Hjælp til naturen med sprængladninger og motorsave
Sprængning og anden veteranisering af træer kan se voldsomt ud - men det gavner faktisk naturen.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
BOM!
Et brag. En sky af røg og splinter. Et træ knækker midtpå, og toppen falder til jorden.
Et andet sted i skoven står en skovarbejder med en motorsav og skræller store flager bark af et stadig levende træ.
Hvis man ikke er klar over, hvad der foregår, ser det helt sikkert noget mærkværdigt ud. Selvom det lyder paradoksalt, så er skaderne på træerne nemlig med til at hjælpe naturen.
Metoden hedder veteranisering og går ud på at efterligne de skader, der naturligt opstår på træer, og fremskynde deres forfald. Træer med skader og huller samt døende og døde træer er nemlig levested for rigtig mange dyre- og svampearter. Flere af den slags træer fremmer derfor biodiversiteten.
Efterligner naturen
I skovplantager, hvor alle træer er blevet plantet på én gang, er der ikke noget bredt aldersspænd på træerne. Derfor mangler der gamle døde og døende træer, som biller, fugle og svampe kan slå sig ned i.
Det er her, veteranisering kommer ind i billedet, for gennem løbende veteranisering får man skabt døde og døende træer i forskellige stadier, således at der altid er levesteder for dyrelivet.
Her er nogle af de metoder til veteranisering, som HedeDanmark bruger:
- Sprængning – efterligner stormskader, ved at fjerne toppen af et træ med sprængladninger højt på stammen
- Ringning – afskærer vandforsyning til træet. Træer transporterer vand rund i barken, og ved at skære barken over hele vejen rund på stammen fjerne man vandtilførslen til den del af træet, som langsomt vil forfalde.
- Afskrælning af bark – fjerner man træets ”rustning”, og små organismer for direkte adgang til træets ydre splintved.
- Rodvæltere – vælter hele træer med rod, hvilket danner en fordybning i skovbunden, som dyr kan tage bo i. Træet bliver liggende på jorden og forgår langsomt.
- Flækning – giver adgang til kernen af træet, ved at flække dele af det.
- Afrivning – giver adgang til veddet og fremmer kallus, som er træernes sårdannelse
- Udhuling – skaber skjulesteder for såvel smådyr som ugler og flagermus.
- Brænding – efterligner skader fra lynnedslag eller skovbrand
Variation er vigtigt
Når man bruger metoder som sprængning af stammer og afrivning grene og ikke blot saver dem over med motorsav, skyldes det, at man ønsker variation i skaderne på træerne. De flossede kanter, revnerne og sprækkerne, som sprængning, flækning og afrivning giver, tilstræber den variation, som naturen selv forvolder på træerne – der er ingen rene snitflader. Det er netop ujævnhederne og det blottede splintved, som er grundlaget for den nedbrydningsproces, man arbejder på at fremskynde – og som giver bedre betingelser for svampespore, insekter og fugt.
Variation og tilfældighed kan desuden være meget vanskelig at forsøge at genskabe med værktøj. Som mennesker har vi tendens til at sætte ting i system og mønstre – helt ubevidst – selv når vi forsøger at lave noget tilfældigt. Her er sprængningen et rigtig fint værktøj, fordi man giver de store kræfter frie tøjler, og kombineret med de naturlige variationer i træet kan det give det tætteste, man kan komme på naturlig variation.
Et andet vigtigt punkt, når man veteraniserer træer, er at lade de afrevne grene, bortsprængte toppe, kvasbunker og væltede stammer ligge på skovbunden. Her vil de langsomt forgå og samtidig danne levested for mange smådyr og svampe.
Når HedeDanmark sprænger, flækker eller vælter træer er der altså for at hjælpe naturen.
Nyt fra naturen
Skov- og naturområdet Bjerlev Krone opnår første dobbelte FSC økosystemtjenestecertificering i Danmark
Økosystemtjenestecertificeringerne dokumenterer, at skoven, der ejes af Sparekassen Kronjylland, har positiv indvirkning på biodiversitet og klima.
France Valleys fonde investerer i tyske skove med støtte fra Dalgas
France Valley, en af Europas førende forvaltere af skovaktiver (anerkendt af IPE Real Assets), udvider sin internationale tilstedeværelse gennem betydelige investeringer i tyske skovarealer.
Dalgas vinder Danske Anlægsgartneres Arbejdsmiljø pris 2026
Dalgas er blevet tildelt Danske Anlægsgartneres Arbejdsmiljøpris 2026 som anerkendelse af vores ekstraordinære arbejdsmiljøindsats i 2025.Artikler og inspiration
Biomasse i energisektoren
– en del af en forsyningssikker og grøn omstilling af Danmarks energisektor og et vigtigt bidrag til den grønne trepart.
Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Vores blomsterblandinger: For biodiversitetens skyld
Hos Dalgas har vi i mange år arbejdet med blomsterfrø. Med seks frøblandinger sammensat med fokus på danske forhold og biodiversitetens bedste, ønsker vi at bidrage til mere målrettede og økologisk bevidste løsninger.