Naturpleje og vedligehold
Slåninger, rydninger eller strandrensning. Det er bare nogle af de kompetencer, vi har, når vi står for pleje af dine naturarealer. Naturbeskyttelsesloven stiller krav til kommuner, virksomheder og private lodsejere om at bevare og beskytte en række naturtyper. Derfor sørger vi for pleje af alt fra heder og overdrev til strandenge og moser. Og så bekæmper vi invasive arter i hele landet.
Pleje og beskyttelse går hånd i hånd
Med specialudstyr og de rette kompetencer kan vi kombinere naturpleje med naturbeskyttelse. Uanset hvilken naturtype vi arbejder i og med, udvælger vi den mest effektive metode, som samtidig tager hensyn til flora og fauna på arealet.
Vi tilbyder bl.a.
- Slåning af græs og brak
- Beskæring af træer
- Strandrensning
- Rydning af arealer
- Hedeafbrænding
- Afgræsning
Og meget mere. Det er afgørende for resultatet, at vi tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Derfor arbejder vi med naturen – og ikke imod den.
Naturpleje af paragraf 3-områder
Beskyttede naturtyper har forskellige krav til pleje. Det kan være hedeafbrænding eller rydning af overdrev. Men det kan også være oprensning eller grødeskæring i vandløb. Nedenstående skema giver dig overblik over de forskellige plejetiltag i naturområder, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Lad os hjælpe med at søge tilladelser, finde tilskudsmuligheder, gennemføre arbejdet og sikre den fremtidige pleje. Så er du med til at beskytte Danmarks paragraf 3-områder.
Naturtype | Primære trusler | Særlige arter (typisk) | Primær naturpleje og naturgenopretning |
Søer og vandhuller | Tilgroning og eutrofiering | Padde, fisk og insekter | Grødeskæring, oprensning, tilrening af brinker, rydning af beplantning omkring søer |
Moser | Afvanding og vækst af træer | Sphagnum (tørvemos) | Rydning for at hindre tilgroning, sikring med membraner, fjernelse af dræn |
Ferske enge | Udtørring, gødskning og tilgroning | Stor biologisk mangfoldighed | Høslæt, hæve afløb, fjerne dræn (genskabelse af naturlig hydraulik) |
Strandenge | Afvanding, eutrofiering og tilgroning | Salttolerante og lysåbne typer | Fjernelse af diger, tilkastning af grøfter, rydning af vegetation |
Heder | Tilgroning af træer, busker og græsser | Hedelyng, revling og hedemelbærris og laver | Foryngelse af beplantning ved høst af planter, afbrænding |
Overdrev | Tilgroning af træer og buske | Udvalgte græsser, træer og buske | Rydninger og knusning |
Vandløb | Tilgroning og eutrofiering | Vandplanter, fisk og insekter | Grødeskæring, oprensning, tilretning af brinker og genslyngning |
Pleje af fortidsminder
Der findes ca. 30.000 fredede fortidsminder i Danmark. De fortæller om vores kulturarv og skal bevares og beskyttes mod tilgroning af træer og buske, der kan forhindre adgang eller beskadige området. Derfor bevarer vi en slidstærk og lavt voksende vegetation ved fx gravhøje og ruiner. Det forebygger erosionsskader og giver plads til smukke naturoplevelser.
Inden vi går i gang med plejen, skaber vi overblik over det eksisterende plejeniveau. Og så optimerer vi den fremtidige pleje med en komplet plan og fotodokumentation.
Projekter og stærke samarbejder
Vores 800+ medarbejdere er konstant i gang med projekter på tværs af brancher og sektorer. Og på tværs af vores ydelser. Udforsk vores mange projekter og fordyb dig i inspiration fra vores samarbejdspartnere.
Effektiv bekæmpelse af invasive arter
Invasive arter spreder sig hurtigt, optager pladsen for lokale arter og kan forstyrre balancen i økosystemet. Derfor skal vi sammen bekæmpe invasive planter som fx bjørneklo, japansk pileurt og vild pastinak.
Vi går effektivt til værks i bekæmpelsen og sørger samtidig for at forebygge, at de invasive arter kommer igen. Og så passer vi selvfølgelig på resten af området.
Håndkraft eller maskiner til kampen mod invasive arter
Vi starter med en grundig undersøgelse af området. Undersøgelsen bruger vi til at finde den rigtige metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo eller vild pastinak, hvor vi med fx rodstikning, manuel slåning eller sprøjtning kan tilpasse løsningen til dine arealer. Og så bruger vi drone til at dokumentere spredningen for at kunne anvende den rette bekæmpelsesmetode. På den måde beskytter vi også den lokale flora.
Du får stor faglighed, vedholdenhed og praktisk erfaring, når vi bekæmper invasive arter på dit område. Kontakt os og hør mere.
Dine kontaktpersoner
Get Contacted
Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger
End-to-end løsninger til din ESG-strategi
Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.
Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.
Sådan arbejder vi med biodiversitet
En digital og databaseret tilgang
Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel.
Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.
Vi skaber værdi for din branche
Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.