August i Skovkalenderen
Tips til skovforvaltning i august

Den unge barks røde farve navngiver årets træ
Rødgran (Picea abies) er vidt udbredt i Europa og blev indført til Danmark omkring år 1730. Rødgran og bøg er de mest anvendte træarter i dansk skovbrug, og i dag er 13 % af skovarealet dækket af rødgran. Rødgran anvendes til alle former for bygnings- og konstruktionstræ på grund af dens meget regelmæssige og rette form. Rødgran eksporteres desuden også til cellulose- og papirfremstilling. Tidligere brugte man en række forskellige granarter til at fremstille terpentin og tjære.
Vidste du, at man også har fremstillet vanillin af gran, hvilket er kunstig vanilje? I gamle dage blev rødgran i meget større grad anvendt som juletræ – i modsætning til i dag, hvor nordmannsgran anvendes mest i de danske hjem. Dog anvendes rødgran i mindre grad som pyntegrønt – til æresporte og gravsteder. Rødgran blev fx anvendt til gravdække ved Dronning Ingrids begravelse i Roskilde i år 2000.
Navnet rødgran har der været forvirring omkring siden 1400-tallet, da flere forskellige arter blev betegnet gran. Navnet gran menes at stamme fra oldnordiske ’gron’, som betyder overskæg. Men navnet rødgran kommer af den unge barks røde farve, selvom de fleste danske rødgran stammer fra Mellemeuropa, og her er den unge bark brunrød eller grålig.
Tidligere udgivelser
Skovens træer dyrkes med forskellige mål, for at optimere hvilke produkter de kan sælges som i løbet af træets levetid. Så meget som muligt af træet anvendes i en række forskellige produkter, hvor de mest almindelige er trægulve, møbler, byggematerialer og flis. Træ anvendes også i stigende grad i en række nye produkter, som er under stadig udvikling. Der er en udvikling i at begynde at bruge fibre fra cypres, bøg og eukalyptustræer, som er betydeligt mere klimavenlige end bomuld og silke. Eller anvende molekylet hemicellulose – som en fjerdedel af træet er lavet af – i kosmetik, lægemidler og fødevarer.
De træprodukter, du har derhjemme i eksempelvis dit gulv, spisebord eller vægbeklædning, lagrer CO2. Det CO2, som er optaget og lagret under hele træets levetid, bevares i træprodukterne. Når dine træprodukter engang er færdige med deres formål, kan det genanvendes til andre formål eller til brænde. Træ erstatter klimatunge materialer med et større CO2-aftryk.
Med udsigten til væsentlige ændringer i klimaet herhjemme har både skovejere og -forvaltere fået endnu flere faktorer at forholde sig til ved valg af træart til nyplantning. Således skal de forventede ændringer til både temperatur, nedbør og storme tages med i overvejelserne.
Da de fleste af vores hjemmehørende træarter befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, vil de forventede temperaturstigninger ikke have den helt store indflydelse her. Værre ser det ud for nåletræerne, hvor især rødgran forventes at ville lide under både tørrere somre og hyppigere og voldsommere storme.
Vi har i Danmark tradition for – med varierende held – at anvende både hjemmehørende og fremmede træarter. Således kan man forestille sig, at fremtiden også vil bringe nye træarter, som kan tænkes at ville være både robuste og produktive under vores himmelstrøg. Præcis hvilke arter, provenienser og i hvilken blanding med kendte træarter er det for tidligt at sige noget om endnu. Men forskerne arbejder på højtryk i disse år for at finde og afprøve træarter, som kan blive de næste generationers skovtræer ved siden af vores traditionelle hjemmehørende træarter. Uanset hvad, så gælder det som skovejer om fortsat at holde sig orienteret om både fremtidens klima og de matchende træarter, så også vores efterkommere kan gå rundt i robuste, sunde og produktive skove.
Den teknologiske udvikling revolutionerer i disse år vores muligheder for at indhente data om skoven og dens ressourcer. Både hvad vi kan få og hvordan – og dermed hvor tit – er under hastig udvikling. Således er det i dag muligt at få alt fra almindelige luftfotos, uv- og infrarøde billeder, termiske billeder til laserdata, biomasseindeks og meget andet. Hvor god opløsning, hvor mange data og hvor tit de kan fås, afhænger helt af måden, hvorpå de indsamles. Satellitter, droner og fly kan alle skaffe data – hver med deres fordel. Vigtigst af alt er dog, hvad disse data kan bidrage med til skovejeren.
