1. Forside
  2. Viden og arrangementer
  3. Fagskolen
  4. Skovkalenderen
  5. December

December i Skovkalenderen

Tips til skovforvaltning i december

Klimaskov: Skovrejsning med dokumenteret effekt

En klimaskov er etablering af skov med formål om at nedbringe virksomheders CO2-aftryk. Det er en aktiv klimahandling, hvor virksomheden rejser certificeret skov på et udvalgt område i Danmark i samarbejde med os. Det medfører en række positive konsekvenser:

  • Virksomheden får ejerskab over det CO2-optag, som skovrejsningen medfører. Og vi sørger for, at den konkrete klimahandling bliver troværdigt dokumenteret gennem tredjepart.
  • Klimaskovens såkaldte net removal vil kunne indgå i virksomhedens klimaregnskab (Scope 1) i henhold til kravene i GHG-protokollen.
  • Klimaskoven kan designes, så den både tilgodeser klima, medarbejdere og biodiversitet i form af nye levesteder for en lang række arter.
  • Som skovejer får virksomheden også råderet over den fremtidige drift i skoven, der blandt andet kan indvolvere levering af fremtidens træbaserede byggematerialer.

Netop indregning af skovens CO2-optag i klimaregnskabet betyder, at skoven får en konkret funktion i den grønne omstilling.

Læs mere om klimaskov

Tidligere udgivelser

Nåletræer omfatter tre familier: cypresfamilien (Cupressaceae), granfamilien (Pinaceae) og taksfamilien (Taxaceae), der tilsammen udgør 70 slægter og 630 arter. 

I Danmark er alle arter af nåletræ importeret, undtagen skovfyr, alm. taks og alm. ene. Der er 632.711 ha skov i Danmark, hvoraf 47 % af dette er nåletræ. Arterne  bruges i forskellig grad til produktionstræ, pyntegrønt og juletræer. Derudover er der en række biprodukter, som anvendes i vores hverdag. 

Nåletræ dyrkes i Danmark på grund af artens evne til hurtig vækst på kort tid sammenlignet med løvtræ. Nåle- og løvtræer binder CO2 i forbindelse med fotosyntesen. Som en tommelfingerregel binder rødgran 18 tons CO2/ha/år, mens bøg binder 12 tons CO2/ha/år. Træet lagrer CO2, som kan gemmes i de materialer, vi bruger i hverdagen. Træer optager samme mængde CO2, som der frigives, når træet enten dør i skoven eller brændes af som brænde eller flis. 

Nåletræer bruges også hvert år som juletræ med sin pynt. Traditionen med at tage et grantræ ind i stuen og pynte det stammer fra Tyskland. Det finere borgerskab bragte traditionen til Danmark i starten af 1800-tallet. I julefreden kan det anbefales at læse eventyret ”Grantræet” af H.C. Andersen.

Læs mere om skovdrift

Produktion af juletræer er meget mere end blot plantning og fældning. Dyrkeren er forbi hvert enkelt træ cirka 40 gange, før træet har den ønskede størrelse og kan høstes. Juletræsproduktion skal faktisk sammenlignes med markafgrøder og ikke forveksles med skovdrift. 

Dalgas har i samarbejde med juletræsdyrkere udviklet mange specialprodukter til produktion af juletræer og har i dag en lang række af disse i sortimentet. Alle produkter lagres i Viborg og distribueres herfra til resten af Europa. De største markeder er Danmark og Tyskland, men vi er repræsenteret i næsten alle europæiske lande.

Af specialprodukter kan nævnes produkter udviklet til korrektion af grene, så der opnås symmetriske og pæne træer samt forskellige systemer til beskyttelse af de nye topskud for at undgå, at disse bliver skadet eller knækket af fugle. Derudover leverer vi blandt andet etiketter til mærkning af træerne, juletræsnet til at pakke dem ind i ved høst – og paller til at pakke dem på, så de kan fragtes sikkert rundt til salgspladserne.

Et juletræ optager cirka 18 kg CO2 i løbet af sin levetid og bidrager derfor positivt til binding af CO2.

Glædelig jul!

Arbejdet med at sikre årets juletræ starter langt fra Danmark og mange år før, vi kan danse rundt om det juleaften. 

