Kundehistorie

Holbæk Kommune skaber mere biodiversitet i Tølløse Skov

Holbæk Kommune har sat en ny retning for sine skove. Og i Tølløse Skov tages de første skridt – ikke som et eksperiment, men som begyndelsen på en ny måde at tænke skovdrift på. Med Dalgas som samarbejdspartner skal vi fremme biodiversiteten og skabe plads til mere naturlige skovøkosystemer i Holbæk Kommunes største skov. Med tiden vil kommunens øvrige skove følge trop.

L’article a été mis à jour pour la dernière fois : 8. avril 2026
Client:
Brøndlundgård
Industry:
Juletræsproducenter
Localisation:
Gram, Sønderjylland

Begyndelsen på noget, der tager tid

I Tølløse Skov – bestående af Tølløse Dyrehave og Tølløse Nederskov – er omlægningen fra produktionsskov i gang. Målet er hurtigt at sige, men langsomt at opnå: en skov, der skaber biodiversitet som værdi – i stedet for savværkstræ.

For biodiversitetsskov bliver ikke til på en sæson. Den bliver til, når vi gør lidt mindre hvert år – og lader naturen gøre mere. Derfor gennemføres de største greb nu. Over tid forventes en skov med mange aldre, flere levesteder og større robusthed.

Projektet er en del af Holbæk Kommunes forvaltningsplan, hvor målet er at omlægge kommunens skove til skove med biodiversitetsformål frem for produktionsformål.

Ærligt talt: Vi ved godt, at det ser dramatisk ud i starten

Plantagens lige rækker og ikke-hjemmehørende nåletræer skal afløses af lys, variation og plads til hjemmehørende træarter, dyr og organismer. Det kræver aktive greb i en overgangsfase med rydning af sitka og rødgran, tynding i bøg og eg, flere lysninger, stærkere skovbryn samt noget, der ved første øjekast kan se dramatisk ud – veteranisering af udvalgte træer.

Når vi bevidst skaber hulheder, knækkede toppe og blottede rødder, opstår mikrohabitater, som naturen hurtigt tager i brug. Det er ikke en genvej til natur, men en hjælpende hånd til en skov, der skal blive mere sig selv.

"Politikerne i Holbæk kommune ønsker at bidrage til løsningen af biodiversitetskrisen. Når indsatserne for at øge naturkvaliteten i kommuneskovene kan finansiere sig selv er der ingen god grund til at vente med opgaven."

Kasper Thor

Naturmedarbejder, Holbæk Kommune

Skoven ændrer sig – og det gør vores blik på den også

At fjerne træer for at skabe en mere naturlig skov kan virke paradoksalt. Derfor har Holbæk Kommune tidligt i processen inddraget borgere og haft dialog med de lokale. Og borgerne har både stillet spørgsmål, udtrykt bekymring og bidraget med lokal viden. Alt sammen noget, som har været med til at forme konkrete dele af projektet.

Men kommunen har fra start også ønsket en fælles forståelse af naturens værdi. Fordi vi med vores fælles faglige viden ved, hvad der skal til for at skabe den forandring – og den øgede værdi, som Holbæk Kommune ønsker i Tølløse Skov. Når vi skaber en rodkage, en kvasbunke eller en halv brændt stamme er det tegn på omsorg for naturen.

Slip naturen fri i din indbakke

Sammen klatrer vi op i trætoppen, udforsker det grønne, graver lidt i mulden og dykker langs kysten, når vi serverer inspirerende historier og værdifulde råd om naturen i vores nyhedsbrev.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.

No products in cart