Marts i Skovkalenderen

Året rundt er skovarbejdernes arbejdsplads ude i skoven, hvor de løser en lang række praktiske opgaver. Arbejdsopgaverne skifter i takt med årstiderne, dog er én ting sikkert; arbejde under åben himmel om det så er minus 10 grader eller plus 25 grader. 

Opgaverne varierer henover året. Vinteren byder på skovning af træer, som er for store til maskinen. Om foråret og efteråret er det primært plantning og efterbedring. Sommeren bruges på renholdelse i kulturerne samt sommerskovninger.  Året rundt løses også opgaver, som fremmer biodiversiteten. 

Arbejdsopgaverne har udviklet sig i takt med, at der er kommet flere hjælpeværktøjer. Eksempelvis kom motorsaven først frem i 1950’erne, før det anvendte man håndredskaber som økser, kiler og save. 

Skovarbejderne er en vigtig del af skovbruget. De besidder et lokalkendskab, som er væsentligt for at kunne udføre vanskelige opgaver, en teknisk kunnen ift. at vedligeholde redskaberne og en forståelse for de levende planter og skoven som et økosystem i øvrigt.

Egen indvandrede til Danmark omkring 7300 f.Kr. og er en hjemmehørende træart. Eg anvendes til vedproduktion, men også i skovbryn, værnskov, som vejtræer, landskabstræer og i læbælter. Egen har stor betydning for biodiversiteten, og der knytter sig således 742 planteædende insekter og mider til eg. Derudover er der en række basidiesvampe med ektomykorrhiza og vednedbrydende basidiesvampe, som tilsammen udgør mere end 1000 arter, der knytter sig specifikt til egen.

Eg har ikke kun betydning for os i dag, men har spillet en vigtig rolle op gennem danskernes historie. Der er blevet bygget skibe, huse og møbler af eg. Udover egen som et materielt gode er den også omtalt i mange sagn og trossamfund.

Et tysk ordsprog omtaler egen som tordentræ: ”Vor Eichen sollst du weichen, Buchen sollst du suchen” – altså ”Fra ege skal du dreje, og til bøge skal du søge”. Dette ordsprog skyldes egens tendens til oftere at blive ramt af lyn end bøg og øvrige træarter. Synet af et lynnedslag i et egetræ gav baggrund for gammel tro på, at magt- og kraftfulde tordenguder boede i træet. Egetræets kraft knyttede vores nordiske gud Thor til træet.

Dalgas' dækrodskoncept er udviklet og afprøvet gennem flere år – bl.a. ud fra erfaringer fra udlandet, forskning og ikke mindst egne forsøgsplantninger. Det betyder, at vi kan tilbyde et gennemtestet koncept, som reducerer omkostningerne til en ny kultur med 25 %. Vi påtager os ansvaret for etableringen af kulturen og styringen af den relativt komplicerede proces fra bestilling, jordbearbejdning og plantning til beskyttelse mod snudebiller.

Høj faglighed og rettidig planlægning er forudsætningerne for en succesfuld etablering af dækrodsplanter og for den reducerede omkostning. For at sikre din investering giver Dalgas normal udspringsgaranti på planterne og dermed en veletableret dækrodskultur. Det tilbyder vi naturligvis, fordi vi ved, hvor sikkert konceptet er. Du behøver derfor ikke bekymre dig hverken om selve etableringen eller succesen i de første kritiske år efter plantning.

Kan man virkelig få både hurtigere udbytte, en sikrere start og nye og flere træarter i en og samme bevoksning? Ja, hvis du vælger en powerkultur.

Dalgas har gennem en årrække fulgt og undersøgt en lang række  kulturer med forskellige træartsblandinger. Konklusionerne herfra er kort fortalt,  at lærk med den rette indblandingsprocent, det rette mønster og de rette hovedtræarter kan virke som både ammetræ, give tidligere, positivt udbytte  og virke stabiliserende på lang sigt. 

Det var den korte historie. Vil du vide mere – og der er en del – så tag fat i din  lokale skovfoged.

Dalgas er blandt de førende inden for udvikling og anvendelse af dækrodsplanter til nyplantninger. Dækrodsplanter plantes ud allerede efter 1 års dyrkning og har til forskel fra barrodsplanter en lille jordklump om rødderne. Dækrodsplanten indhenter, takket være en meget hurtigere start, hurtigt de lidt større barrodsplanter. Jordbundsforholdene er dog afgørende for, om dækrodskonceptet er egnet. De små planter skal  i videst muligt omfang holdes ukrudtsfrie de første sæsoner. Derfor klarer de sig bedst  på magre jorde med et lavt ukrudtstryk. 

Omkostningerne til etablering af en ny kultur i skoven er generelt høje i forhold til  det afkast, en skovejer kan opnå i løbet af en bevoksnings levetid. Derfor har Dalgas udviklet dækrodskonceptet, som generelt reducerer kulturomkostningerne med mindst 25 pct. i forhold til plantning med barrodsplanter. Dalgas har  gode og driftssikre erfaringer med at bruge rødgran, sitkagran og lærk – og har igangværende forsøg med andre træarter.

Skovejerens ønsker og jordens beskaffenhed danner udgangspunkt for de valg, der  skal træffes, når man står over for at skulle plante. Det betaler sig at søge råd hos  en erfaren skovfoged og få drøftet de forskellige muligheder. Skovfogeden tager udgangspunkt i jordbund, klima, nabobevoksninger – og ikke mindst skovejerens  ønsker. 

Dalgas udvikler løbende nye og mere rentable kulturmetoder og -koncepter som fx powerkulturer og brug af dækrodsplanter. Powerkulturer består af bestandstræer, hvor der plantes ammetræer i tyndingssporene. Ammetræerne vokser hurtigere end bestandstræerne og tjener således først som læ og senere som tidlig indtjening, når skoven tyndes. 

Dækrodsplanter plantes ud allerede efter 1 år og har til forskel for barrodsplanter en lille jordklump om rødderne. Det er således en billigere, men lige så god løsning som barrodsplanten. Dækrodsplanten indhenter i løbet af forholdsvis kort tid – takket være en hurtigere start – de lidt større barrodsplanter. Jordbundsforholdene er dog afgørende for, om dækrodskonceptet er egnet. Mulighederne er mange.