Dalgas arbejder intensivt med at inddrage de forskellige informationer, vi kan tilvejebringe, i den praktiske skovdrift og planlægning. Eksempler herpå kan være drone- og satellitfotos ved stormfald, højde- og vedmassedata fra laser- scanninger eller terræn- og afvandingsforhold fra højdemodeller.
Alt sammen oplysninger, der bidrager til det beslutningsgrundlag, der hjælper skovejeren med at nå sit mål med skoven.
Plantning af en ny kultur er startskuddet for det, der på lang sigt skal blive til en ny skov. Der skal passes rigtig godt på de nye planter, som først er helt modstandsdygtige over for konkurrencen fra ukrudt og andre selvsåede træer, når de er et par meter høje. Derfor renses området for ukrudt, selvsåede birk, glansbladet hæg og lignende typisk en til tre gange. Omvendt kan det gavne driften af den kommende skov, hvis der fx kommer eg og bøg fra agern, som fuglene har spredt. Her kommer Dalgas' faglighed ind i billedet ved vurdering af, om de tilkomne planter skal få lov at blive en del af den kommende skov eller ej.
Efter plantning kan der opstå større eller mindre områder, hvor planterne grundet frost eller tørke ikke kan vokse. Alt efter formålet med skoven kan man vælge at plante igen eller leve med, hvad der kommer til. Hvis formålet er jagt, kan en blanding med andre typer af træer være fin, mens dette ikke tilstræbes, hvis fokus er på maksimal produktion af tømmer. Overvejelser om efterbedring sker altid i samråd mellem skovejer og skovfoged.
Dalgas investerer mange ressourcer i at udvikle skovfrø, som med et langsigtet og vedholdende fokus resulterer i frø med ny og forbedret genetik. Danske skovejere kan medvirke i udviklingen af disse nye frø med forbedrede genetiske egenskaber. Hvis man som skovejer har gode træer, der kan være værd at arbejde videre med, er der mulighed for at bidrage.
I Dalgas tager forædling af nye træsorter udgangspunkt i skovejernes og samfundets ønsker. Det kan fx være på sundhed, form, tilvækst, hårdførhed eller andre specifikke karakterer som farve, manglende torne eller lignende. Når den optimale genetik er fundet, sammensættes de udvalgte kloner i en frøhave med maksimal mulighed for fremmedbestøvning og optimale vækstforhold.
Frø til juletræer er en særskilt niche, hvor nøgleordene er sikkerhed for oprindelse og kvalitet. Derfor har Dalgas valgt at certificere indhøstningen af Abies nordmanniana-frø.
Nyt fra naturen

Udlejning af skovboliger: Få en bolig i skovkanten
Vores ejer, Hedeselskabet udlejer to nyopførte og energivenlige huse i naturskønne omgivelser.
Pulje på 90 mio. kr. til privat skovrejsning er nu åben
Lørdag d. 1. februar 2025 åbnede en pulje på 90 millioner kroner, som private kan søge til at plante skov på landbrugsjord.
Dalgas overtager sprøjtesåningsforretning fra DLF
Når frøkoncernen DLF ved årsskiftet 2024/2025 afvikler sin sprøjtesåningsforretning, vil Dalgas overtage udstyret til denne ydelse.
HedeDanmark skifter navn til Dalgas
Hedeselskabet samler nu alle sine forretningsenheder under ét navn. Derfor skifter HedeDanmark og alle underbrands navn til Dalgas efter stifteren Enrico Dalgas.
HedeDanmark omorganiserer i skovdivisionen
HedeDanmarks skovdivision bliver fremover delt i to – henholdsvis en dansk og en international skovdivision.
Vi skifter navn til Dalgas
Den 1. oktober 2024 skifter alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 2023
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr.
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug.
Nyt koncept: Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lanceres nu Naturbaserede Løsninger.
HedeDanmark-elev vandt Skills for skovbrugselever
Der var fart over feltet og præcise snit med motorsaven, da vores dygtige skov- og naturplejeelev 17. august tog førstepladsen ved Skills for Skovbrugselever.
