Frøkilder
Hos Dalgas har vi vores egne frøplantager. På den måde kan vi kontrollere driften og holde styr på kvaliteten. Det giver dig en stabil frøforsyning. Og så giver vi sikkerhed for oprindelsen af frø til planteskoler og skovejere. Vi udvælger de rigtige plustræer og forædler egenskaberne til nye frøplantager, som er optimeret til fremtidens klima. Kom på besøg og se, hvor dine frø kommer fra.
Danske frøkilder
Første frøplantage etableret: 1955
Areal: 76 ha, samlet areal 703 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 28
Breddegrad: 56.626493, Længdegrad: 9.409876
C.E. Flensborg Plantage ligger ved Uldum, nord for Viborg. Plantagen blev etableret under 2. verdenskrig ved opkøb af hedelodder med henblik på at levere frø til vores egne planteskoler. Og så er plantagen opkaldt efter Hedeselskabets daværende direktør.
Plantagen er stadig ejet af Hedeselskabet.
Første frøplantage etableret: 2008
Areal: 32 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 15
Breddegrad: 56.526122, Længdegrad: 9.483347
Tophøj Plantage er beliggende få kilometer nord for Viborg ved landsbyen Løvel. Ejendommen blev testamenteret til Hedeselskabet af daværende gårdejer Hans Søndergaard.
Hans ønskede, at landbrugsejendommen blev tilplantet med skov, og i 2008 overtog vi driften. Derfor etablerede vi frøplantager af en lang række træ- og buskarter.
Første frøplantage etableret: 2022
Areal: 25 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 21
Breddegrad: 56.410797, Længdegrad: 9.66637
Laugesen Plantage er beliggende et par kilometer nord for Bjerringbro. Ejendommen blev testamenteret til Hedeselskabet af gårdejer Jens Hougaard Laugesen i 1994.
Første frøplantage etableret: 1995
Areal: 29 ha
Antal frøkilder: 60
Breddegrad: 56.278448, Længdegrad: 9.684148
Truust arealer er beliggende midt mellem Aarhus og Viborg. Her lå Hedeselskabets tidligere planteskole, Tvilum Skovgård. I 2000 overtog vi arealer og driftsbygninger, hvor vi i dag producerer buskfrø.
Buskfrø kræver intensiv pasning. Derfor ligger Truust arealer tæt på vores hovedkontor og vores udvasknings- og oprensningsfaciliteter, så vi har kortest mulig transport.
Første frøplantage etableret: 2010
Areal: 5 ha frøplantager, samlet areal 13,6 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 4
Breddegrad: 56.530966, Længdegrad: 9.480080
Karen Nygaard Christensen testamenterede i 1995 21 hektar landbrugsjord til Hedeselskabet, ejer af Dalgas. I dag er der plantet både skov og frøplantager på arealerne.
Første frøplantage etableret: 1998
Areal: 2,7 ha, samlet areal 334 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 1
Breddegrad: 56.080442, Længdegrad: 8.425784
Mourier-Petersens Plantage er beliggende mellem Ringkøbing og Videbæk. Ejendommen er ejet af Plantningsselskabet Steen Blicher A/S, som blev etableret i anledning af 50-året for Steen Steensen Blichers død i 1848. Derfor blev der opkøbt 894 tønder hede i hans minde.
Plantagen er opkaldt efter Hedeselskabets første formand for repræsentantskabet – kammerherre Ferdinand Mourier-Petersen fra Rugaard på Djursland.
Vi overtog i efteråret 2004 driften af 3 ha for at anlægge en frøplantage af hybridlærk (Larix eurolepis).
Første frøplantage etableret: -
Areal: 87 ha, samlet areal 3.000 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 25
Breddegrad: 55.306093, Længdegrad: 12.003458
Bregentved Gods kan datere sin historie tilbage til 1319 og har siden 1746 været i familien Moltkes eje. I dag er Bregentved ét af Danmarks største godser, som driver store land- og skovbrugsarealer og forvalter ejendommens betydelige kultur- og naturværdier. Bregentved Gods har en lang række kårede frøbevoksninger og frøplantager, fortrinsvis af løvtræsarter.
