Skovportalen

Skovportalen er det digitale omdrejningspunkt i samarbejdet om din skov. Dialogen med din lokale skovfoged er det vigtigste, men med Skovportalen har du og skovfogeden et og samme sted, hvor alle vigtige data og oplysninger om skoven og dens drift er samlet. Du kan tilgå Skovportalen, hvor og hvornår du vil, fra computer, tablet eller og smartphone.

Mere tid i skoven – mindre på kontoret

Altid opdateret – altid tilgængelig

Skovportalen har været en fast del af vores samarbejde med skovejere, siden den første Skovportal så dagens lys i 2013.

Alle oplysninger ét sted

Har du en grøn driftsplan, ligger den selvfølgelig på din Skovportal. Det samme gør aktivitetsplaner, budgetter, kontrakter, tilskudsbilag, forsikringspapirer, mødereferater osv.

Ligesådan med dit årlige SkovDataOverblik med alle de vigtige nøgletal for din skov. Skovportalen samler al information om din skov, så du altid kan tilgå informationer, hvor du vil, hvornår du vil.

Skovejerens digitale schweizerkniv

Hvordan står den nyplantede kultur? Hvordan ser granbevoksningen ud efter tynding?

Skovportalen er et godt redskab i samarbejdet om skovens drift, hvor du og din skovfoged kan gemme billeder og videoer fra skoven og dele dem med hinanden.

Er I flere om skoven, kan I naturligvis alle se billederne og også downloade dem.

På Skovportalen finder du aktuelle og relevante nyheder om blandt andet skovbrug, natur og jagt samt nyheder fra vores øvrige forretningsområder.

Hvis du ønsker det, kan du modtage en e-mail, når der er nyheder eller øvrige nye informationer på din Skovportal.

Adgangen til Skovportalen sker via et sikkert personligt login.

Der kan tilknyttes et valgfrit antal brugere med hver sit login til den samme Skovportal. Ideelt til familie- eller selskabsejede skove og til kommunale skove med flere kolleger i forvaltningen.

Uanset hvor mange skovejendomme du har, håndterer Skovportalen let dette. Du bestemmer selv, om du vil have selvstændige portaler til de enkelte ejendomme, eller om du vil have alle skovene på én og samme portal – med et og samme login.

Tag din skov med i lommen

Via din Skovportal hos Dalgas kan du åbne dit altid opdaterede skovkort direkte på din smartphone eller tablet. Du kan se din egen position i kortet, finde alle bevoksningsdata og gemme noter med billeder – og vælge at dele dem med din skovfoged.

Er du jagtinteresseret, kan du tegne dit eget jagtkort med såter, jagttårne, pürchstier, driverkæder m.m. Du kan også altid printe de forskellige kort og bevoksningslister m.m., hvis du ønsker et fysisk eksemplar.

Vi har styr på dine risikotræer

Din skovfoged gennemgår skoven med jævne mellemrum og registrerer eventuelle risikotræer*. Træerne registreres nemt og sikkert med en app. Billeder, GPS-position og alle relevante oplysninger samles for hvert træ. Alt gemmes og vises på Skovportalen.

Denne registrering er din dokumentation for, at du overholder din tilsynspligt som skovejer. Og samtidig udgangspunkt for dialogen mellem dig og din skovfoged, om hvad der skal ske med de enkelte træer. Man finder nemt frem til de enkelte træer igen via den indbyggede GPS-funktion i oversigtskortet. Nemt direkte i mobilen.

*Er en del af en samarbejdsaftale for private skovejere. Kan tilkøbes til alle andre aftaler.

Styr på skovens tal og certifikater

Har du valgt et skovregnskab eller en skovkonto som en del af din aftale, finder du nemt og hurtigt informationerne på Skovportalen.

PDF-filer, som nemt kan hentes ned og deles med eksempelvis din revisor, som dog også selv kan få adgang til din Skovportal, hvis det foretrækkes.

Tidligere regnskaber gemmes, kan altid findes frem og understøtter gennemsigtigheden i vores samarbejde.

Hvor meget vokser min skov?

Hvor meget CO2 har min skov optaget? Hvor mange kubikmeter er min skov groet i år indtil nu?*

  • På forsiden af Skovportalen finder du altid dagsaktuelle tal på skovens CO2-binding og tilvækst
  • Laver du råtræ og flis, kan du også følge med i årets produktion indtil nu via nøgletallene på forsiden

Detaljerne finder du i skovregnskabet eller skovkontoen. Naturligvis også på Skovportalen.

*Forudsætter skovregnskab,-konto og/eller skovkort.

Skal vi kontakte dig?

Er du interesseret i at høre mere om hvordan du får en Skovportal, som passer til netop dig og din skov? Udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger

End-to-end løsninger til din ESG-strategi

Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.

Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.

Sådan arbejder vi med biodiversitet

En digital og databaseret tilgang

Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel. 

Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.

Vi skaber værdi for din branche

Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.