Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?

Naturgenopretning har været et integreret begreb i dansk sprogbrug siden 1980’erne og af dansk lovgivning siden starten af 1990’erne. Økosystemgenopretning er derimod et begreb, som først er blevet ”folkeligt” med FN’s Kunming-Montreal aftale – biodiversitens pendant til klimaet Paris-aftale. FN’s målsætning er, at 30 % af de ødelagte økosystemer skal være under genopretning i 2030.

Umiddelbart kan forskellen mellem de to begreber virke ligegyldig, men den semantiske forskel er ikke uvæsentlig, når  virksomheder ønsker at investere i natur for at levere på biodiversitetsagendaen!

Naturgenopretning

Begrebet naturgenopretning dækker over en forvaltningsmæssig ændring så et areals tidligere tilstand bliver genskabt. Naturgenopretning ledsages af naturpleje. Målet er at opnå og fastholde en bestemt tilstand. Genopretningen er den initierende projektindsats, hvorefter tilstanden vedligeholdes igennem plejen.

Begrebet naturgenopretning rummer dog et centralt spørgsmål: Hvilken tidligere tilstand? En lang række af de naturtyper, vi kender og lovpriser i Danmark, er ikke oprindelig natur, men overgangsformer efter menneskelig overudnyttelse af naturen og dens ressourcer. Her står heden frem som en særlig økologisk katastrofe. Heden er et produkt af det tidligere landbrugs rydning af skov og udpining igennem dyrkning. Vores opfattelse af natur er ekstremt subjektiv. Vi forherliger  bestemte øjebliksbilleder, som vi finder dem rigtigst. Græsplænen, kornmarken, nåletræsplantager er lige så meget natur som højmosen, åens delta og den vandrende klit.

Kulturelt betinget

I store dele af verden er det kulturelt betinget (første mosebog 1:27), at vi mennesker er sat på jorden for at definere rigtigt og forkert, når det kommer til naturen og dens skabninger. Denne kulturelle indstilling går igen i vores begreb naturpleje. NaturPLEJE har to særlige udfordringer. For det første indikere det ret entydigt, at man gør som man plejer at gøre. For det andet indikerer det, at naturen er en sårbar patient, som har behov for særlig omsorg og beskyttelse fra en stærk part. Begrebet klientgør naturen. Ordet pleje udspringer af det nedertyske ord for pligt. Naturpleje begrebet placerer helt entydigt mennesket i en særlig rolle udenfor naturen og med en forpligtigelse til at værne om naturen som den svage part. 

Naturen er ikke en commodity

Problemet er, at naturen ikke er svagelig. Det vidner naturkatastrofer og ekstremt vejrhændelser om i udpræget grad. Når naturen slår igen, så er det os mennesker, der bliver den lille og har behov for hjælp.

Den amerikanske professor Aldo Leopold skrev i 1949:

Havde vi fulgt rådet allerede dengang, havde vi næppe haft en biodiversitetskrise i dag. Nyttiggørelsen af naturen har skabt den velstand, det landskab og det samfund, vi kender i dag. Tiden er dog inde til ikke at  behandle naturen som en commodity. Vi bør bruge en del af  vores velstand til at rette op på de eksternaliteter, vores ekspansive fremfærd har skabt. Vi har behov for et andet blik og ikke mindst forståelse for naturens mangfoldighed.

Den systemiske forståelse

Netop den systemiske forståelse for naturen og accepten af, at naturens egne kræfter bringer os frem til begrebet Økosystemgenopretning. Ordet øko kommer fra græsk og betyder husholdning eller levested. Når øko- efterfølges af -nomi, taler vi om evnen eller kyndigheden til at holde hus. Når øko- efterfølges af -logi, er der derimod tale om videnskaben om levesteder. Økosystemgenopretning handler altså om at genoprette levesteder, ikke bestemte tilstande, som af subjektive årsager forherliges som idealer. 

Menneskes mission udstukket i første mosebog har medført en enorm omvæltning af levesteder for klodens flora, fauna og funga. I første omgang igennem opdyrkning af levesteder. Opdyrkning som har medført rydning af eksisterende plantedække, tæmning er bøvl og kaos igennem jordbearbejdning, ødelæggelse af den naturlige hydrologi. Dræne, hvor der var for fugtigt, vande, hvor der var for tørt. I det hele taget bekæmpe variation for at have ensartede vilkår til dyrkning af ensartede kulturer af afgrøder. Dertil kommer en forurening, dels via kemisk fremstillede, ikke-naturligt forekommende stoffer, eller naturligt forekommende stoffer, som påføres systemerne i ikke-naturlige mængder. Igennem kalkning og gødskning er økosystemerne dopet ud over den naturlige balance.

Det er en stor udfordring at etablere nye levesteder med høj biodiversitet på jorde, hvor ph er hævet og næringsstofniveau er beriget for at sikre optimal landbrugsproduktion. Vores få tilbageværende naturområder med høj biodiversitet presses af unødig høj atmosfærisk deposition af kvælstof. De forhøjede niveauer af næringsstoffer favoriserer visse plantearter (som brændenælder, tidsler og græs). Imens mere nøjsomme bliver sjældne, fordi disse skygges ihjel af de næringselskende planter.

Økosystemgenopretning

At genoprette økosystemer handler derfor om at fjerne de ovennævnte presfaktorer samt genetablere de dynamikker, vi i vores iver efter at opdyrke har annulleret. For at naturlige processer kan sættes fri skal naturen have plads. Plads er en nødvendighed, for at bestande kan genetableres i stort nok antal til at de bliver robuste. Plads er ligeledes påkrævet, for at det, som tidligere var bøvl, igen kan sættes fri. Store dyr skal have plads til at bevæge sig på, for ikke at overgræsse eller volde skade på naboafgrøder. Genopretning af naturlig hydrologi er underlagt juridiske hensyn til naboarealer etc.

At genoprette økosystemer betyder at give slip og at afgive kontrol. Kulturelt er dette en udfordring. Vores etiske forståelser er præget af, at mennesket skal afveje rigtigt og forkert. Vores juridiske rammer er tilpasset det gamle paradigme omkring tilstand og pleje. At genoprette økosystemer kan meget nemt kollidere med vores konserverende ønske om at bevare.

Virksomhedernes bidrag til øget biodiversitet

Virksomheder, der ønsker at bidrage til at øge biodiversiteten, er nødt til at have den fornødne strategiske modenhed. Det kræver et opgør med den traditionelle måde at forbruge naturen og dens ressourcer på. Naturen og dens ressourcer er ikke commodities, men derimod mere eller mindre knappe ressourcer. Ressourcerne må forvaltes med omtanke for bæredygtigt forbrug. De virksomheder, som strategisk er klart til at gå skridtet videre og investere i at øge biodiversiteten, bør være opmærksom på, at return on investment vil være klart størst ved at investere i projekter, der tager sit afsæt i økosystemgenoprettelse. En klassisk naturgenopretningstilgang vil risikere at ende i at forfølge et subjektivt ideal, som koster mange ressourcer for at kæmpe imod naturens egne kræfter.

Økosystemgenopretning handler om at have en systemisk forståelse for tingene sammenhæng, og gradvist at understøtte den rette udvikling baseret på databåret evidens. Når vi skal øge biodiversiteten, kræver det ikke kun et opgør med vores traditionelle måde at forbruge naturen på. Vi må  gøre op med den måde, hvorpå vi forvalter og beskytter naturen på. Vi er nødt til at sætte naturen fri, så dynamikkerne opstår som et produkt af de naturlige processer. Økosystemgenopretning er slutmålet for de indsatser, som vil føre til, at biodiversiteten øges.