Virtuelt hegn

Hvordan hegner man uden hegn? Det ved vi. For med et virtuelt hegn kan du styre græssende dyrs bevægelser – uden at sætte en eneste pæl i jorden. Teknologien bygger på GPS og solcelledrevne halsbånd, og den giver dig mulighed for at tænke nyt i både landbrug og naturpleje. Det er et skridt i retning af en mere fleksibel og skånsom måde at bruge landskabet på.

Et hegn, der ikke står i vejen for naturen

Virtuelle hegn gør det muligt at tilpasse græsningsområder efter behov – uden at forstyrre naturen unødigt. Du kan tage hensyn til fugle, blomster og mennesker, samtidig med at dyrene får plads og tryghed. Systemet giver dig overblik over dyrenes bevægelser – og mulighed for at reagere hurtigt, hvis noget ikke er, som det plejer.

Det handler ikke kun om teknologi. Men om at bruge den med omtanke. Når vi fjerner det fysiske hegn, åbner vi for nye måder at tænke arealanvendelse, biodiversitet og dyrevelfærd på. Vi gør det lettere for både mennesker og dyr at færdes frit i naturen.

Usynlige hegn skaber synlige fordele

  • Opret indhegning på få minutter: Ingen pæle, ingen tråd, ingen bøvl
  • Overblik og tryghed: Find dyrene direkte på kortet og spar tid i hverdagen
  • Målrettet græsning: Beskyt sårbare planter og styrk biodiversiteten
  • Dokumenteret dyrevelfærd: Forskning viser, at køer under virtuelt hegn ikke udviser forhøjet stress, og impulsen i halsbåndet er langt svagere end i et traditionelt elhegn

Projekt: Virtuelt hegn på Fanø

Dalgas har været med i et forsøgsprojekt med virtuel hegning på Fanø gennem Hedeselskabet. Projekt Virtuelt Hegn Fanø er nemlig et samarbejde mellem Hedeselskabet, Nationalpark Vadehavet, Fanø Kommune, private lodsejere og en lokal landmand. Projektet samarbejder med forskere og studerende fra flere af landets universiteter. 

Er virtuel hegning noget for dig?

Lad os finde ud af det sammen. Virtuelt hegn er stadig nyt for mange, og derfor deler vi vores erfaringer og hjælper dig med at vurdere, om det passer til dit projekt.

Vi rådgiver om alt fra udstyr og opsætning til træning af dyr og løbende brug af systemet. Og vi hjælper dig hele vejen med at søge den nødvendige dispensation.

Vi tror på, at løsningen kan gøre en forskel – ikke bare for dig, men også for naturen omkring dig.

FAQ om virtuelt hegn

Et virtuelt hegn består af et GPS-halsbånd med solcelle og en app, hvor du tegner grænsen for græsningsarealet. Når dyret nærmer sig grænsen, hører det advarselslyde. Ignoreres de, gives en svag impuls på 0,2 joule – væsentlig lavere end de 5-7 joule i et traditionelt elhegn.

Nej. Forskning fra Projekt Virtuelt Hegn på Fanø viser, at køers stressniveau (målt via kortisol i gødning), huld og adfærd var uændret under overgang fra fysiske til virtuelle hegn. Derudover er den elektriske impuls langt svagere end de 5-7 joule i et traditionelt elhegn.

Dyrene lærer hurtigt at reagere på lydsignalet, og impulserne falder markant i antal efter få dage.

Arealet for det virtuelle hegn kan ændres med få klik. Nemt og hurtigt. På din mobil, tablet eller computer. Og det er også der du kan følge dyrenes i terrænet. Samtidig vil du løbende få info på SMS om alle unormale situationer.

Grænserne kan nemt flyttes digitalt via en tablet eller telefon, og kreaturerne lærer hurtigt de nye grænser, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. 

Ja. I publikumsundersøgelser på Fanø svarede 88 % af de besøgende, at de følte sig trygge i områder med kvæg uden synligt hegn. Tværtimod kan det øge sikkerheden, fordi man ikke tvinges igennem en låge tæt på en flok dyr, men kan gå udenom.

Ja. Der findes flere videnskabelige artikler fra danske universiteter, der viser både høj driftssikkerhed og uændret dyrevelfærd. Resultaterne kan findes på Projekt Virtuelt Hegns hjemmeside og i de offentliggjorte rapporter.

Ja. I Danmark kræver brug af virtuelt hegn dispensation, indtil lovgivningen er fuldt opdateret.

Dalgas har været med siden starten og hjælper dig hele vejen i processen – fra ansøgning og træning af dyr til den praktiske opsætning.

Dine kontaktpersoner

Jesper Riel

Projektleder Afdeling: Landskab Vest Kontor: Kolding
T. +45 24 97 73 30

Skal vi kontakte dig?

Tryk på knappen og udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger

End-to-end løsninger til din ESG-strategi

Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.

Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.

Sådan arbejder vi med biodiversitet

En digital og databaseret tilgang

Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel. 

Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.

Vi skaber værdi for din branche

Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.

No products in cart