Hedeselskabets skove
Det er afgørende for fremtiden at rejse mere skov, end vi fælder. Det ved vi i dag.
Skoven er nemlig et af naturens væsentligste værktøjer til at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor arbejder vi på at rejse endnu mere ny skov, og Hedeselskabet ejer indtil videre over 5.250 ha i Danmark.
Og så er vores ambitioner en helt naturlig del af den grønne trepartsaftale fra 2024.
Skov er en del af vores DNA
Hedeselskabet har siden 1866 plantet og ejet skov. Baseret på vores erfaring og forståelse for skoven og skovejerens behov har vi i over 150 år arbejdet med og i skoven – og det bliver vi ved med. Derfor rejser vi løbende nye skove, som kan bidrage til at binde CO2.
Med vores ambitioner er vi en naturlig del af den grønne trepartsaftale. Her ønsker vi at være med til at omlægge det danske areal, så vi giver plads til naturen og samtidig mindsker udledningen af drivhusgasser.
Vi rejser ny skov – hele tiden
Vi er ejere og medejere af skov i Danmark, Letland, Litauen og Frankrig, hvor vores forholdsmæssige ejerandel udgør ca. 12.000 ha i alt. Det består af egne skovejendomme og medejerskab af en lang række selvstændige plantageselskaber.
Vores nuværende skovrejsningsprojekter er bl.a.:
- Dalgas Have (Holmehave)
- Brylle Vandskov
- Holmgård Skov
Formålet med vores skove
Formålet med vores skovrejsningsprojekter er bl.a. grundvandsbeskyttelse, hvor vi i samarbejde med lokale vandforsyningsselskaber bidrager til at beskytte vores grundvand mod forurening. Både af hensyn til vores eget drikkevand, men også for åer og søer, som skal være gode levesteder for dyr og planter.
Hedeselskabet tilbyder gennem Dalgas ydelser og løsninger, der understøtter hele skovens udvikling – lige fra plantning og dyrkning til pleje og salg af skovprodukter. Derfor er vi eksperter i skov.
Din kontaktperson
Get Contacted
Relaterede ydelser
Skovrejsning
Få din helt egen skov og kombiner herlighed og store jagt- og naturoplevelser med et aktivt tiltag mod drivhusgasser i atmosfæren.Skovcertificering
Få din skovdrift certificeret efter de internationalt anerkendte standarder PEFC (PEFC/09-22-005) og FSC® (FSC-C103859). Certificeringen er dokumentation for, at din skov drives bæredygtigt og ansvarligt.Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger
End-to-end løsninger til din ESG-strategi
Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.
Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.
Sådan arbejder vi med biodiversitet
En digital og databaseret tilgang
Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel.
Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.
Vi skaber værdi for din branche
Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.