Kundehistorie
Gellerup Ny Naturpark
Dalgas har været med i anlæggelsen af byparken i Gellerup i Aarhus, der nu er nomineret til en international byfornyelsespris.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Gellerup Ny Naturpark er nomineret til den internationale Green Cities Europe Award 2022
Torsdag den 8. december udløses spændingen om, hvilket af de 13 nominerede projekter, der skal løbe med prisen Green Cities Europe Award 2022.
Blandt de nominerede bynaturprojekter er saneringen af de grønne områder i Gellerupparken i Aarhus, som over de seneste år har være igennem en forvandling til en attraktiv, moderne bypark med fokus på masser af liv for både mennesker, planter og dyr.
"Naturparken er et særdeles vellykket greb i forvandlingen af Gellerupparken fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel i Aarhus. Vi har fået en fantastisk park, der bliver brugt til koncerter, grill, leg og afslapning for områdets beboere – ligesom parken også bruges som et åndehul for besøgende fra resten af Aarhus"
Kristian Würtz
adm. direktør i Brabrand Boligforening, hvor Gellerupparken hører til
Dalgas' bidrag til parken har blandt andet været plantning af 2000 nye træer og buske, etablering af legeoaser, udendørs fitness-udstyr, et rundt fællesareal med bålpladser og fællesbænk samt en familiehave med højbede og krydderurter.
Fokus har været på frugttræer og -buske samt krydderurter, der kan give smagsoplevelser for parkens gæster samt være føde kilde for mange dyr og insekter.
– Vores målinger viser, at biodiversiteten i parken er steget med mere end 500 procent på bare tre år. På den måde kan man sige, at Gellerup Ny Naturpark er designet til at give både mennesker, dyr og planter et godt sted at leve og bo – i en helt ny form for sammensmeltning af by, udsat boligområde og natur, siger Karsten Thorlund, tegnestuechef i SLA, der er designerne bag parken.
"Gellerup Ny Naturpark er et mønster eksempel på, hvordan et smukt koncept for grønnere byer kan få stor effekt ved at være til inspiration for mange andre almennyttige områder"
Susanne Grunkin
Danske Landskabsarkitekter, der sammen med Henning Roed, Danske Planteskoler, Michael Petersen, Danske Anlægsgartnere, Jon Pape, Park- og Naturforvalterne, Morten Weeke Borup og Ole Kjærgaard, Landskabsrådet, udgjorde juryen i den nationale udvælgelse.
FAKTA
Med nomineringen konkurrerer Gellerup Ny Naturpark med 12 andre EU-lande og deres nominerede projekter om den prestigefyldte pris.
De 13 projekter vil i de kommende uger bliver vurderet af en international jury. Prisoverrækkelsen finder sted i Paris 8. december 2022.
Gellerup Ny Naturpark er realiseret med udgangspunkt i en arkitektkonkurrence vundet af SLA og Effekt i fællesskab og i tæt samarbejde med Brabrand Boligforening og teamets øvrige samarbejdspartnere COWI, Social Action, GAME og Boris Brorman Jensen.
Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.