Nye krav til flis fra læhegn
De øgede krav fra årsskiftet til dokumentation af flis fra læhegn betyder, at landmænd skal tænke sig godt om, inden de selv giver sig i kast med at tynde ud i træerne.
Christian Agerskov Munk
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Langs Hans Østergaards marker lidt uden for Grindsted ligger rækker af fældede træer. Der er nemlig ved at blive tyndet ud i hans læhegn, og det fældede træ skal nu hugges til flis og leveres til et varmeværk i nærheden.
Nye bæredygtighedskrav til træbiomasse betyder dog, at der fra 1. januar 2022 er kommet flere regler omkring, hvordan hugsten af træ fra læhegn, remiser og lignende skal foregå. Men det behøver Hans Østergaard ikke at tænke videre over. Han får sine læbælter plejet af en skoventreprenør, og dermed overlader han trygt de nye pleje- og dokumentationskrav til professionelle.
”Det gode er, at HedeDanmark tager sig af det hele og også sørger for at snakke med naboen, når der er tale om et skelhegn,” siger Hans Østergaard, der har drevet landbrug på ejendommen siden 1973.
Skovfoged Mikkel Møller Kristensen fra HedeDanmark, der varetager Hans Østergaards læhegn, tilføjer:
”Vi screener arealerne, inden vi begynder at fælde, så vi er sikre på, at vi overholder kravene. Når man samarbejder med en professionel skoventreprenør, kan man være sikker på at alt er opfyldt til punkt og prikke, så der ikke bliver glemt noget i forhold til lovgivningen.”
De nye regler omkring bæredygtigheden i biomasse til varmeværkerne er blevet indfaset siden 1. juli 2021, og fra årsskiftet til 2022 er de trådt fuldt i kraft.
Skrappere krav til læhegn
Og der er en del ting at være opmærksom på i de nye regler, siger Simon Thorfinn, der er forretningschef for flis i HedeDanmark.
”De mest markante nye ting er, at læhegn og småbevoksninger i det åbne land er omfattet af krav til, at områderne gennemgås for natur- og kulturindhold, samt at man ikke umiddelbart kan rydde arealer i det åbne land, uden at de genetableres med træer. Før har reglerne kun omfattet flis, der kom fra skov – nu gælder reglerne, uanset hvor flisen kommer fra.”
Lodsejere må stadig gerne fælde de træer, de ønsker, men skal træet efterfølgende leveres som flis til et varmeværk, skal det nu dokumenteres, at de nye regler er overholdt. Dermed kan landmænd brænde inde med en masse træflis, hvis det ikke er fældet efter forskrifterne – eller hvis bæredygtigheden ikke kan dokumenteres.
”Med den rigtige professionelle rådgivning er der gode muligheder for at gennemføre de fleste projekter og bruge træet til flis, men der kan være nogle ekstra hensyn og tiltag, man skal gennemføre,” slutter Simon Thorfinn fra HedeDanmark.
Nyt fra naturen
Skov- og naturområdet Bjerlev Krone opnår første dobbelte FSC økosystemtjenestecertificering i Danmark
Økosystemtjenestecertificeringerne dokumenterer, at skoven, der ejes af Sparekassen Kronjylland, har positiv indvirkning på biodiversitet og klima.
France Valleys fonde investerer i tyske skove med støtte fra Dalgas
France Valley, en af Europas førende forvaltere af skovaktiver (anerkendt af IPE Real Assets), udvider sin internationale tilstedeværelse gennem betydelige investeringer i tyske skovarealer.
Dalgas vinder Danske Anlægsgartneres Arbejdsmiljø pris 2026
Dalgas er blevet tildelt Danske Anlægsgartneres Arbejdsmiljøpris 2026 som anerkendelse af vores ekstraordinære arbejdsmiljøindsats i 2025.Artikler og inspiration
Biomasse i energisektoren
– en del af en forsyningssikker og grøn omstilling af Danmarks energisektor og et vigtigt bidrag til den grønne trepart.