Projekt
Ålerefugium i Københavns Havn
Ålen er en kritisk truet art, som har brug for flere levesteder i de danske farvande. Derfor har WWF og By & Havn iværksat et stort projekt, der skal gøre Københavns Havn til verdens første ålerefugium.
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Dalgas' rolle i projektet består i at udlægge 800 tons småsten, kaldet ålegrus, og 200 teglrør på bunden af Teglværkshavn. Her kan de små ål, også kendt som glasål, gemme sig og vokse sig store i fred og ro.
Dalgas har udført opgaven med at placere ålegruset og teglrørene i havnen ved hjælp af en stor, langarmet gravemaskine, der blev sejlet ud på vandet på en pram. Den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP bidrager også til projektet.
Resultatet bliver verdens første ålerefugium, der skal være med til at værne om den kritisk truede ål – antallet af glasål i danske farvande er nede på blot 0,6 procent af bestanden i forhold til 1980.
Ålen er truet af overfiskeri og menneskeskabte forandringer i havmiljøet.
Projektet er et led i et større samarbejde mellem WWF og By & Havn, som også har etableret 200 fiskebørnehaver i havnen. Fiskebørnehaverne er stålbure, der beskytter de små fisk mod de større rovdyr.
Dalgas er også med i en andet projekt, der skal øge biodiversiteten under overfladen i Københavns Havn. Her arbejder vi sammen med By & Havn samt WSP sammen om af etablere ålegræsbede i kanalerne i Nordhavn.
Ålegræs kan danne skjul for smådyr i vandet, ligesom det lagrer CO2 og binder kvælstof ved rødderne – al sammen noget, der øger vandmiljøet i havnen.
Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.