HedeDanmark udpeger ny regionschef for Sønderjylland og Fyn
Det bliver en erfaren skovmand fra HedeDanmarks egne rækker, der indtager rollen som ny regionschef i Skovregion Syd pr. 1. august.HD Forest fejrer 25 år med skovinvesteringer i Baltikum
Lav risiko, højt afkast og naturnær skovdrift samt stærke lokale netværk er fundamentet for succesen, der betyder at HD Forest i dag forvalter over 100.000 hektar baltisk skov for investorer.
HedeDanmark modtager pris som Best Managed Company 2023
HedeDanmark er én blandt 16 danske virksomheder, der modtager prisen fra Deloitte for god ledelse og strategisk vision.
Danish Hardwood bliver en del af HedeDanmark
Fra 1. januar 2023 er træhandelsvirksomheden Danish Hardwood A/S en del af HedeDanmark.
Elevdag med både læring og leg hos HedeDanmark
Elevtiden er mere en blot at få faget under huden. Der skal være plads til fordybelse, sociale netværk og sjov!
HedeDanmark er nu arbejdsmiljøcertificeret
Lang tids hårdt arbejde har båret frugt – HedeDanmark er nu certificeret efter en international anerkendt standard, der sikrer, at sikkerhed og sundhed er i fokus fra øverste ledelse til hver enkelt medarbejder.
HedeDanmarks anlægsforretning får fynsk afdeling
Med tidligere succesfulde åbninger af lokale anlægsafdelinger er seneste skud på HedeDanmarks anlægsstamme placeret i Odense. Målet er at være den foretrukne samarbejdspartner, når der skal løses anlægsopgaver i det fynske.
HedeDanmark-elever på intens talent-lejr
Fem af HedeDanmarks anlægsgartnerelever var med i uge 7, da fire sjællandske erhvervsskoler for andet år i træk arrangerede Talent Camp i Nykøbing Falster.
HedeDanmark satser benhårdt på kyst- og klimasikring
Med ansættelsen af en erfaren projektleder inden for sikring af havne og kyster mod oversvømmelser, håber HedeDanmark på nu at kunne imødekomme det stigende behov for holdbare løsninger mod konsekvenserne af klimaforandringerne.Artikler og inspiration
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten
Klima og biodiversitet er begge fælles goder. Fælles goder er et fælles ansvar, men som økologen Garret Hardins bidrag til den økonomiske teori – tragedy of the commons – klart viste, har alles ansvar det hurtigt med at blive ingens ansvar.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.Blomsterblandinger – naturlige blandinger med fokus på blomsterne og bierne
Med vores blomsterblandinger skaber vi et smukt og naturligt blomsterflor og et hjemmekendt sted for vores mange insekter ved at sætte hjemmehørende arter i fokus.
Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP
I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?
Den grønne trepart og skovrejsning
Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning.
Nu er det bevist: Grødeskæring med omtanke og pincet kan gavne både miljøet og landmændene
Et stort forskningsprojekt dokumenterer efter fire års forsøg i fynske vandløb, at man kan holde vandløb fri for den grøde, der generer landbruget, uden at det går ud over biodiversiteten. Det giver Danmark bedre mulighed for at nå miljømålene..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Skovkalenderen - få tips til din skovforvaltning
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.
Ny skovstandard for PEFC-certificerede skove
PEFC Danmark har justeret deres skovstandard og dermed de retningslinjer, skovdriften skal leve op til i fremtiden for at være PEFC certificeret.
Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer.
Første FSC-certificering af økosystemtjenester i Skandinavien
En FSC-certificering, der følger træernes optag af CO2 er for første gang blevet uddelt i de skandinaviske lande.
Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden
Arkitektstuderende har undersøgt, hvordan man kan bruge træ, der ellers ville ende i varmeværker, til at bygge med i fremtiden – ved at se på, hvordan man gjorde for 200 år siden.
HedeDanmarks LogStackPro-system vinder tysk innovationspris
Tyske skovfolk har taget træopmålingssystemet godt til sig og har nu tildelt LogStackPro KWF Member Award for innovation.
HedeDanmarks skovejere får nu skoven med i lommen
HedeDanmark og Skovkortet.dk har indgået samarbejde om visning af skovkort på Skovportalen, så skovejere snart får flere funktioner og mere viden om deres skov.
