ESG
Hedeselskabet har altid lagt vægt på sit samfundsansvar, og med vores 2030-strategi, ligger vores værdier og ansvar som et fundament hos både foreningen og Dalgas. Vores tilgang til samfundsansvar er baseret på en ambition om, at benytte vores kernekompetencer til at bygge en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.
Vores samfundsansvar
Som deltager i FN's Global Compact følger Hedeselskabets arbejde med samfundsansvar de ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift og dermed også FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling.
Samtidig arbejder vi med ansvarlig virksomhedsdrift i form af miljøforhold (E), sociale forhold (S) og governance (G), hvor vi dokumenterer og rapporterer inden for ESG-området.

ESG indsatser hos Dalgas
Hedeselskabet og Dalgas arbejder strategisk med at reducere klimaforandringer og styrke biodiversiteten gennem datadrevne løsninger inden for skov, naturgenopretning og arealanvendelse.
I 2025 har stigende krav til dokumentation og nye EU-regler præget arbejdet, hvor en dobbeltvæsentlighedsanalyse har udpeget biodiversitet, grundvand og klima som centrale fokusområder.
Indsatsen spænder fra konkrete projekter som skovrejsning, naturgenopretning og beskyttelse af grundvand til udvikling af nye metoder, der fremmer biodiversitet og økosystemer.
Samtidig arbejder vi målrettet med at reducere vores klimaaftryk – bl.a. gennem klimaregnskab, ansvarlig anvendelse af træressourcer og nye løsninger som eldreven transport – for at skabe langsigtede resultater for klima, miljø og samfund.
Hedeselskabet og Dalgas arbejder målrettet med social ansvarlighed ved at skabe en inkluderende arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og udvikling.
Vi favner det hele menneske gennem fleksible rammer, kompetenceudvikling og initiativer, der giver plads til medarbejdere med forskellige forudsætninger – samtidig med at vi styrker rekruttering og uddannelse gennem målrettede indsatser som Den Grønne Gren og en tydelig employer branding-strategi.
I 2025 har indsatsen ført til høj trivsel, rekordhøj deltagelse i målinger og markante forbedringer i arbejdsmiljø og sikkerhed, bl.a. med færre ulykker og en prisvindende indsats. Samtidig har vi styrket balancen mellem arbejdsliv og privatliv, bl.a. med bedre barselsvilkår, og arbejder systematisk videre med at udvikle en tryg, attraktiv og ansvarlig arbejdsplads.
God governance er en integreret del af Hedeselskabets og Dalgas' måde at drive virksomhed på med fokus på åbenhed, ansvarlig drift og klare processer på tværs af organisationen. I 2025 har vi bl.a. tilsluttet os FN’s Global Compact og arbejdet aktivt med dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og beslutningstagere for at styrke den grønne dagsorden.
Gennem public affairs, deltagelse i samfundsdebatter og konkrete projekter bidrager vi både politisk og praktisk til natur- og klimadagsordenen. Indsatser som Den Grønne Trepart, naturgenopretning i samarbejde med kommuner og nye løsninger som virtuelt hegn viser, hvordan vi omsætter ambitioner til handling og skaber varige forandringer i naturforvaltningen.
