HedeDanmarks skovejere får nu skoven med i lommen
HedeDanmark og Skovkortet.dk har indgået samarbejde om visning af skovkort på Skovportalen, så skovejere snart får flere funktioner og mere viden om deres skov.
Christian Agerskov Munk
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Skovejere hos HedeDanmark har i årevis kunne få overblik over deres ejendom og skovdriften gennem Skovportalen. Denne platform har samlet al information om skoven og herunder selvfølgelig også et skovkort.
Nu åbner HedeDanmark op for næste generation af interaktiv skovforvaltning gennem et samarbejde med teknologivirksomheden Foresting Tomorrow, som står bag Skovkortet.dk, der udvikler programmer til skovforvaltning. Og det får alle Skovportalens brugere snart glæde af.
”Vores nuværende løsning for kort på Skovportalen fungerer bedst på en computer og mindre godt på mobile enheder. Med den nye version af Skovportalen med Skovkortet indbygget, vil man kunne have kortet med sig overalt via mobil eller tablet, og man vil kunne interagere i realtid,” fortæller Rasmus Willumsen, der er forretningsudvikler hos HedeDanmark, om det nye samarbejde med Skovkortet.dk.
Jens Isbak, adm. direktør og partner i Skovkortet.dk, supplerer:
”Skovportalens brugere kan se frem til at have hele deres skov med i lommen. Alle informationer og data har man lige ved hånden hele tiden, og man kan lave noter direkte i programmet, når man står i skoven – ikke noget med at skulle skrive det ned på en lap papir i regn og rusk ude i skoven og så derefter skulle hjem og indtaste det i systemet ved en computer.”
"Man får som skovejer mulighed for at involvere sig mere, hvis man har lyst, og man vil kunne få mere viden om sin skov. Det bliver samtidig endnu nemmere at kommunikere med sin skovfoged om sine ønsker og behov i skovdriften.
Rasmus Willumsen
Forretningsudvikler, HedeDanmark
Den version af Skovkortet.dk, som HedeDanmarks skovejere får adgang til, er i øvrigt tilpasset specielt til Skovportalen.
Skovejerne vil i fremtiden få større overblik over deres egne skovarealer og vil samtidig kunne se deres egen position på kortet, når de er i skoven. De vil kunne finde informationer som træart, - alder og -højde, m.m. for forskellige områder i skoven og vil kunne printe kort og bevoksningslister. De vil desuden nemt kunne tilføje egne noter med billede og lokation og vælge at dele dem med deres skovfoged.
”Man får som skovejer mulighed for at involvere sig mere, hvis man har lyst, og man vil kunne få mere viden om sin skov. Det bliver samtidig endnu nemmere at kommunikere med sin skovfoged om sine ønsker og behov i skovdriften,” fortæller Rasmus Willumsen.
Skovkortet.dk vil stadig blive ajourført af skovfogeden og forvaltet af HedeDanmark, men med de nye funktioner vil man selv kunne gemme andre informationer. Det kan være kort over jagt, hvor man kan registrere fx skydetårne og såter, eller om biodiversitet, hvor man vil kunne tilføje noter om arter og områder med særlige naturhensyn.
Skovkortet.dk bliver tilgængelig på Skovportalen i løbet af 2022.
Nyt fra naturen
Hedeselskabet køber 100 hektar ved Trige til nyt skov- og naturområde
Målet er at beskytte grundvandet, styrke naturen og skabe nye grønne oplevelser for borgere i området.
Dalgas udvikler nyt 117 ha stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland
For anden gang skal Dalgas etablere et stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland – denne gang i Tranbjerg syd for Aarhus, hvor 117 ha skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.Artikler og inspiration
Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Järvenurme)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i Järvenurme-ejendommen i Estland, der omfatter mere end 230 hektar i én samlet ejendom.Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Capfor)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i en professionelt forvaltet skovportefølje i Litauen på cirka 281 hektar, domineret af fyr, gran og birk.
Biomasse i energisektoren
– en del af en forsyningssikker og grøn omstilling af Danmarks energisektor og et vigtigt bidrag til den grønne trepart.