Hedeselskabet – med naturen som partner
I 1866 var Enrico Dalgas med til at grundlægge foreningen Hedeselskabet, og sammen med en gruppe driftige mænd hjalp han hedebønderne med at gøre den stride hede til frugtbar landbrugsjord.
Lige siden har vi skabt grøn innovation og sat gode spor i landskabet. I dag udvikler og leverer Hedeselskabet løsninger og ydelser, der med naturen som omdrejningspunkt bidrager til at bekæmpe og afbøde klimaforandringer til gavn for både biodiversitet og samfund.
Identitet, formål og historie
Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn: Det danske Hedeselskab.
Organisation
Hedeselskabets organisation dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt.
Vores organisation består af direktion, ledelse, repræsentantskab, bestyrelse og medlemsudvalg.
Biodiversitetspark
I Hedeselskabets biodiversitetspark hjælper vi naturen på vej og skaber gode rammer for de naturligt hjemmehørende insekter, dyr og planter. Gennem data, observationer og monitorering kan vi lære mere om naturen, og bruge parken som et levende eksperimentarium.
Hedeselskabets skove
Det er afgørende for fremtiden at rejse mere skov, end vi fælder. Det ved vi i dag. Skoven er nemlig et af naturens væsentligste værktøjer til at optage og binde CO2 fra atmosfæren. Derfor arbejder vi på at rejse endnu mere ny skov, og Hedeselskabet ejer indtil videre over 5.250 ha i Danmark. Og så er vores ambitioner en helt naturlig del af den grønne trepartsaftale fra 2024.
Grøn innovation med Hedeselskabet
Hedeselskabet har ingen aktionærer eller ejere, som modtager udbytte. I stedet anvendes dele af vores overskud til at udvikle forretningen og foreningen – ligesom der ydes støtte til innovationsprojekter og uddeles midler til landsdækkende såvel som lokale initiativer.
Vi investerer i virksomheder og organisationer, som kan bidrage til indtjening, udvikling og videndeling. Vi holder kontinuerligt fokus på både muligheder og risici, ligesom vi iværksætter projekter med andre formål end kortsigtet afkast. Disse projekter har både tid og ressourcer til at udvikle sig.
Nyt fra naturen
Dalgas overtager sprøjtesåningsforretning fra DLF
Når frøkoncernen DLF ved årsskiftet 2024/2025 afvikler sin sprøjtesåningsforretning, vil Dalgas overtage udstyret til denne ydelse.Udlejning af skovboliger: Få en bolig i skovkanten
Vores ejer, Hedeselskabet udlejer et nyopført og energivenligt hus samt en charmerende landejendom - begge i naturskønne omgivelserHedeDanmark skifter navn til Dalgas
Hedeselskabet samler nu alle sine forretningsenheder under ét navn. Derfor skifter HedeDanmark og alle underbrands navn til Dalgas efter stifteren Enrico Dalgas.Vi skaber værdi for din branche
Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.