Billigere læhegn uden tilskud med nyt pulje-samarbejde
HedeDanmark og Hjørring Læplantningslaug går sammen om at tilbyde lodsejere billigere læplantning uden tilskud.
Søren Skovrider
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Bindingsperiode, manglende frihed og komplicerede, restriktive regler er blandt de hyppigste årsager til, at mange lodsejere fravælger de eksisterende tilskudsordninger for læplantning. Derfor går Hjørring Læplantningslaug og HedeDanmark nu sammen om at tilbyde læplantning uden tilskud til næsten den samme pris som plantning med tilskud.
"Vi ved, at mange lodsejere fravælger – eller ikke er egnede til – læplantning med tilskud, og derfor er vi glade for, at vi nu sammen med Hjørring Læplantningslaug kan tilbyde lodsejerne et godt alternativ. Gennem den nye pulje kan lodsejeren udnytte vores stordriftsfordele, og det giver dem lavere priser,” siger landskabskonsulent Søren Skovrider fra HedeDanmark.
Krav | Læplantning med tilskud | Læplantning uden tilskud – ny puljeordning |
Planter: | Etableres med mindst 75 % buske | Ingen specifikke krav |
Min. 50 % bi-venlige arter | ||
Plantning: | Min. 4.000 planter pr. hektar | Ved 3 rækker: min. 200 meter pr. lodsejer |
Læhegnet kan bestå af 3-7 rækker | Ved 6 rækker: min. 100 meter pr. lodsejer | |
Småbeplantninger kan bestå af vildtplantninger, vildtremiser, biotoper mv. på 1.000 - 5.000 m2 | Min. 600 planter pr. lodsejer. Der kan udføres småbeplantning under de samme krav | |
Pleje: | Ingen pesticider til ukrudsbekæmpelse | Ingen specifikke krav |
Reolpløjning tilladt, der giver planterne et forspring | Ingen specifikke krav | |
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse/rensning | Ingen specifikke krav | |
Andre krav: | Beplantninger skal opretholdes i mindst 5 år | Lodsejere samles i puljer på min. 25.000 planter |
Søren Skovrider
Plantning ved tekniske installationer (illustreret herunder) er bl.a. en af de typer af læplantning, der ikke kan gives tilskud til. Lodsejere i Hjørring Læplantningslaug kan nu få fordelene af stordrift gennem den nye puljeordning og få plantet læhegnet uden tilskud.
Puljeordningen er p.t. kun tilgængelig for lodsejere i Hjørring Læplantningslaug, hvor beplantningerne kan etableres langs haver, gårdspladser, bygninger m.m. samt i det åbne land, hvor arbejdet kan udføres med traktorredskaber og lovligt ift. naturbeskyttelsesreglerne.
"Vi tror på, at lodsejerne vil tage godt imod det nye puljetilbud. Kan vi se, at vores forventninger bliver indfriet, vil vi naturligvis kigge på udvidelse til andre geografier,” siger landskabskonsulent Søren Skovrider fra HedeDanmark.
Overvejer du læplantning uden tilskud?
Bor du i nærheden af Hjørring Læplantningslaug, så kontakt landskabskonsulent Søren Skovrider for at høre mere om mulighederne i den nye puljeordning (kontaktinfo på denne side).
Bor du i en anden geografi, så find kontaktinfo her