ENVIRONMENT
| Miljødata1 | Enhed | Måltal2 | 2025 | 2024 | 2023 |
| Scope 13 | tons CO2e | 2.289 | 3.922 | 4.929 | 4.817 |
| Scope 1 - Ændret kulstofpulje i skov - egne skove5 | tons CO2e | -7.587 | -23.416 | -18.033 | |
| Scope 24 | tons CO2e | 90 | 86 | 171 | 183 |
| Scope 3 | tons CO2e | 82.404 | 113.981 | 118.020 | 106.692 |
| Scope 3 - Ændret kulstofpulje i skov - fast forvaltede5 | tons CO2e | -439.939 | -256.639 | -228.162 | |
| Uden for scope | tons CO2e | 337.149 | 527.758 | 515.114 | |
| Substitutionseffekter og undgået emissioner | tons CO2e | -675.223 | -821.632 | -789.594 |
SOCIAL
| Sociale data | Enhed | Måltal2 | 2025 | 2024 | 2023 |
| Antal medarbejdere (headcounts) | personer | 716 | 804 | 832 | |
| Kønsdiversitet (forhold: kvinder:mænd) | % | 22:78 | 22:78 | 23:77 | |
| Sygefravær | timer | 58.565 | 66.991 | 74.168 | |
| Ulykkesfravær | timer | 4.228 | 8.199 | 6.316 | |
| Elever, lærlinge, praktikanter | personer | 52 | 73 | 85 | |
| Ansat på §56, fleksjob, løntilskud eller mentorvilkår | personer | 23 | 30 | 24 | |
| Gennemsnitsalder | år | 47 | 46 | 45 | |
| Gennemsnitsanciennitet | år | 9 | 9 | 9 |
GOVERNANCE
| Ledelsesdata | Enhed | Måltal2 | 2025 | 2024 | 2023 |
| Bestyrelsens kønsdiversitet (forhold: kvinder:mænd) | % | 33:67 | 33:67 | 33:67 | 33:67 |
| Kønsdiversitet i øvrige ledelsesniveauer – direktion og personer med personaleansvar og med reference til direktionen (forhold: kvinder:mænd) | % | 33:67 | 31:69 | 31:69 | 31:69 |
| Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder | % | 100 | 96 | 100 | |
| Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (medianløn) | gange | 14,35 | 18,46 | 19,80 |
1. Jf. Hedeselskabets klimaregnskab.
2. Måltal for 2030 baseret på baseline 2020. Reduktionsmål for scope 1 og 2: 42% og reduktionsmål for scope 3: 25%.
3. Udviklingen ses som følge af et reduceret forbrug af fossilt brændstof til egne køretøjer.
4. Udviklingen ses blandt andet som følge af installation af solcelleanlæg.
5. Udviklingen i kulstofpulje i skove påvirkes særligt af den beregnede tilvækst og den gennemførte hugst. Der har i 2025 været en lavere hugst i fast forvaltede skove.
Dyk ned i vores årsrapporter
Vil du gerne vide mere om hvem vi er som organisation? Og hvad vi rent faktisk gør, for at gøre en forskel?
Fyld kaffe i koppen og dyk ned i vores årsrapporter - så bliver du meget klogere på hvem Dalgas og Hedeselskabet er.
Din kontaktperson
Mads Flinterup
Skal vi kontakte dig?
FN’s verdensmål
Hedeselskabets anvender FN’s 17 Verdensmål som et udviklingsværktøj, der opfordrer os til at handle og sætte mål for vores påvirkning. Følgende mål har særligt relevans for vores mål og målsætninger:
Ansvarligt forbrug og produktion, hvor vi sikrer ansvarlig ressourceanvendelse ved at genanvende affald og restprodukter, udnytte sidestrømme til energi og arbejde med naturlige virkemidler mod klimaforandringer.
Klimaindsats, hvor vi binder CO2 i egne og forvaltede skove og løser opgaver inden for klimasikring og klimatilpasning.
Verdensmål 14 handler om at beskytte og sikre bæredygtig brug af havene, som er afgørende for klima, biodiversitet, fødevarer og levebrød, men i stigende grad er truet. Med fokus på undermål 14.2 arbejder Hedeselskabet bl.a. med marin naturgenopretning gennem partnerskaber og løsninger som muslinger og stenrev for at styrke sunde og modstandsdygtige hav- og kystøkosystemer.
Livet på land, hvor vi gennem vores PEFC-certificerede skove stræber efter at bevare og genoprette terrestriske økosystemer.
Partnerskaber for handling, hvor vores løsninger på de samfundsmæssige udfordringer kun findes i tætte alliancer med kunder, medarbejdere, medlemmer, den offentlige sektor, private virksomheder og forskere.
Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger
End-to-end løsninger til din ESG-strategi
Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.
Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.
Sådan arbejder vi med biodiversitet
En digital og databaseret tilgang
Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel.
Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.
Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.
Vi skaber værdi for din branche
Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.