Økosystemgenopretning i havet

Et stenrev er i princippet et enkelt værktøj, der kan give et mangfoldigt resultat. Stenrevet er en samling af større sten, der anlægges på havbunden og udgør et særligt marint habitat med gode forudsætninger for artsrigdom med en høj biomasse. 

Som levested for havets planter, bunddyr og smådyr kan stenrevet skabe grundlag for havets fødekæder, som kommer havets fisk, fugle og pattedyr til gavn. Samtidig yder det en effektiv beskyttelse til andre marine habitater og kan dermed være med til at skabe gode forhold for ålegræs. 

Derudover kan stenrev etableres på få uger under de rette forhold og kræver ingen efterfølgende vedligeholdelse. 

Ålegræsenge er vigtige levesteder for en lang række marine arter og bidrager samtidig til kystbeskyttelse. Ålegræs er dermed vigtigt for havmiljøet – men er desværre forsvundet fra mange kystnære områder. 

Den positive nyhed er, at ålegræs kan udplantes på lavere vand (1-10 meters dybde), hvis vandkvaliteten er tilstrækkelig god, og der er beskyttelse. Og her spiller muslinger og stenrev en væsentlig rolle – muslingerne har en positiv indvirkning på vandkvaliteten, hvor stenrev og biogene rev skaber beskyttelse for ålegræsengen. 

Anlægsperioden for en ålegræseng afhænger af lokationen og kravene til tætheden, og det kan være nødvendigt at genplante, hvis der mangler vækst. 

Et biogent rev er en hård struktur dannet af blåmuslinger, østers eller hestemuslinger, hvor der er flere aldersgrupper af muslinger til stede – de fleste biogene rev i Danmark er dannet af blåmuslinger. Lidt populært sagt er et biogent rev et rev, hvor strukturen består af muslinger og muslingeskaller. 

Biogene rev har en stor artsrigdom af tang, bunddyr og fisk, kan forøge biodiversiteten og skabe nye biotoper. Og endda sørge for at vandet bliver renset, og der bliver bundet CO2.  

Et biogent rev kan under de rette forhold blive etableret på omkring en måned, hvis der er donor-muslinger i området. Allerede kort tid efter etableringen vil biomassen og biodiversiteten være øget, mens det fulde biodiversitetspotentiale først opnås efter flere år. 

Et velanlagt biogent anlæg kræver ingen vedligeholdelse. 

Havbunden er i nogle af vores kystområder dækket af et tykt lag mudder på grund af alt for mange næringsstoffer. Ålegræs kan derfor ikke sætte sig fast, og mudderet hvirvler rundt og forringer lysforholdene. 

Ved at udlægge rent sand i kystområdet med mudder kan vi genskabe et godt og sundt havmiljø på bunden. Det kaldes for sand-capping.  

For at sand-capping kan anvendes med succes, skal det selvfølgelig gøres rigtigt. Erfaringen er, at det skal dække et større afgrænset område, så mudder ikke hvirvles ind fra de nærliggende områder. Sandet skal lægges ud i et jævnt lag på 5-10 cm. I storskala undersøger vi lokalitetens fysiske egenskaber og foretager en modellering af effekten og spredningen, inden vi udlægger sand. 

Sand til sand-capping bør komme fra en bæredygtig kilde som fx uddybning eller udvidelse af sejlrender eller andre steder, hvor der graves sand op. Og så skal sandet selvfølgelig være af god kvalitet uden forurening. 

Muslinger er havets superstjerne. De filtrerer vandet og fjerner partikler og næringsstoffer, hvilket forbedrer vandets klarhed. De kan også binde CO2 og fungere som biogene rev, der fremmer biodiversiteten.

Vi kan relativt hurtigt etablere et muslingeanlæg, hvor der kan produceres muslinger til salg til konsum eller til udlægning på biogene rev, for at fremme biodiversiteten. 

Læs mere om muslinger