Nu er det bevist: Grødeskæring med omtanke og pincet kan gavne både miljøet og landmændene
Et stort forskningsprojekt dokumenterer efter fire års forsøg i fynske vandløb, at man kan holde vandløb fri for den grøde, der generer landbruget, uden at det går ud over biodiversiteten. Det giver Danmark bedre mulighed for at nå miljømålene.
Christian Agerskov Munk
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
De seneste 4 år er en række små vandløb i Assens Kommune blevet fulgt tæt i et forskningsprojekt om ændret grødeskæring, som vi sammen med Aarhus Universitet, WSP og Assens Kommune har gennemført med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Hedeselskabet og Havørred Fyn.
Projektet har undersøgt, om der i krydsfeltet mellem de miljømæssige bindinger og det lovbestemte hensyn til afvandingsinteresserne kan findes nye grødeskæringsmetoder, der på samme tid er til gavn for begge.
"Takket være mere end 130 meget samarbejdsvillige lodsejere blev det i 2019 muligt at igangsætte et unikt forsøg med afprøvning af de nye grødeskæringsmetoder på 65 strækninger i fynske vandløb i Assens kommune. Forsøget gør, at vi her 4 år senere står med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel for både miljøet og for landmændene,
Jannik Seslef
Projektleder i Assens Kommune
Det viser sig nemlig, at de nye metoder gør det muligt at forbedre miljøtilstanden samtidig med, at man bevarer vandføringsevnen i små vandløb i landbrugslandet.
"Det er på mange måder et banebrydende projekt, fordi vi har fået et solidt videnskabeligt grundlag at udtale os på, og det har kun været muligt takket være de mange lodsejere, der har bidraget,
Annette Baattrup-Pedersen
Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Biologi
Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man indledningsvis fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter, der i mange af vandløbene danner tætte bevoksninger på vandløbenes bund. Det skaber plads og giver lys på vandløbenes bund, hvilket giver undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene. Og med dem kommer der også flere vårfluer, døgnfluer, slørvinger, samt en bedre fysisk vandløbskvalitet.
Det gør man enten manuelt eller ved hjælp af en pincetgrab, som er monteret på en traktor eller lignende. Pincet-metoden er forholdsvis ny og har været brugt enkelte steder i landet, men det først nu, vi har valide data for effekten.
"Vi har på den måde udskiftet planter med stor negativ indflydelse på vandføringsevnen og begrænset betydning for miljøtilstanden med planter med stor positiv indflydelse på miljøtilstanden og begrænset negativ betydning for vandføringsevnen,
Bjarne Moeslund
Senior Specialist i Akvatisk biologi og økologi i WSP Danmark
Efter denne indledende ændring af grødetilstanden kan vandløbene vedligeholdes/grødeskæres gennem mere sædvanlig praksis, hvor det er en overkommelig opgave at fjerne fornyet opvækst af stivstænglede sumpplanter og samtidig – om nødvendigt – justere forekomsten af vandplanter.
Forsøget har på den måde identificeret et virkemiddel, med hvilket man gennem en engangsindsats kan flytte vandløbenes vegetationtilstand fra fastlåst og ikke tilfredsstillende, hverken miljømæssigt eller vandføringsevnemæssigt, over i en tilstand med større miljømæssig kvalitet og større udviklingspotentiale, uden at det får betydende negativ betydning for vandføringsevnen.
"Forsøgets resultater giver fremadrettet mulighed for en mere målrettet grødeskæring, hvor vi kan målrette indsatsen mod de steder, hvor den giver mest værdi. Vi vil som vandløbsentreprenør få bedre muligheder for at bringe vores faglighed i spil, når ikke bare der skal skæres fra kant til kant, men når der fokuseres mere på, hvordan og hvornår der skæres grøde. Forsøget viser også, at maskinkraft også fremadrettet vil være et værktøj, der skal bruges i vores vandløbsvedligeholdelse. Metoderne er en smule dyrere end de hidtil mest benyttede, men det skyldes, at den kræver en højere grad af faglighed,
Kurt Beck
Landskabskonsulent hos HedeDanmark
"Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at passe godt på vores natur både på land og i vand. Derfor er vi meget stolte af, at vi som kommune kan være med til at udvikle og afprøve nye metoder til det,
Jens Jakobsen
Formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune
Nyt fra naturen
Vi skifter navn til Dalgas
Den 1. oktober 2024 skifter alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 2023
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr.
Nyt koncept: Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lanceres nu Naturbaserede Løsninger.Artikler og inspiration
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten
Klima og biodiversitet er begge fælles goder. Fælles goder er et fælles ansvar, men som økologen Garret Hardins bidrag til den økonomiske teori – tragedy of the commons – klart viste, har alles ansvar det hurtigt med at blive ingens ansvar.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.
Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP
I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.