De bedste frø hentes i Kaukasus, hvorfra nordmannsgranen oprindeligt stammer. For at have styr på både kvaliteten, oprindelsen og sikkerheden omkring høsten af koglerne har vi hvert år egne folk i Georgien, og de følger hele arbejdet med at plukke, pakke og afsende koglerne til Danmark. 

Alle kogleplukkere deltager i et obligatorisk klatrekursus, inden de må bevæge sig op i træerne. Så har vi styr på, hvem der arbejder for os – og ikke mindst på sikkerheden. Under indhøstningen er vores folk konstant til stede i skoven sammen med kogleplukkerne. Dette sikrer, at høsten udføres i henhold til vores håndbog, og det giver den størst mulige sikkerhed for at kunne dokumentere frøenes oprindelse. 

Kravene i håndbogen bygger på den frivillige ”aftalebaserede ordning for skovfrø” – et ganske unikt samarbejde mellem myndigheder og private virksomheder. Ordningen giver de deltagende virksomheder mulighed for at dokumentere frøenes oprindelse, når de skal sælge frøene til deres kunder. Dette er altafgørende for en frøproduktion, som tager 10 – 12 år, og hvor frøets oprindelse har stor indflydelse på kvaliteten af det færdige produkt.

Vintermånederne betyder hvile for skovens træer og planter, men sådan er det ikke for en stor del af dyrelivet. Det skal klare sig gennem de kolde måneder med stort energiforbrug, sparsomt fødeudbud og få lyse timer til at finde det i. Skov- ejeren kan tage flere initiativer for at lette vilkårene for dyrelivet og dermed øge bestanden og diversiteten i skoven.

De fire grundforudsætninger for dyrelivet – uanset art eller størrelse – er: Dækning, føde, vand og læ/sollys. Hvordan det skaffes og i hvilke mængder, varierer naturligvis, afhængig af hvilken dyreart man taler om. Udover føden er det alt sammen noget, der skal tænkes ind i den langsigtede skovdrift, så der kontinuerligt er  dækning, tilgængeligt vand og steder med læ og solindfald.

Tal med din lokale skovfoged om, hvad der er vigtigt for dig i din skov, og hvad der skal tages hensyn til i skovdriften. Så kender han metoderne og virkemidlerne, og hvordan de inkorporeres i skovdriften. Til glæde for både dyrelivet og dig.

December er højtid for brug af pyntegrønt som basis i julens smukke dekorationer  og øvrige udsmykninger. Her anvendes nobilis og nordmannsgran i vid udstrækning, mens pyntegrønt af cypres og kristtjørn anvendes i mindre grad. Pyntegrønt fra danske skove klippes fra slutningen af september og eksporteres primært til Tyskland, Polen og Holland i oktober. Her kommer det på køl, før det igen afsættes til salg hos slutbrugeren. 

Det bedste pyntegrønt er den bløde vare, som klippes manuelt fra jorden med håndkraft eller ved brug af stang. Både juletræer og pyntegrønt har været en del af  skovdriften i mange år. Smukt ser pyntegrønt ud, men der er tale om intensive og specialiserede produktioner, som kræver god indsigt i den nyeste viden, dyrknings- former og afsætningsforhold.

Produktionen af pyntegrønt udnyttes derfor bedst muligt, hvis skovejeren sammen med skovfogeden lægger en god strategi for plantevalg, pleje og afsætning.

Fra at være en nicheproduktion i skoven er dyrkning af juletræer i Danmark flyttet ud på markerne. Juletræsproduktion i dag er for topprofessionelle dyrkere, der behandler deres produkter på linje med gartnerierne. Det er således ikke ualmindeligt, at et  juletræ har været i hænderne på en juletræsdyrker 80-100 gange i træets levetid i form af pleje og manuel formning af træerne. 

I dag er den vigtigste juletræsart nordmannsgran, hvor Dalgas høster de bedste frø fra Kaukasusbjergene i Georgien. Rødgran produceres stadig som juletræ, men i mindre omfang og primært til brug i Danmark og til eksport i de nærmeste nabolande. Med eksport af gennemsnitligt 10 millioner træer årligt er Danmark Europas største eksportør af juletræer.