Projekt
Genbrugs-belægning ved Byens Hus i Mørke
Dalgas' anlægsafdeling i Århus er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på belægningen omkring Byens Hus i Mørke – et samlingspunkt for byens borgere delvist skabt af genbrugsmaterialer.
Mursten til indvendige vægge og gulve, gulvbrædder og loftsplader til beklædning på vægge, gulve og lofter, indvendige døre, radiatorer, sanitet, brosten og teglsten.
Byens Hus i Mørke – byens nye forsamlingshus – er næsten udelukkende skabt af genbrugsmaterialer, og lige nu er Dalgas' østjyske anlægsafdeling i gang med at lægge sidste genbrugte sten på værket – bro- og teglsten nærmere bestemt.
"Èt af de spændende benspænd ved et projekt som Byens Hus er, at vi har skulle finde en belægningsløsning som både fungerer i praksis, og som udnytter de materialer, der er til rådighed. Vi har jo ikke haft uendeligt mange bro- og teglsten at bruge af – kun dem, der er doneret,"
Jacob Lahn
Frivillige kræfter
Byens Hus og resten af byfornyelsesprojektet er i høj grad drevet af en gruppe frivillige ildsjæle, som også har været bygherre på det nye samlingspunkt.
Jacob Lahn forklarer, at der ikke har været nogen nævneværdige forskelle ved at samarbejde med de frivillige mod andre kundetyper.
"Samarbejdet har været meget lig, når vi udfører projekter for privatkunder. Gruppen af frivillige har udpeget en repræsentant, som har fungeret som mellemmand mellem os og resten af gruppen, og det har kørt fuldstændig gnidningsfrit – nu er de bare glade for, at huset er ved at være færdigt,"
Jacob Lahn
Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.