Vandløb

Vandet vil naturligt finde den letteste vej gennem naturen. Derfor skal vi understøtte optimal vandgennemstrømning og korrekt afvanding. Med erfarne åmænd og projektledere tilbyder vi vandløbsrestaurering og -vedligeholdelse for kommuner og landmænd over hele landet. Og skal du skabe fri passage over vandet, hjælper vi også med etablering af broer eller faunapassager.

Vedligehold og vandløbspleje udført af erfarne åmænd

Ja. Det hedder de. Åmænd. Og vi kan faktisk selv uddanne dem. Vi er eksperter i vandløb, og du får den største tryghed for professionel udførelse af dit projekt. 

Sunde vandløb skal opfylde afvandingskrav og fremme et godt miljø for flora og fauna. Derfor fjerner vi forhindringer eller laver grødeskæring som en del af plejen af vandløbet. Og så har vi stor erfaring med genslyngning og etablering af gydebanker. 

Vi sørger samtidig for kontrolopmålinger og dokumentation efter oprensning og restaurering.

Professionel grødeskæring forbedrer vandmiljø og sikrer afvanding

Grødeskæring er en naturlig del af vedligehold af vandløb. Derfor har vi et team af erfarne og uddannede åmænd, som udfører professionel grødeskæring med størst muligt hensyn til fisk, planter og afvandingsforhold.

Vi overholder regulativet og sørger for, at bunden har de bedste vilkår for at skylle sig ren. På den måde sikrer vi strømmende vand – samtidig med at vi forbedrer miljø og afvanding.

Det helt rigtige udstyr til grødeskæring

Man skal aldrig gå ned på udstyr. Og det er ikke kun, fordi grej er godt. Men også fordi vi kan løse stort set alle typer opgaver i og ved vandløb. Med vores store maskinpark udvælger vi udstyret ud fra de konkrete forhold i vandløbet – fra manuel slåning med le til bådskæring. 

Vi har bl.a.: 

  • Grødeskærebåde
  • Sandsugere med ekstra pumpe
  • Gravemaskiner med mejekurve
  • Sumpgravemaskiner

Hvad, der skal bruges hvornår – det har vores erfarne åmænd selvfølgelig helt styr på. Men projektet tilrettelægger vi sammen. Vi tilpasser maskinparken efter forholdene og rykker rundt, hvis det bliver nødvendigt.  

I Dalgas gør vi en forskel – bare spørg vores kunder og samarbejdspartnere

Genslyngning af Saltø Å

Næstved Kommune og Dalgas har samarbejdet om den 12 kilometer lange genslyngning, der skal bidrage til realiseringen af de nationale vandområdeplaner. Lodsejerne i området glæder sig også over projektet.

Broer giver adgang over vandløb, åer og grøfter

Skal du skabe adgang over vandløb, er der mange muligheder – afhængig af hvad broens funktion skal være. Er det maskiner, publikum eller dyr, der skal have fri passage til den modsatte bred, så tilpasser vi broen til formålet. Eksempelvis kan en træbro bygges med eller uden rækværk og i forskellige designs. 

Det vigtigste for os er altid sikkerhed. Sikkerhed for dem, der gennem mange år skal benytte broen. Derfor benytter vi os af vores mange års erfaring og dygtige rådgivere, når vi designer og etablerer din nye bro. 

Vi sørger samtidig for ikke at skabe vandstuvning eller uhensigtsmæssige spærringer for fisk eller smådyr.  

Faunapassager

Faunapassager skaber sikker og fri passage gennem vandløb og åer for fisk, insekter eller andre smådyr. Og på den måde forhindrer faunapassager, at dyrelivet bliver forstyrret af infrastruktur.
 
Vi kan lave mindre rørlægninger som fx betonrør under veje eller etablere en bro til at tilgodese dyrenes behov for at sprede sig til andre områder. 

Lad os tage en snak om jeres behov – uanset om det er generel vandløbspleje, grødeskæring eller at skabe passage for liv. Dygtige mennesker sidder klar hos Dalgas. Klar til at rådgive dig til den bedste løsning. 

Projekter og stærke samarbejder

Vores 800+ medarbejdere er konstant i gang med projekter på tværs af brancher og sektorer. Og på tværs af vores ydelser. Udforsk vores mange projekter og fordyb dig i inspiration fra vores samarbejdspartnere.

Dine kontaktpersoner

Martin Andersen

Regionschef Landskab Vest Viborg
T. +45 51 72 43 80

Palle Horn

Regionschef Landskab Øst Ledøje
T. +45 23 65 11 86

Skal vi kontakte dig?

Tryk på knappen og udfyld formularen – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ved indsendelse af formularen giver du samtykke til, at Hedeselskabet, CVR 42344613 og dets datterselskaber må behandle dine personoplysninger jf. Hedeselskabets privatlivspolitik.

Sådan arbejder vi med naturbaserede løsninger

End-to-end løsninger til din ESG-strategi

Vores Naturbaserede Løsninger genopretter økosystemer og fremmer bæredygtighed gennem innovative handlinger. Vi udvikler skræddersyede projekter, der gavner miljøet og bidrager til din virksomheds ESG-strategi.

Med en komplet service - helt fra rådgivning til implementering og monitorering sikrer vi, at projekterne er baseret på nyeste viden og bedste praksis. Vi hjælper med at realisere ambitiøse økosystemgenopretningsprojekter, sikre compliance og skabe synlige resultater, der styrker jeres ESG-profil og brand.

Sådan arbejder vi med biodiversitet

En digital og databaseret tilgang

Hos Dalgas skaber vi levesteder, hvor forskellige arter kan trives og bidrage til et sundt og robust økosystem. Et mangfoldigt økosystem, der fremmer både naturens og menneskers trivsel. 

Vi kombinerer data, videnskabelig viden og praktisk erfaring for at sikre, at dit biodiversitetsprojekt har en positiv og varig effekt i naturen. Derfor er dokumentation og monitorering helt centrale elementer i vores arbejde. Og så kan du bruge dataene i din ESG-rapportering.

Vi skaber værdi for din branche

Dalgas løser alle typer grønne opgaver i en række forskellige brancher og sektorer på tværs af ydelser. Vi har erfaringen, maskinparken og referencerne, der sikrer dig den bedst mulige løsning.