Første frøplantage etableret: 2012
Areal: 13 ha, samlet areal 1.500 ha
Antal frøplantager/frøavlsbevoksninger: 2
Breddegrad: 55.168838, Længdegrad: 8.773030
Plantningsselskabet Sønderjylland er et traditionsrigt og økonomisk solidt selskab, der i mere end 100 år har beskæftiget sig med tilplantning og pleje af skove og plantager. Selskabet forvalter 1.500 hektar og er dermed Sønderjyllands største private skovejer med egen skovadministration.
På arealerne ved Skærbæk er der etableret 13 hektar PS Elite nordmannsgran, vel nok Europas største nordmannsgran frøplantage.
Udenlandske frøkilder
Med vores samarbejdspartnere i Tyskland oprenser og sælger vi frø af en række arter og provenienser, heriblandt:
- Abies alba HkG 82710 DE
- Abies grandis HkG 83002 DE
- Pseudotsuga menziesii HkG 85304 DE
- Larix decidua HkG 83702 DE
Med vores samarbejdspartnere i Storbritannien oprenser og sælger vi frø af række arter og provenienser, heriblandt:
- Abies fraseri Moray UK
- Abies nordmanniana Moray UK
Siden 1954 har vi med vores samarbejdspartner høstet Vintereg (Quercus petraea) i Agder, Norge. Indsamlingsområdet strækker sig over 45 kilometer mellem Grimstad og mod Kristiansand, blot få kilometer fra kysten.
Proveniensen er meget vindstærk og har i danske forsøg vist god stammerethed.
Vi har høstet nordmannsgran (Abies nordmanniana) i Georgien siden 1999 og har egne licenser til afdeling 12 på skåningen i Ambrolauri Tlugi.
Indhøstning foregår under instruktion og opsyn af Dalgas medarbejdere. Før høsten går i gang gennemgår alle kogleplukkere et klatre- og sikkerhedskursus. Under vores tilstedeværelse sikres den rette behandling af frøene og sikkerheden for oprindelsen garanteres under hele indsamlingsperioden. Sikkerhed for oprindelse er afgørende for vores kunder.
Vi hjemtager hele kogler i plomberede sække og oprenser frøet i Danmark ved brug af moderne renseudstyr for at opnå den bedst mulige kvalitet af det færdigoprensede frø. Alle processer i arbejdet er certificeret i henhold til retningslinjerne fra de danske myndigheder.
Vi høster desuden Himalaya ceder i Georgien (Cedrus deodara), samt andre arter som vores kunder måtte have interesse for.
Frøkort – kort over vores danske plantager
Dine kontaktpersoner
Skal vi kontakte dig?
Relaterede ydelser
Skovrejsning
Få din helt egen skov og kombiner herlighed og store jagt- og naturoplevelser med et aktivt tiltag mod drivhusgasser i atmosfæren.Fotoopmåling af råtræ
Nem og hurtig opmåling af dit råtræ med vores brugervenlige udstyr og en professionel app til din enhed. En gennemarbejdet digital løsning.Udstyr og værktøj
Shop udstyr og værktøj til dit arbejde i det grønne – uanset om det er til dyrkning, pleje eller vedligehold. Personlig service og hurtig levering er i højsæde.Juletræer og pyntegrønt
Kvalitetsjuletræer og pyntegrønt fra egen ansvarlig produktion samt erfarne leverandører. Sammen skaber vi rammen for en skøn juletid.Handel med råtræ og flis
Vi er bindeled mellem skovejer og industri, så du er sikret afsætning af råtræ eller stabile leveringer af høj kvalitet. Både lokalt og internationalt.Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger
End-to-end løsninger til din ESG-strategi
Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.
Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.
Sådan arbejder vi med biodiversitet
En digital og databaseret tilgang
Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel.
Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.
Artikler og inspiration
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger.Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?Den grønne trepart og skovrejsning
Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning.Skovkalenderen - få tips til din skovforvaltning
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.Vi skaber værdi for din branche
Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.