Beplantning, græs og sprøjtesåning

Som din anlægsgartner løser Dalgas både små og store anlægsopgaver for virksomheder, kommuner og institutioner i Danmark. Du får professionelle og lokale anlægsgartnere tilknyttet dit projekt – så du er sikret høj kvalitet, korte arbejdsgange og stærk koordinering.

Anlæg skræddersyet til virksomhedens og naturens behov

Klassisk, naturpræget eller fantasifuldt? De grønne områder omkring din virksomhed eller kulturinstitution er ofte en stor del af oplevelsen og bidrager til det indtryk, kunder eller gæster får i forbindelse med deres besøg. Samtidig kan grønnere omgivelser styrke arbejdsmiljøet for de ansatte.

Har du brug for at optimere udearealerne ved din virksomhed, kan vi i fællesskab strikke den bedste løsning sammen til dig. Det kan fx være:

  • Etablering af ny græsplæne til mindre vedligehold eller til sammenkomster
  • Bunddække i etablerede bede for at mindske renhold
  • Læhegnsbeplantninger for skygge eller afskærmning
  • Sprøjtesåning af skråninger og volde

Som din samarbejdspartner kan du forvente at Dalgas har kompetencer inden for alle hjørner af dit anlægsprojekt. Du får tryghed for en gennemarbejdet proces, hvor vi over mange år har udviklet en standard for vores anlægsarbejde. Samtidig har vi klare procedurer for sagsoverdragelse, oprydning, mandskab og materialer. På den måde kan du stole på en effektiv proces – helt fra tilbudsberegning til udførelsen af projektet.

Græs og blomster skaber (mere) liv

Med vores ekspertise kan du få alt fra de fineste blomsterhaver til robuste græsplæner og naturgræs, der indbyder til naturoplevelser og leg. Vi udfører samtidig jordbehandling, der klargør arealerne til græs og plantning. Og hvis du drømmer om øjeblikkelig perfektion kan du få rullegræs, der hurtigt transformerer virksomhedens udendørsarealer.

Ønsker du at styrke organisationens grønne image, kan vi samtidig hjælpe med at skabe mere liv på dine udearealer. Vi kan udføre biodiversitetsforbedringer for virksomheder og butikker, kommuner og institutioner. Vores landskabsarkitekter hjælper med at skabe det helt rigtige udtryk på dine udearealer.

I Dalgas gør vi en forskel – bare spørg vores kunder og samarbejdspartnere

Gellerup Ny Naturpark

Dalgas har været med i anlæggelsen af byparken i Gellerup i Aarhus, der nu er nomineret til en international byfornyelsespris.

Projekter og stærke samarbejder

Vores 800+ medarbejdere er konstant i gang med projekter på tværs af brancher og sektorer. Og på tværs af vores ydelser. Udforsk vores mange projekter og fordyb dig i inspiration fra vores samarbejdspartnere.

Sprøjtesåning – nemt og effektivt

Ved at blande græs eller blomsterfrø med klæbemiddel kan vi sørge for nem og hurtig såning af dine arealer. Du kan vælge de fleste typer af frø, så blandingen passer til dine ønsker, jorden og omgivelserne.

Sprøjtesåning kan mindske behovet for jordarbejde, fordi vi sprøjter blandingen effektivt ud på arealet, hvor klæbemidlet binder frøene til underlaget.

Det betyder, at Dalgas kan sprøjteså mange steder, hvor traditionel såning af græs er udfordrende – enten økonomisk eller teknisk. Det kan fx være ved vejrabatter, regnvandsbassiner eller skråninger, volde og andre ekstensive arealer. Sprøjtesåning er enormt effektivt og en god måde at forskønne et kuperet område.

Vil du gerne vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med din virksomheds næste anlægsprojekt, så kontakt din lokale Dalgas anlægsgartner.

Dine kontaktpersoner

Jan Steffen Pedersen

Tilbudschef Anlæg Vest Vejle
T. +45 21 83 50 99

Stine Porst

Projekt- og tilbudskoordinator Anlæg Øst Sorø
T. +45 27 78 60 11

Skal vi kontakte dig?

Tryk på knappen og udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger

End-to-end løsninger til din ESG-strategi

Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.

Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.

Sådan arbejder vi med biodiversitet

En digital og databaseret tilgang

Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel. 

Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.

Vi skaber værdi for din branche

Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.