August i Skovkalenderen

Skovens træer dyrkes med forskellige mål, for at optimere hvilke produkter de kan sælges som i løbet af træets levetid. Så meget som muligt af træet anvendes i en række forskellige produkter, hvor de mest almindelige er trægulve, møbler, byggematerialer og flis. Træ anvendes også i stigende grad i en række nye produkter, som er under stadig udvikling. Der er en udvikling i at begynde at bruge fibre fra cypres, bøg og eukalyptustræer, som er betydeligt mere klimavenlige end bomuld og silke. Eller anvende molekylet hemicellulose – som en fjerdedel af træet er lavet af – i kosmetik, lægemidler og fødevarer. 

De træprodukter, du har derhjemme i eksempelvis dit gulv, spisebord eller vægbeklædning, lagrer CO2. Det CO2, som er optaget og lagret under hele træets levetid, bevares i træprodukterne. Når dine træprodukter engang er færdige med deres formål, kan det genanvendes til andre formål eller til brænde. Træ erstatter klimatunge materialer med et større CO2-aftryk.

Med udsigten til væsentlige ændringer i klimaet herhjemme har både skovejere og -forvaltere fået endnu flere faktorer at forholde sig til ved valg af træart til nyplantning. Således skal de forventede ændringer til både temperatur, nedbør og storme tages med i overvejelserne.

Da de fleste af vores hjemmehørende træarter befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, vil de forventede temperaturstigninger ikke have den helt store indflydelse her. Værre ser det ud for nåletræerne, hvor især rødgran forventes at ville lide under både tørrere somre og hyppigere og voldsommere storme.

Vi har i Danmark tradition for – med varierende held – at anvende både hjemmehørende og fremmede træarter. Således kan man forestille sig, at fremtiden også vil bringe nye træarter, som kan tænkes at ville være både robuste og produktive under vores himmelstrøg. Præcis hvilke arter, provenienser og i hvilken blanding med kendte træarter er det for tidligt at sige noget om endnu. Men forskerne arbejder på højtryk i disse år for at finde og afprøve træarter, som kan blive de næste generationers skovtræer ved siden af vores traditionelle hjemmehørende træarter. Uanset hvad, så gælder det som skovejer om fortsat at holde sig orienteret om både fremtidens klima og de matchende træarter, så også vores efterkommere kan gå rundt i robuste, sunde og produktive skove.

Den teknologiske udvikling revolutionerer i disse år vores muligheder for at indhente data om skoven og dens ressourcer. Både hvad vi kan få og hvordan – og dermed hvor tit – er under hastig udvikling. Således er det i dag muligt at få alt  fra almindelige luftfotos, uv- og infrarøde billeder, termiske billeder til laserdata, biomasseindeks og meget andet. Hvor god opløsning, hvor mange data og hvor  tit de kan fås, afhænger helt af måden, hvorpå de indsamles. Satellitter, droner  og fly kan alle skaffe data – hver med deres fordel. Vigtigst af alt er dog, hvad disse data kan bidrage med til skovejeren.

Dalgas arbejder intensivt med at inddrage de forskellige informationer, vi kan tilvejebringe, i den praktiske skovdrift og planlægning. Eksempler herpå  kan være drone- og satellitfotos ved stormfald, højde- og vedmassedata fra laser- scanninger eller terræn- og afvandingsforhold fra højdemodeller.

Alt sammen oplysninger, der bidrager til det beslutningsgrundlag, der hjælper skovejeren med at nå sit mål med skoven.

Plantning af en ny kultur er startskuddet for det, der på lang sigt skal blive til en ny skov. Der skal passes rigtig godt på de nye planter, som først er helt modstandsdygtige over for konkurrencen fra ukrudt og andre selvsåede træer, når de er et par meter høje. Derfor renses området for ukrudt, selvsåede birk, glansbladet hæg og lignende typisk en til tre gange. Omvendt kan det gavne driften af den kommende skov, hvis der fx kommer eg og bøg fra agern, som fuglene har spredt. Her kommer Dalgas' faglighed ind i billedet ved vurdering af, om de tilkomne planter skal få lov at blive en del af den kommende skov eller ej. 

Efter plantning kan der opstå større eller mindre områder, hvor planterne grundet frost eller tørke ikke kan vokse. Alt efter formålet med skoven kan man vælge at plante  igen eller leve med, hvad der kommer til. Hvis formålet er jagt, kan en blanding med andre typer af træer være fin, mens dette ikke tilstræbes, hvis fokus er på maksimal produktion af tømmer. Overvejelser om efterbedring sker altid i samråd mellem skovejer og skovfoged.

Dalgas investerer mange ressourcer i at udvikle skovfrø, som med et langsigtet og vedholdende fokus resulterer i frø med ny og forbedret genetik. Danske skovejere kan medvirke i udviklingen af disse nye frø med forbedrede genetiske egenskaber. Hvis man som skovejer har gode træer, der kan være værd at arbejde videre med, er der mulighed for at bidrage. 

I Dalgas tager forædling af nye træsorter udgangspunkt i skovejernes og samfundets ønsker. Det kan fx være på sundhed, form, tilvækst, hårdførhed eller andre specifikke karakterer som farve, manglende torne eller lignende. Når den  optimale genetik er fundet, sammensættes de udvalgte kloner i en frøhave med maksimal mulighed for fremmedbestøvning og optimale vækstforhold. 

Frø til juletræer er en særskilt niche, hvor nøgleordene er sikkerhed for oprindelse og kvalitet. Derfor har Dalgas valgt at certificere indhøstningen af Abies nordmanniana-frø.

• Læs mere om skovfrø