Februar i Skovkalenderen

Romantikken kom til Danmark i perioden fra 1800 og frem til ca. 1870. Romantikken kom efter oplysningstiden, hvor alt skulle vejes og måles, mens romantikken handlede om følelser og idealer. Kunstnere fremstillede Danmark og danskernes liv som idyllisk og romantisk, mens virkeligheden var noget andet. Danmark havde lidt store tab efter at have mistet sin flåde til England ved Københavns bombardement, staten gik bankerot, og Danmark mistede Norge til Sverige. 

Det romantiske syn på naturen kaldes naturromantikken. Alt og alle er en del af det samme system – forbundet som én stor organisme. Kunstnere udtrykte denne skønhed og romantiske ideal om naturen gennem malerier, digte og litteratur. I Danmark blev skoven et udflugtssted for ro og for at komme i kontakt med den besjælede natur. På herregårdene blev der opført mange romantiske tilflugtssteder for det bedre borgerskab, blandt andet pavilloner, lysthuse og kildeanlæg. Områder af skovene blev inddraget til lystskove, hvor man lavede forestillinger om den mystiske natur som paradis på jord. Den dag i dag kan man mange steder i skovene finde spor efter disse anlæg.

Skovbrug er et traditionsbundet og langsigtet erhverv, men det forhindrer ikke skovfogederne i at tage den nyeste teknologi i anvendelse de steder, hvor det giver værdi.

Senest er skovkortet kommet med ud på tablet’en, så bevoksningsdata, planlagte aktiviteter og naturhensyn altid er lige ved hånden. Dermed kan skovfogeden til hver en tid notere nye tiltag, tjekke naturhensyn og indtegne ændringer i bevoksninger. App’en synkroniserer løbende med kortserveren på kontoret, så alle oplysninger altid er fuldt opdaterede.

Dermed kan skovfogeden indtaste oplysninger, der, hvor de er – nemlig ud i skoven. Og derved sikre skovejerne rettidige og korrekte plandata til gavn for både naturen, skovdriften og den samlede økonomi. ​

Certificering af skovdrift og træprodukter har udviklet sig kraftigt de seneste år. Således er PEFC, FSC, SBP og EUTR begreber, man som skovejer hører og bør  forholde sig til. Forkortelserne dækker over en række forskellige ordninger og muligheder for certificering af både skovdriften og de træeffekter, der produceres.
 
En PEFC certificering opfylder dokumentationskravene til en ansvarlig skovdrift, herunder kravene til EUTR og SBP. Hvorvidt – og efter hvilken ordning – man skal lade sin skov certificere, afhænger af en lang række forhold, som varierer fra ejer  til ejer og fra skov til skov.

Med en aftale med Dalgas er du sikker på altid at kende dine muligheder, samtidig med du er garanteret, at alle krav og regler er overholdt. 

• Læs mere om skovcertificering

Både savværker, varmeværker og slutbrugere ønsker i stigende grad dokumentation for, at skovens produkter er bæredygtigt produceret. Dette kan klares gennem en certificering. En certificering skaber tryghed for skovejeren, som opnår en mere attraktiv adgang til markedet for salg af flis- og tømmerprodukter. Skovejere, som er med i Skovejer Fordelsprogrammet, er automatisk omfattet af Dalgas' SBP certificering, mens en PEFC certificering kan opnås individuelt. Dalgas står for alt det praktiske ved en certificering, og skovejer mærker intet til det administrative arbejde.

Skovejere skal kunne dokumentere, at skovens træ er fældet lovligt for at opfylde kravene i EUTR. Også her kan Dalgas klare alt det praktiske ved bl.a. at sikre, at der ikke fældes ulovligt i beskyttede områder i skoven. Udarbejdelse af den påkrævede plan  for dette er inkluderet i Dalgas' Skovejer Fordelsprogram. Alle oplysninger om drift, certificering og øvrig dokumentation er tilgængelige for skovejeren via det online værktøj, Skovportalen.

Forkortelser:

• SBP certificering: Dokumentation for bæredygtigt produceret flis.
• PEFC certificering: Samlet skovcertificering, som favner det hele, inkl. flis- og tømmerprodukter.
• EUTR: EU forordning om dokumentation af lovligt fældet træ.

• Læs mere om skovning og flis

Ved tynding af skoven fremmes udviklingen af de bedste træer, ved at de mindre  og dårlige træer fældes og tjener som god indtægtskilde i form af flis, som sælges  til varmeværkerne. Efter en tynding fremstår skoven flottere end før, og næringen  kommer de bedste og blivende træer til gode. 

Bæredygtighed – i form af dyrkning, oparbejdning og genplantning – indgår som en naturlig del af arbejdet, og Dalgas vil derfor let kunne imødekomme eventuelle fremtidige krav fra myndighedernes side. Med elektronisk online håndtering af  oplysninger lige fra flisproduktion til levering hos varmeværkerne er hele processen dokumenteret. 

Tyndingen og flishugningen sker med respekt for terrænet og skovbunden ved bl.a.  at anvende maskiner med bælter eller brede hjul. Som landsdækkende virksomhed med både maskiner og flisafsætning over hele landet kan Dalgas tilbyde stor fleksibilitet og samtidig nøjes med at transportere flisen over korte afstande.