Dalgas indgår nyt samarbejde om digitale måleløsninger til skov- og træindustrien
Produkterne LogStackLIDAR og LogStackPRO fra Dalgas bliver nu en del af ForestX’s digitale portefølje. Det nye samarbejde skal styrke digitaliseringen af skov- og træindustrien i Europa – og skabe mere præcise og effektive opmålinger af råtræ.
Jens Fuglsang Røge
Præcise målinger skaber reel merværdi
Svenske ForestX specialiserer sig i at formidle og implementere digitale løsninger i skovbruget. Og nu skal LogStackPRO og LogStackLIDAR fra Dalgas udbredes til deres kunder, som efterspørger en digitalisering af hele værdikæden i skoven.
"Samarbejdet styrker vores produktportefølje. Det er to produkter, der skaber reel merværdi for kunderne og allerede har en stærk markedsposition," siger Christer Lindqvist, Marketing Director hos ForestX.
Med LogStackLIDAR og LogStackPRO kan brugerne måle råtræstakke op til seks gange hurtigere end manuelle metoder og med en fejlmargin på under tre procent.
"Markedet efterspørger præcise og transparente målinger af råtræ, og det er netop, hvad vi leverer med LogSystems. Vi sikrer målinger, der lever op til markedets krav og skaber gennemsigtighed i handlen med råtræ," siger Jens Fuglsang Røge, Business Manager hos Dalgas.
Over 2,5 millioner kubikmeter træ måles årligt
LogStackLIDAR og LogStackPRO anvendes allerede i Danmark, Tyskland, Ungarn og Polen, hvor de årligt bruges til at måle over 2,5 millioner kubikmeter træ – et tal, der fortsat vokser.
"Samarbejdet med ForestX styrker vores evne til at levere pålidelige målinger og skabe merværdi for vores kunder. Det er samtidig et vigtigt skridt i retning af en mere digital og effektiv skov- og træindustri i Europa.
Jens Fuglsang Røge
Business Manager hos Dalgas
Nyt fra naturen
Danmarks første ellastbil til transport at træ er nu på vejene
I et nyt samarbejde har Dalgas og Auning Transport sat strøm til fremtidens bæredygtige skovtransport. Med introduktionen af Danmarks første eldrevne lastbil til råtræ tages et vigtigt skridt mod en byggebranche og transportsektor med lavere klimaaftryk.
Ny skovrejsningsordning åbner for grøn omstilling og økonomisk gevinst for lodsejere
Regeringen og Grøn Trepart har lanceret en ny skovrejsningsordning, der giver lodsejere med landbrugsjord mulighed for at bidrage til den grønne omstilling – og samtidig opnå økonomisk støtte.Forskning skal give løvtræ nyt liv i byggeriet – og spare klimaet for CO2
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan løvtræ, der i dag primært bruges til energi gennem afbrænding, kan bruges til højere formål i byggeriet.Artikler og inspiration
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Rapportering af klima, grundvandssikring og biodiversitet
At drive en ansvarlig virksomhed handler ikke længere kun om at sikre økonomisk overskud. Det handler også om at tage ansvar for, hvordan man påvirker omverdenen.