
Skovene løfter Hedeselskabets bundlinje
2024 har været et tilfredsstillende år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 2 procent til 2,35 mia. kr. og et årsresultat efter skat på 84,2 mio. kr. Et resultat der i høj grad er båret frem af Hedeselskabets aktiviteter i skov og landskab.
2024 var et begivenhedsrigt år for Hedeselskabet, ikke mindst på grund af et historisk navneskifte i Hedeselskabets forretning – fra HedeDanmark til Dalgas – men også grundet den store aktivitet i kerneforretningen, hvor store landskabsopgaver og skovdriften i både ind- og udland oplevede markant efterspørgsel. I 2024 gik Hedeselskabet også, som en af de få aktører i Danmark, for alvor i gang med store opgaver inden for naturgenopretning og beskyttelse i havet, herunder opførsel af stenrev og klimasikring af vores kyster og byer samt forsøg med biogene rev til fremme af biodiversiteten under havets overflade.
Trods det tilfredsstillende årsresultat bød året også på udfordringer i dele af Hedeselskabets forretning.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Hedeselskabet er afhængig af naturen – men også vejr og vind. Det skaber både udfordringer og muligheder for vores forretning. Tørke og nedbør afføder efterspørgsel efter klimasikringsløsninger, men omvendt har særligt de store mængder regn og sne skabt udfordringer i andre dele af vores forretning, herunder vores division for grønne serviceydelser i det urbane miljø, siger Torben Friis Lange, administrerende direktør i Hedeselskabet.

Hedeselskabet og dattervirksomheden Dalgas er involveret i etablering af Køge Bugt Stenrev - blandt andet forskningsrevet Circle Reef, der skal undersøge muligheder for etablering af kunstige stenrev.
Hedeselskabet har altid haft fokus på at hjælpe samfundet med de behov inden for grøn omstilling, natur og landskab, der har været efterspurgt på det givne tidspunkt. En opgave som begyndte med en af Hedeselskabets grundlæggere – Enrico M. Dalgas.
"Da vi besluttede at ændre vores forretningsnavn fra HedeDanmark til Dalgas var vi ikke bekendt med Den Grønne Trepart, men det skulle vise sig at passe som fod i hose. Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas var nemlig synonym med den seneste store arealomlægning i Danmark, hvorfor det er meget passende, at hans navn står på ryggen af vores mange dygtige og dedikerede kollegaer, nu hvor vi er i gang med den næste kæmpe samfundsopgave
Jørgen Skeel
Bestyrelsesformand i Hedeselskabet
Med aftalen om Den Grønne Trepart fulgte nemlig en national ambition om rejsning af 250.000 ha ny skov og udtagning af 140.000 ha lavbundsjorde inden 2045. En ambition som af mange kaldes den største arealomlægning i landet siden hedeopdyrkningen i slutningen af 1800-tallet. En opgave som Hedeselskabet opstod af, og som Danmarks største aktør inden for skovrejsning ser Hedeselskabet endnu engang ind i at bidrage til løsningen af en kritisk samfundsopgave.
- Fremtiden kommer til at handle om at få genoprettet den forsvundne natur og sikre, at vi er stand til at imødekomme efterspørgslen efter biogent kulstof til brug for både materialer og energi. Det er ikke en simpel opgave – det kræver en kæmpe indsats på tværs af ikke bare Danmark, men hele EU. I Hedeselskabet arbejder vores højt kvalificerede kollegaer kontinuerligt for at fremme den nødvendige viden og faglighed, der kan være medvirkende til at løse disse udfordringer – hvad enten det er på Christiansborg eller en mark på Sydfyn. Vi er godt rustet til at bidrage til et grønnere Danmark. Det voksende fokus på skov betyder ligeledes, at investeringer i skov bliver mere og mere økonomisk attraktivt for både private skovejere og professionelle investorer, og skovejendomme stiger i værdi landet over, siger Torben Friis Lange.
For at sikre at Hedeselskabet kontinuerligt er klar til at møde samfundets behov og udfordringer investeres der ressourcer i udvikling af innovative tiltag, ydelser og produkter, der kan være med til at løse fremtidens udfordringer. I 2024 er det blandt andet inden for virtuelle hegn, biogent kulstof, biodiversitetsmåling og biogas at der arbejdes med nye løsninger.
Derudover uddeler Hedeselskabet hvert år midler til formål, der i samarbejde med lokale ildsjæle, skal gøre en positiv forskel for natur og miljø, og som er med til at støtte op omkring de væsentligste samfundsdagsordener, herunder naturgenopretning på land og i havet. I 2024 har Hedeselskabet blandt andet støttet biogene rev i Limfjorden, en natur-multipark i Hejls og naturgenopretning af vådområderne ved Løgum Kloster Refugium.
Projekter, Hedeselskabet og datterselskabet Dalgas har været involveret i i årets løb:
Økonomiske nøgletal
Nøgletal fra årsresultat (i mio. kr.) | 2024 | 2023 |
Nettoomsætning | 2.350,8 | 2.298,9 |
EBIT | 76,4 | 61,0 |
Årets resultat | 84,2 | 53,2 |
Egenkapital | 1.233,2 | 1.152,8 |
Nyt fra naturen
Forskning skal give løvtræ nyt liv i byggeriet – og spare klimaet for CO2
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan løvtræ, der i dag primært bruges til energi gennem afbrænding, kan bruges til højere formål i byggeriet.
EU har godkendt dansk tilskudsordning til skovrejsning
Med EU’s godkendelse er der nu grønt lys til Danmarks nye tilskudsordning til skovrejsning. Derfor kan du som lodsejer snart få økonomisk støtte til at omdanne landbrugsjord til skov – og samtidig bidrage til den grønne omstilling.
Lars Larsen Group investerer en halv milliard kroner i skov i Baltikum
Som et led i Lars Larsen Groups ambition om at bidrage til vækst og værdi i samfundet, har selskabet besluttet at investere i skov og skovrejsning i Baltikum.Artikler og inspiration

Whitepaper - Sparekassen Kronjylland
Sammen med Sparekassen Kronjylland har vi udviklet et helhedsorienteret naturprojekt på et areal nær Givskud. Her var der mulighed for at skabe variation og sammenhængende natur.
Whitepaper - Rapportering af klima, grundvandssikring og biodiversitet
At drive en ansvarlig virksomhed handler ikke længere kun om at sikre økonomisk overskud. Det handler også om at tage ansvar for, hvordan man påvirker omverdenen..jpg&width=640&format=webp&quality=75)