Køer på græs uden trådhegn:
Virtuel hegning kan nu bruges i Danmark - med en dispensation - og Dalgas er klar med løsningen
Fødevarestyrelsen har åbnet mulighed for dispensation til at benytte virtuel hegning til køer, og undersøgelser viser, at det ikke går ud over dyrevelfærden - tværtimod er der fordele at hente for både dyr, dyreholdere og naturen.
En flok køer bevæger sig roligt over en grøn eng. Der er ingen hegn, ingen pæle, ingen tråde – kun natur. Alligevel ved dyrene præcis, hvor de må gå.
Virtuel hegning kan nu bruges til kreaturer i Danmark – med en dispensation – og det kan forandre den måde, landmænd og naturforvaltere styrer græsningen.
Om køernes nakke sidder GPS-styrede halsbånd, som skaber digitale grænser. Når dyrene nærmer sig en grænse, får de først en lydadvarsel og derefter – hvis nødvendigt – en svag elektrisk impuls - væsentligt lavere end et elhegn. Grænserne kan nemt flyttes digitalt via en tablet eller telefon, og kreaturerne lærer hurtigt de nye grænser, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet. Systemet er testet og godkendt med fokus på dyrevelfærd og sikkerhed. Undersøgelsen af stresshormonet kortisol i dyrenes afføring, huldundersøgelsen og undersøgelsen af dyrenes bevægelsesmønstre viser, at virtuelle hegn ikke påvirker dyrene negativt.
Derfor har Fødevarestyrelsen nu givet dispensation til at bruge virtuelt hegn i Danmark.
"Virtuel hegning giver os mulighed for at tænke naturforvaltning og dyrehold på en helt ny måde. Det er en løsning, der både gavner dyreholderen, naturen og dyrene, fordi det er så fleksibelt
Jesper Riel
Projektleder og ansvarlig for virtuelt hegn hos Dalgas
Bedre kontrol med dyrene
GPS-senderne er forsynet med solceller, så enheden holder strøm længe, og selvom halsbåndene er slidstærke, er de designet til at briste, hvis en ko eksempelvis skulle sidde fast i en gren med det.
Dyreholderen kan altid se køernes placering på det digitale kort, og får besked, hvis nogen køer har brudt det digitale hegn eller ikke har bevæget sig i et stykke tid. Samtidig kan man overvåge, når en drægtig ko går fra flokken for at kælve og være parat til at tage imod den lille ny. Det er især praktisk i store naturprojekter, hvor dyrene går på store arealer.
Dalgas har været med i et forsøgsprojekt med virtuelt hegn på Fanø gennem sin moderorganisation Hedeselskabet, og kan allerede nu tilbyde en komplet løsning til landmænd og naturforvaltere.
Teknologien er særligt velegnet til holistisk afgræsning og ekstensiv drift, hvor fleksibilitet og naturhensyn er afgørende, fx hvis man i en periode med ynglende jordrugende fugle eller blomstrende sjældne planter ønsker at begrænse køernes adgang til et område, men i andre perioder ønsker de områder afgræsset.
Fakta
Fordele for dyreholderen:
- Fleksibel foldstyring: Foldgrænser kan ændres direkte fra telefon eller tablet – ingen fysisk opsætning.
- Effektiv drift: Mindre tid og færre omkostninger til vedligehold. Billig løsning til mindre arealer, hvor hegnsomkostningen ellers vil være uforholdsmæssigt høj.
- Overblik og data: Systemet giver indsigt i dyrenes bevægelser og trivsel. Let overblik over dyrene på store arealer fra telefon eller tablet.
- Afgrænsning af besøgsarealer: Ved offentlige områder kan man tage hensyn til publikums færdsel på arealer med dyr eller frahegne publikumsfaciliteter, hvor man ikke ønsker dyrene skal færdes.
Fordele for naturen:
- Skånsom naturpleje: Med virtuelle hegn kan man lettere beskytte sårbare områder og fremmer biodiversitet.
- Målrettet græsning: Græsning kan styres præcist og tilpasses årstid og vegetation fx målrettet afgræsning af invasive arter eller anden uønsket opvækst.
- Åbent landskab: Ingen visuelle barrierer – naturen forbliver tilgængelig og æstetisk.
Fordele for dyrene:
- Øget tilsyn: Systemet alarmerer ved unormal adfærd, så landmanden kan reagere hurtigt.
Sådan fungerer advarslerne:
- Hvis en ko nærmer sig grænsen for hegnet, udsender enheden om koens hals en hyletone, der stiger i intensitet, jo nærmere koen kommer grænsen. Bryder dyret grænsen får den op til tre elektriske impulser af halsbåndet, og dyreholderen får besked på sin telefon eller tablet om hændelsen og placeringen. Herefter gives ikke flere elektriske impulser, heller ikke hvis koen selv nærmer sig grænsen for selv at gå ind i indhegningen igen.
Nyt fra naturen
Aftale underskrevet om international implementering af LVM GEO
Den 29. oktober underskrev bestyrelsesmedlem i "Latvijas valsts meži" JSC (LVM), Māris Kuzmins, og administrerende direktør for Dalgas a/s, Torben Friis Lange, en aftale om implementering af skovforvaltningsplatformen LVM GEO i Danmark og Tyskland.
Danmarks første ellastbil til transport at træ er nu på vejene
I et nyt samarbejde har Dalgas og Auning Transport sat strøm til fremtidens bæredygtige skovtransport. Med introduktionen af Danmarks første eldrevne lastbil til råtræ tages et vigtigt skridt mod en byggebranche og transportsektor med lavere klimaaftryk.
Ny skovrejsningsordning åbner for grøn omstilling og økonomisk gevinst for lodsejere
Regeringen og Grøn Trepart har lanceret en ny skovrejsningsordning, der giver lodsejere med landbrugsjord mulighed for at bidrage til den grønne omstilling – og samtidig opnå økonomisk støtte.Artikler og inspiration
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Vores blomsterblandinger: For biodiversitetens skyld
Hos Dalgas har vi i mange år arbejdet med blomsterfrø. Med seks frøblandinger sammensat med fokus på danske forhold og biodiversitetens bedste, ønsker vi at bidrage til mere målrettede og økologisk bevidste løsninger.
Whitepaper - Processen for Naturbaserede Løsninger
Vil din virksomhed gerne gøre en reel forskel for natur, klima og biodiversitet? Men mangler mere viden om, hvordan man kommer i mål med etablering af større naturprojekter?