Gymnasieelever beregner CO2-optag i skoven
21 elever fra Aabenraa Statsskole var mandag den 5. august i skoven ved Aabenraa for at bruge teorien fra biologiundervisningen i den virkelige verden og forstå skovens rolle både i klima- og biodiversitetsdebatten.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
"Nej, det træ har ikke blade i toppen. Det er dødt. Det skal vi ikke tælle med.”
Yasmin Elisabeth Solak står med et clipboard og en kuglepen. Det er hende, der skal sætte streger for de træer, som hun og hendes gruppe er i gang med at tælle.
Øvelsen går ud på at tælle træer – levende vel at mærke – inden for en cirkel med en radius på godt fem meter og efterfølgende måle hver stammes diameter. På den måde kan de finde frem til, hvor meget CO2 lige præcis dette skovstykke suger ud af atmosfæren pr. år.
"Det gør helt klart, at man får en bedre forståelse for faget, at vi kommer ud i skoven og måler på træerne, i stedet for at vores lærer står ved tavlen i halvanden time og fortæller om det. Det gør det mere spændende,
Yasmin
Klimabevidste unge
Yasmin og hendes klassekammerater går i 3.g på Aabenraa Statsskole. Klassen har biologi på A-niveau, og i dag er undervisningen rykket fra biologilokalet til Sønderskov i Aabenraa udlånt af Naturstyrelsen i dagens anledning. Skovfoged fra HedeDanmark, Martin Bösselmann har for en kort bemærkning overtaget underviserrollen. På tre timer og knap to kilometers skovtur tager han klassen igennem både lysåben og tæt skov samt forbi dødt ved og andre biotoper, der gavner artsmangfoldigheden i skoven.
Ifølge skovfoged Martin Bösselmann er det særligt vigtigt, at børn og unge bliver oplyst om, hvad skoven kan – både når det gælder klima og sikring af biodiversitet:
"For rigtig mange unge mennesker fylder klimadagsordenen meget, og der er mange af dem, der ikke ved, at vi har rigtig mange værktøjer i skoven. Så både for at indgyde dem noget håb og ruste dem bedre til at forstå debatten om både klima og biodiversitet har vi, der arbejder inden for skovbruget, et ansvar for at fortælle, hvad skoven kan,
siger han.
Nuanceret billede
Yasmin og gruppen har optalt alle træerne i deres cirkel, målt højden på træerne og sat deres tal ind i formlerne. I fællesskab er klassen kommet frem til, at nåletræerne i skoven årligt vokser mere end løvtræerne, og at det dermed også er nåletræerne, der optager mest CO2 pr. ha – hvad der cirka svarer til, hvad en gennemsnitsdansker udleder om året.
"Jeg er positivt overrasket over, hvor engagerede de faktisk er. Jeg havde nok forventet at se flere mobiler fremme undervejs, men de har været til stede og nysgerrige på hele turen og stillet ret detaljerede spørgsmål,
siger Martin Bösselmann og fortsætter:
"Vi laver også film til sociale medier, hvor vi har deres opmærksomhed i få minutter, men her har jeg altså haft dem i tre timer. Det viser bare, at det stadig kan noget at være fysisk til stede, få tingene mellem hænderne og få en mere nuanceret indsigt i, hvad skov og skovdrift kan.
For Yasmin var det da også overraskende, at den CO2, som skoven optager, bliver lagret i de produkter, som træet bruges til:
"Jeg havde aldrig tænkt over, at CO2’en stadig er i møbler og gulve, og at det faktisk kan hjælpe klimaet at lave ting af træ. Men det ved jeg nu,
siger hun.