Januar i Skovkalenderen
Tips til skovforvaltning i januar
Optælling af vildt med drone
Er du interesseret i at vide, hvor meget og hvilken slags vildt, der lever på din ejendom? Det kan du få svar på ved hjælp af vildtoptælling med en drone. Det er en relativt ny metode, hvor vi flyver over skoven om natten med et termisk kamera koblet på en drone, der registrerer de større klovbærende dyr som råvildt, dåvildt, sikavildt og kronvildt.
Du får en rapport med billeder og data om, hvor mange voksne dyr og ungdyr der er af hver art. Dronen kan dække mellem 80 til 100 hektar i timen, hvis forholdene er gode. Her får du et præcist billede af vildtbestanden på din ejendom, hvilket du kan bruge til at planlægge din jagt og din skovdrift. Vildtet reagerer ikke negativt på disse overflyvninger.
Ved at kende vildtbestanden kan du gøre en indsats for at forbedre og bevare den. En sund bestand giver dig mulighed for at opleve spændende jagter og smuk natur. Du kan fx tilbyde vildtet bedre adgang til føde, vand, læ, skjul og ynglepladser. Du kan også forebygge skader på andre områder, hvor du ikke ønsker vildtet, som fx kornmarker og nyplantninger. Det handler om at skabe variation i skoven, så der er plads til al slags liv.
Tidligere udgivelser
Skoven består af bevoksninger, grøfter, naturarealer og infrastruktur. Skovens infrastruktur består af hovedveje, bilfaste veje, spor, stikspor og vende- og læggepladser. Skovens produkter i form af råtræ og flis skal med mellemrum fældes og transporteres ud af skoven. Det kræver veje i en tilstand, der tillader kørsel, så træet kan komme videre i værdikæden. Det gælder både udslæbning af træ og kørsel med udkørselsmaskiner og flis fra bevoksning til bilfast vej og videre til hovedvejen.
Skovens veje kræver pleje, så de under alle vejrforhold kan bære et lastbiltræk, som kan veje op til 50 t. Lastbilen har brug for plads til at komme frem, hvorfor vejen skal have den nødvendige bredde og frihøjde. Træet placeres på læggepladser i perioden mellem udkørsel og udslæbning fra bevoksningerne til afhentning af lastbil ved bilfast vej. Lastbilens kran skal have en frihøjde til at arbejde, uden at grene og stammer kommer i vejen.
Skovvejen skaber dynamikker og lysninger i skoven, hvor mere lys- og fugtighedskrævende planter trives. De kan udgøre vigtige florakorridorer og korridorer for insekter og fugle. Slåning af rabatter og spor giver endvidere frisk græs og urter til skovens dyr.
Dalgas er ledende udvikler af ansvarligt drevne skove i de baltiske lande: Estland, Letland og Litauen. Vi hjælper kunder med at opkøbe skovarealer og er efterfølgende skovejerens repræsentant i alt vedrørende driften af skovene. Der er flere grunde til, at over 20 års aktiviteter i de baltiske lande har sat så stærke rødder:
- Når man investerer i skov i Baltikum, får man 3-5 gange så meget skov sammenlignet med mængde skov i Danmark eller Sverige
- Skovinvestering i Baltikum er en kommerciel investering med et forventeligt årligt afkast på 5-7 % baseret på den biologiske vækst
- Gode afsætningsmuligheder lokalt og globalt
- Ikke afhængig af subsidier, herlighed, jagt eller finansiel gearing
- Lav risiko (under 1 % skader de seneste 20 år)
- De baltiske lande har udviklet et forretningsvenligt marked for træindustrien og skovejere. Der er bl.a. lave opstartsomkostninger og en transparent lovgivning.
Alle tre lande er med i EU, eurozonen og NATO, hvilket er med til at sikre politisk
stabilitet. Investeringen i baltisk skov baserer sig på PEFC certificering og en moderne stærk skovlov.
Dalgas arbejder konstant for den bedste afsætning af skovens produkter. Som supplement til en stor indenlandsk afsætning, eksporterer vi til den skandinaviske papirindustri, til europæiske savværker og til Fjernøsten. Med eksporten opnås en sikker afsætning og stabile priser til de danske skovejere.
Udover råtræsalget står Dalgas også for optimering af logistikken, det være sig lige fra lastbiler til jernbanetransport og skibslaster.
Med den brede afsætning og effektive transport får skovejerne det maksimale ud af deres træeffekter.
Dalgas handler bredt med betydende danske, skandinaviske og nordtyske træindustrier. Samarbejdet er baseret på langvarige relationer med hensyn til både bred afsætning og deciderede nicheprodukter. Dette sikrer skovejeren gode, solide afsætningsmuligheder og fuld udnyttelse af træet, uanset hvilken type træ og kvalitet der er tale om. Eksempler på produkter er kostbar douglasgran til møbelindustrien, konstruktionstræ til byggeindustrien samt palletræ til emballageindustrien.
Toptræ eller skævt træ kan bruges til papirindustrien. Danske varmeværker aftager træ fra de tidlige tyndinger, fra løvtrætoppe og landskabsprojekter. Aske fra varmeværkerne kan efterfølgende spredes i skovene, hvor det tilfører vigtige næringsstoffer som fosfor, kalium og calcium, der optages af træerne, således at næringsstofferne føres tilbage til skoven.
Når sne og is dækker landskabet, har dyrene svært ved at finde føde. En vildtvenlig tilgang til skovdriften og direkte fodring kan sikre, at dyrene overlever og er i den fysisk bedste stand til sommerhalvåret. Det er let at indarbejde tiltag, som har stor effekt: Slå spor og rabatter, så der er friske græsskud langt ind i vinteren. Så vildtafgrøder i brandbælterne. Sørg for en lille indblanding af træer og buske med næringsrige blade, frugter og bær i skovbrynet eller den nye kultur.
Er landskabet snedækket, er det en stor hjælp til dyrene, hvis man skraber i lysninger, på spor med græs, åbne områder og under gamle bøge- og egebevoksninger. Sneskorpen skal brydes, så dyrene kan komme ned til jordoverfladen og finde urter, rødder, agern og bog. Ejer man marker op ad skoven med vintersæd eller brak, kan man gøre det samme her. Det er også en fordel at tynde ud og fælde løv- og nåletræer, som giver dyrene adgang til knopper og kviste.
Direkte fodring kan også komme på tale, men her er det vigtigt at sætte sig godt ind i fodertype og -mængde – og at fortsætte fodringen indtil april/maj.