Om os

Med en historie der strækker sig tilbage til 1866, udvikler og vedligeholder vi dét, der betyder noget for dig. De små udearealer og den store skov. Det åbne land, havet og byens grønne oaser.

Dalgas er en international anlægs-, handels- og servicevirksomhed med brede specialistkompetencer. Og så er vi ejet af Hedeselskabet, der giver en del af sit overskud tilbage til naturen. Med et ansvarligt fokus, er vi den naturlige partner for dig, som ønsker strategisk sparring og praktisk erfaring.

Til lands, til vands og i fremtiden.

En del af Hedeselskabet

Dalgas er ejet af Hedeselskabet. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, der siden 1866 har arbejdet med langsigtet udvikling, benyttelse og beskyttelse af naturen. Hedeselskabet giver en del af sit forretningsoverskud tilbage til naturen.

Fakta om Dalgas

  • Vi beskæftiger 800+ medarbejdere
  • Vi har over 150 års erfaring i skov og landskab
  • Vi har hovedkontor i Viborg
  • Vi har cirka 25 kontorer fordelt over hele Danmark
  • Vi har kontorer i Tyskland, Sverige, Estland, Letland og Litauen
  • Vi handler med cirka 50 lande i hele verden

Vores vision

Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner

I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med alternativer og gennem klimasikringsløsninger.

Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.

Corporate Social Responsibility (CSR)

I Dalgas lever vi efter principperne i FN’s Global Compact, samt i en mission om at medvirke til at løse vores opgaver i og med naturen på et højt fagligt, etisk og lønsomt niveau.

Derfor er det naturligt for os at udvise ansvarlighed for det samfund, som vi er en del af. For at sikre dette bedst muligt arbejder vi målrettet med CSR, der er forankret i vores ledelsesgruppe, og sker i tæt samarbejde med nøglepersoner i Dalgas.