Den grønne trepart og skovrejsning

Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning, hvor der lægges op til et tilskud på 75.500 kroner per hektar med et yderligere tillæg på 15.000 kroner per hektar hvis skoven etableres som urørt skov.

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Aftaleteksten, som nu skal igennem en forhandling i Folketinget, vil i udgangspunktet arbejde ud fra et ønske om at afsætte ca. 22 milliarder kroner frem mod 2045 til skovrejsning, der skal sikre rejsning af 250.000 ha ny skov.

Det understreges, at det nedenstående kan ændres, når forhandlingerne i Folketinget pågår, men i HedeDanmark følger vi udviklingen tæt og er således hele tiden opdateret på den nyeste udvikling, så vi er klar til at rådgive dig bedst muligt – både hvad angår tilskudsordningerne samt hvordan du rejser skoven således der er plads til både produktion, CO2-optag og biodiversitet.

Dette er hvad vi ved i dag:

Udkast til tilskudsordning

  • Miljøstyrelsen skal håndtere den statsstøttenotificerede nationale tilskudsordning til privat skovrejsning.
  • Det vil være et vilkår for tilskud, at der lyses fredskovspligt på arealet, og at skoven etableres uden brug af gødning eller pesticider.
  • Lodsejere, der gennemfører skovrejsning på deres jord i denne ordning, kan fortsat modtage hektarstøtte fra EU.
  • Tilskudsbeløbet er i aftaleteksten sat til 75.500 kr./ha.
  • Der kan søges om et tillæg på 15.000 kr./ha for etablering som privat urørt skov, herunder med tinglyst forbud imod fremtidigt salg af træ.

Områder med forrang

  • Rejsning af skov i områder (delvandoplande), der er særligt udfordrede af et stort kvælstofindsatsbehov, får forrang, herunder særligt jorder i disse områder med lav kvælstofretention.

Urørt skov – privat og statslig (80.000 ha + 20.000 ha)

  • Der er et ønske om, at 80.000 ha ud af de 250.000 ha ny skov skal opføres som privat urørt skov.
  • Sker dette ikke, genbesøges tilskudsmodellen med mulige krav om justeringer for at sikre, at de 80.000 ha privat urørt skov opnås.
  • Der er et ønske om, at der kan rejses yderligere 20.000 ha urørt statslig skov.

Bynær statslig skov (20.000 ha)

  • Der er et ønske om at rejse 20.000 ha ud af de 250.000 ha ny skov, hvor der er fokus på drikkevandsbeskyttelse som bynær statslig skov.

Ny Skovplan

Regeringen har ligeledes meddelt, at de vil fremlægge en samlet skovplan, hvor ovenstående vil indgå. Der er ikke meldt en tidsfrist ud om dette.

Læs mere om aftalen

Fakta: Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
  • En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.</p>
  • Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.
  • Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
  • Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
  • Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
  • Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
  • Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.
  • Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.

Kilde: Økonomiministeriet