Uderum og grønne arealer

Udendørs mødelokaler med wi-fi, terapeutiske sansehaver eller store biodiversitetsparker. Når vi designer og etablerer grønne områder eller rekreative uderum for virksomheder, institutioner og foreninger, har vi øje for de mange muligheder, udelivet tilbyder os. Og får vi de rigtige funktioner i spil, kan vi skabe plads til både mennesker, dyr og planter.

Grønne uderum skaber mødesteder – og plads til al slags liv

”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning.”

Sådan sagde en voksen garanteret til dig, da du var barn. Selvom vi ikke er overbevist, så er der en pointe. For vejret behøver ikke være en hindring for at komme udenfor. Derfor skaber vi uderum, torve og parker, hvor du kan holde møder, sige hej til din nabo, spise din frokost – eller slå dig ned og betragte byens liv eller naturens kredsløb. Også uden at bekymre dig (alt for meget) om vejret.

Vi har en unik og praktisk tilgang til dit projekt. For vi er med helt fra idéudvikling og projektering, til vi lægger den sidste flise. Det betyder, at du kan være tryg i hele processen, hvor vi som totalentreprenør styrer dit projekt sikkert i mål.

Sansehaver – fitness for sanserne

Føle, dufte, se, lytte. Vand, krydderurter, blomster, musik. En sansehave er et grønt uderum, der påvirker og forstærker sanseindtryk på en naturlig måde. Sansehaver etableres typisk med det formål at have en afslappende, beroligende eller terapeutisk effekt på de besøgende.

Eller det modsatte, hvor vi lægger op til aktivitet, bevægelse og underholdning. En sansehave kan også være en terapihave.

Vi anlægger sansehaver til alt fra plejehjem og sygehuse til bosteder og børnehaver, så vores erfaring er stor. Derfor arbejder vi også tæt sammen med pædagoger, plejepersonale og fysio- og ergoterapeuter, så vi sikrer et trygt forløb og et godt resultat – til glæde og gavn for både jer og de besøgende.

Sansehaven kan fx indeholde:

  • egeskulpturer med riller eller huller
  • stauder og krydderurter, der smager og dufter
  • interaktive musikinstrumenter
  • udendørs træningsredskaber
  • kæmpeskak og andre havespil
  • elektroniske lyde og trykknapfunktioner
  • specialdesignede lysinstallationer
  • vandinstallationer, vandløb, spejlbassiner og springvand

Vi opbygger sansehaven i zoner, så vi sikrer en helstøbt, multisensorisk oplevelse. Sammensætningen af elementer tilpasser vi selvfølgelig jeres behov.

I Dalgas gør vi en forskel – bare spørg vores kunder og samarbejdspartnere

Hedeselskabets biodiversitetspark

I løbet af de kommende måneder bliver det store græsareal foran Hedeselskabets og Dalgas' lokaler i Viborg forvandlet til en park med frodige blomstermarker, skovlommer, bærbuske og vandløb.

Salling Group biodiversitetspark

Sammen med Dalgas har Salling Group etableret et af landets største biodiversitetsanlæg i forbindelse med et firmadomicil. Anlægget sender et stærkt signal til omverdenen om, at klima og biodiversitet står højt på detail-gigantens ESG-dagsorden.

Projekter og stærke samarbejder

Vores 800+ medarbejdere er konstant i gang med projekter på tværs af brancher og sektorer. Og på tværs af vores ydelser. Udforsk vores mange projekter og fordyb dig i inspiration fra vores samarbejdspartnere.

Biodiversitet i byrum

Hverdagsnatur. Den natur, du ser hver dag, når du cykler til og fra arbejde. Naturen i byen har værdi. Og kan endda være med til at beskytte og øge biodiversiteten.

Vi hjælper med at indrette byen med vild natur, hvor vi bruger naturværdi som et designparameter. Her designer vi ud fra, hvordan udemiljøet kan give plads til mere liv, og så indretter vi med naturens æstetik. Derfor tager vi gerne udgangspunkt i det, vi har i forvejen, finder potentialet og lader det eksisterende indgå på en ny måde. For med få virkemidler kan vi skabe et nyt udtryk og give området flere formål.

Biodiversitetsparker i og omkring byen

Sidder I som virksomhed med et større areal inde i byen og savner nogle grønnere omgivelser? Inden I får anlagt græs på hele arealet, vil vi rigtig gerne tage en snak om jeres muligheder.

Hos Dalgas har vi nemlig stor erfaring med anlæg af biodiversitetsparker. Ja, vi har endda vores egen – lige uden for døren til vores hovedkontor.

Biodiversitetsparker er uderum, der skaber plads til mere liv, men er samtidig et rekreativt område, der kan åbne op for naturoplevelser, mødesteder eller sociale aktiviteter.

Giv os et kald og lad os sammen skabe unikke uderum.

Dine kontaktpersoner

Jonas Keil

Projektleder Anlæg Vest Aarhus Udfører projektudvikling i hele landet
T. +45 21 42 69 05

Lene Lunghøj

Landskabsarkitekt Anlæg Vest Aarhus Udfører projektudvikling i hele landet
T. +45 20 23 74 08

Skal vi kontakte dig?

Tryk på knappen og udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger

End-to-end løsninger til din ESG-strategi

Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.

Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.

Sådan arbejder vi med biodiversitet

En digital og databaseret tilgang

Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel. 

Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.

Vi skaber værdi for din branche

Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.