Danish Hardwood bliver en del af HedeDanmark
Fra 1. januar 2023 er træhandelsvirksomheden Danish Hardwood A/S en del af HedeDanmark.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Distribution af træ til Fjernøsten og savværksdrift har været Danish Hardwoods hovedopgave gennem en lang årrække. Her har en af hovedleverandørerne af råtræ været HedeDanmark. Da savværket i slutningen af 2021 nedbrændte var det oplagt, at de to virksomheder forenede deres kræfter.
"Vi har gennem lang tid haft et yderst godt samarbejde med Danish Hardwood om levering af råtræ. Vi er derfor meget glade for, at vi har fået muligheden for at overtage virksomheden på dette tidspunkt. På den måde styrker vi vores råtræsvirksomhed med den direkte distributionskanal til Fjernøsten.
Steen Riber
Direktør for Skovdivisionen, HedeDanmark
Danish Hardwoods direktør Jens Schou Hansen har været en del af selskabet siden 1984, og han flytter sammen med alle de resterende medarbejdere til HedeDanmarks driftscenter i Sorø, der ligger mindre end 15 kilometer fra den nuværende lokation i Ugerløse.
- HedeDanmark har været en af vores tætteste samarbejdspartnere gennem en årrække, så det er ikke en ukendt virksomhed, vi nu bliver en del af. Sammensmeltningen mellem de to virksomheder giver rigtig god mening, ikke mindst i det konkurrencemættede marked vi er en del af. Jeg ser frem til at fortsætte vores forretninger i Fjernøsten og udvide markedet i Europa sammen med de nye kræfter, der nu tilføres, siger Jens Schou Hansen.
HedeDanmark er i dag en af Danmarks største leverandører af råtræ, og med opkøbet af Danish Hardwood står HedeDanmark væsentligt styrket i den tætte konkurrence.
- Vi er naturligvis rigtigt glade for, at alle de dygtige medarbejdere fortsætter, så leverandører og kunder fortsat vil møde de samme kontaktpersoner og opleve høj service og professionel tilgang til handel med råtræ. Opkøbet vil give os større indkøbsstyrke, og vi vil blive fagligt løftet på håndtering og salg af træ på containermarkedet. Det vil gøre os langt mere attraktive over for de danske skovejere og vil kunne være et brohoved i vores jagt på nye samarbejdspartnere i andre europæiske lande, siger Steen Vincens Riber.
Nyt fra naturen
Gubra Green og Dalgas samarbejder om udviklingen af to store naturområder
Med købet af Understed Bakker og Hem Skov udvider Gubra Green sine langsigtede investeringer i natur og biodiversitet. Dalgas skal bidrage med biologisk kortlægning, udviklings- og forvaltningsplaner og i Hem Skov også den fremtidige skovforvaltning.Hedeselskabet køber 100 hektar ved Trige til nyt skov- og naturområde
Målet er at beskytte grundvandet, styrke naturen og skabe nye grønne oplevelser for borgere i området.
Dalgas udvikler nyt 117 ha stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland
For anden gang skal Dalgas etablere et stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland – denne gang i Tranbjerg syd for Aarhus, hvor 117 ha skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser.Artikler og inspiration
Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Järvenurme)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i Järvenurme-ejendommen i Estland, der omfatter mere end 230 hektar i én samlet ejendom.Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Capfor)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i en professionelt forvaltet skovportefølje i Litauen på cirka 281 hektar, domineret af fyr, gran og birk.
Biomasse i energisektoren
– en del af en forsyningssikker og grøn omstilling af Danmarks energisektor og et vigtigt bidrag til den grønne trepart.