HedeDanmark omorganiserer i skovdivisionen
HedeDanmarks skovdivision bliver fremover delt i to – henholdsvis en dansk og en international skovdivision.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Skov og skovens gavnlige effekter på samfundet vil over de kommende år blive endnu mere markante. Skovens træer er en vigtig brik i den grønne omstilling, da de leverer både bæredygtige byggematerialer, lagring af CO2 og et levested for mange dyrearter – både herhjemme og ude i verden.
Derfor omorganiserer HedeDanmark nu sin skovdivision, som deles op i to: en dansk afdeling og en international.
Martin Bösselmann, Divisionsdirektør Forest Denmark and Trading
Her til lands bliver Martin Bösselmann nu divisionsdirektør og vil have det overordnede ansvar for HedeDanmarks arbejde med danske skovarealer. Martin Bösselmann har gennem sine 25 år hos HedeDanmark stor erfaring med skovdrift, og hans ansvarsområde vil indbefatte alt fra skovforvaltning og råtræ- og flishandel til udvikling af ydelser overfor de danske skovejere.
Skoven kommer til at spille en større rolle i det danske landskabsbillede med bl.a. den grønne trepart og regeringens ønske om 250.000 hektar ny skov i Danmark over de kommende årtier. Her ønsker HedeDanmark at stille virksomhedens store viden og erfaring med skovdrift til rådighed og være med til at arbejde for et Danmark med mere skov – både til klima og biodiversitet.
HedeDanmark er en del af Hedeselskabet, der har arbejdet med skovforvaltning i mere end 150 år. Den danske skovdivision skal derfor qua sin store erfaring med skovdrift gennem mange år understøtte HedeDanmarks internationale vækst, der har taget fart de senere år – og derfor nu får sin egen division.
Morten Thorøe, Divisionsdirektør Forest International
International skovdirektør bliver Morten Thorøe, der allerede som chef for HedeDanmarks baltiske skovforretning har erfaring med skovforvaltning i et internationalt perspektiv. I Estland, Litauen og Letland forvalter HedeDanmark i dag over 100.000 hektar skov gennem skovinvesteringer. Morten Thorøe får fremover også ansvar for HedeDanmarks skovforvaltning i Tyskland, hvor man entrerede for få år siden i delstaten Brandenburg og har allerede en række store skovejere som faste kunder.
Med styrkelsen af de to divisioner er HedeDanmarks ambition at skabe Nordeuropas største og bedste skovforvaltningstilbud, som kan tilbyde vores kunder en professionel forvaltning i – både Danmark og internationalt.
Fra 1. oktober skifter HedeDanmark og alle underselskabet navn til Dalgas.
Nyt fra naturen
Hedeselskabet køber 100 hektar ved Trige til nyt skov- og naturområde
Målet er at beskytte grundvandet, styrke naturen og skabe nye grønne oplevelser for borgere i området.
Dalgas udvikler nyt 117 ha stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland
For anden gang skal Dalgas etablere et stort skov- og naturområde for Sparekassen Kronjylland – denne gang i Tranbjerg syd for Aarhus, hvor 117 ha skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser.
Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde
Hedeselskabet realiserede i 2025 en omsætning på 2,37 mia. kr. og et resultat før skat på 109,4 mio. kr. Det er skabt af høj aktivitet i forretningen og medarbejdernes evne til at levere løsninger inden for skov, natur, klima og landskabsforvaltning.Artikler og inspiration
Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Järvenurme)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i Järvenurme-ejendommen i Estland, der omfatter mere end 230 hektar i én samlet ejendom.Skovinvestering – Eksempel på investeringscase (Capfor)
Dette illustrative investeringseksempel tager udgangspunkt i en professionelt forvaltet skovportefølje i Litauen på cirka 281 hektar, domineret af fyr, gran og birk.
Biomasse i energisektoren
– en del af en forsyningssikker og grøn omstilling af Danmarks energisektor og et vigtigt bidrag til den grønne trepart.