Hjælp til naturen med sprængladninger og motorsave
Sprængning og anden veteranisering af træer kan se voldsomt ud - men det gavner faktisk naturen.
Nye krav til flis fra læhegn
De øgede krav fra årsskiftet til dokumentation af flis fra læhegn betyder, at landmænd skal tænke sig godt om, inden de selv giver sig i kast med at tynde ud i træerne.
Se Skovrådets 7 anbefalinger
Syv konkrete anbefalinger til hvordan dansk produktion af træ kan bidrage til den grønne omstilling er netop overleveret fra Skovrådet, hvor HedeDanmark er repræsenteret, til miljøminister Lea Wermelin.
Synchronicer: Digitalt værktøj til den grønne service
Man kan kalde det Grøn Service 2.0, når HedeDanmark integrerer Synchronicer i sit arbejde – den digitale platform sørger nemlig for en mere effektiv og overskuelig arbejdsdag.
4 store plusser ved at skifte fra brændstof til batteri
Der er mange fordele at høste, når man skifter fra brændstofdrevne redskaber til batteridrevne. Der højner arbejdsmiljøet for medarbejdere og forurener omgivelserne minde - både hvad angår støj og udstødningsgasser.
Solcelleparker – ny mulighed for øget biodiversitet og natur
Solcelleparker skyder i stor stil op på tegnebrættet og i den danske natur i disse år. Det er gode nyheder for den vedvarende energi, men det har også givet anledning til debat om placeringerne.
Gymnasieelever beregner CO2-optag i skoven
21 elever fra Aabenraa Statsskole var mandag den 5. august i skoven ved Aabenraa for at bruge teorien fra biologiundervisningen i den virkelige verden og forstå skovens rolle både i klima- og biodiversitetsdebatten.
Digitale, giftfri fælder sikrer effektiv skadedyrsbekæmpelse
HedeDanmarks skadedyrsteknikere får besked, så snart der er fanget en rotte i én af de giftfri og digitale fælder fra TrapMe. Kom med en skadedyrstekniker, når han får en rød gnaver-alarm og rykker ud for at tjekke, hvad der er gået i fælden.
Gode råd om skovbrand
Skovbrand skal så vidt muligt undgås, for ingen har lyst til at se sine værdier blive opslugt af flammer. Heldigvis kan du selv nedbringe risikoen. Og skulle ulykken være ude, vil du med lidt forberedelse kunne begrænse skaderne væsentligt!
HedeDanmarks kystbeskyttelsesekspert: Afgørende skridt at fordoble kystbeskyttelsesmidler
Regeringen offentliggjorde i uge 12 nye femårige fællesaftaler med en række vestjyske kommuner om at fordoble midlerne til at beskytte særligt udsatte kyststrækninger.
Skovfoged om december-orkanen
December-orkanen 1999 har sat store aftryk på den måde, HedeDanmark i dag griber arbejdet i de danske skove an. Skovfoged Leif Lauridsen husker tilbage på orkan-natten for 20 år siden og arbejdet i de følgende måneder.
Skoven skal bruges! ifølge Göran Persson
Skovejer og tidligere svensk statsminister Göran Persson meldte ved Timber og Market skovbrugskonference klart ud om skovenes store og vigtige rolle som en del af løsningen på klimaudfordringerne.
Flere gode grunde til at elske skoven
International forskning peger på, at skoven kan have positiv effekt på dit helbred.
HedeDanmark bidrager til forskning i bedre vandløb
Forskere fra Aarhus Universitet (AU) vil finde den bedste måde at lede vand i små vandløb væk fra markerne og samtidig sikre et godt vandmiljø.
Lovændring - sådan bliver kystsikring nemmere
Torsdag d. 18 januar vedtog Folketinget en lovændring, der skal gøre det nemmere for grundejere at beskytte deres hjem mod havet. Læs, hvad det betyder for dine muligheder for kystsikring.
Billigere læhegn uden tilskud med nyt pulje-samarbejde
HedeDanmark og Hjørring Læplantningslaug går sammen om at tilbyde lodsejere billigere læplantning uden tilskud..jpg&width=640&format=webp&quality=75)