
Ny skovstandard for PEFC-certificerede skove
PEFC Danmark har justeret deres skovstandard og dermed de retningslinjer, skovdriften skal leve op til i fremtiden for at være PEFC certificeret. Se og læs her om de ændringer, der er relevante for dig som skovejer, hvad enten du allerede er certificeret og skal leve op til standarden, eller du overvejer at blive certificeret.

Michael Glud
Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
PEFC Danmark udgav den 1. oktober 2022 en ny skovstandard, det vil sige en justering af de retningslinjer, skovdriften skal leve op til i fremtiden for at være PEFC certificeret. Nedenfor har vi beskrevet de ændringer, der er relevante for dig som skovejer, hvad enten du allerede er certificeret og skal leve op til standarden, eller du overvejer at blive certificeret. I den nye skovstandard er der både ændringer, der øger fleksibiliteten, og ændringer der øger kravene i skovdriften.
Skove, der allerede er certificeret, har frem til 1. oktober 2023 til at implementere ændringerne. HedeDanmark vil som gruppeholder sørge for, at implementeringen sker nemt og smidigt for skovejerne. Bl.a. vil skovfogeden foreslå, hvordan skoven i fremtiden lever op til de 10 % udlagt til biodiversitetsformål.
Lettere for mindre skove at leve op til kravene
Særligt for små skove, bliver det nemmere at leve op til kravene og administration lettes. Det sker ved, at skove < 50 ha ikke skal leve op til et krav om en bestemt andel hjemmehørende træarter. De skal heller ikke leve op til et krav om minimum 10 % af arealet afsat til biodiversitetsformål. Man skal fortsat passe på sine nøglebiotoper (værdifuld natur), men det falder også de fleste helt naturligt. Begge forhold betyder en lettelse i administrationen, da man ikke løbende skal registrere og dokumentere de to forhold. Derfor har HedeDanmark også gjort det billiger for skove < 50 ha at være certificeret. Det koster kun en flad 500 kr. om året for en skov < 50 ha at være certificeret i HedeDanmarks gruppeordning. Dertil kommer en årlig afgift til PEFC Danmark, der i 2022 udgjorde 299 kr. i grundgebyr + 4,76 kr. pr. ha. Det betyder, at det for skove < 50 ha samlet set koster 1.037 kr. eller mindre om året at være certificeret. Med de tillæg, industrien giver for certificeret træ, vil det for mange være en plusforretning at være certificeret. Allerede ved en årlig skovningsmængde på 100 kbm, er de løbende omkostninger dækket.
Større fleksibilitet i træer afsat til naturlig henfald.
For en del skove har det i nogle situationer været en irritation, at der skulle afsættes træer til naturlig henfald i forbindelse med afdrifter. Specielt, hvis de efterladte træer har haft meget lidt gavnlig virkning for naturen, men til gengæld stor gene for driften (f.eks. sitkagraner, der vælter ned i kulturhegn). Efter de nye regler kan man vælge at afsætte de 5 træer pr. ha afdrift et andet sted i skoven end på selve afdriften, hvis de andre træer har en større biodiversitetsmæssig værdi end træerne på afdriftsarealet. Kravet er blot, at træerne er mærket til at blive stående til henfald. Hvis man helt vil slippe for at afsætte træer til henfald i forbindelse med foryngelser, kan man i stedet vælge at udvide sit biodiversitetsareal til 12,5 % af totalarealet. For en del – mest større - skove, kan det godt være en god idé, hvis man i forvejen har en stor del værdifuld natur, som i forvejen er friholdt for egentlig skovdrift.
Øgede krav
Standarden indeholder også nogle øgede krav (se nedenfor), men det er vores vurdering, at langt de fleste skove uden videre kan leve op til dem. Den mest markante skærpelse er en udvidelse af biodiversitetsarealet fra 7,5 % til 10 % for skove ≥ 50 ha. Således matcher PEFC standarden nu FSC standarden. PEFC har fortsat ingen krav om at dele af biodiversitetsarealet skal være urørt skov, hvilket i virkeligheden kan være en fordel for biodiversiteten. Dels giver urørt skov ingen særlige gevinster i nåleskov, og dels giver biodiversitetsarealer i stedet for urørt skov en større fleksibilitet for skovejeren til at tage forvaltningsmæssige hensyn til den sårbare natur. Langt de fleste skove har i omegnen af 10 % af arealet, som enten er værdifuld natur eller arealer uegnet til skovdrift (skrænter, fugtige områder, skovbryn mv.). Vi forventer derfor, at de fleste skove uden større anstrengelser og afsavn kan leve op til kravet, og at det for de fleste er helt naturligt og en del af ejerglæden at passe på den værdifulde natur.
Oversigt over de substantielle ændringer af betydning for skovejerene i den nye standard
Først til de øgede krav:
- Biodiversitetsarealer stiger fra 7,5 % til 10 % af totalarealet.
- Antal højstubbe i mellemaldrende løv øges fra 3 pr. ha til 5, og der skal afsættes højstubbe ved hugstingreb i træbevoksede nøglebiotoper og skovbryn.
- Brugen af rodfræsning og grenknusning skal begrænses, og det skal kunne rationelt argumenteres. Årsagen er en begrænsning af de negative klimapåvirkninger.
- Opsætning af skilte ved de primære adgangsveje åbne for offentligheden, der gør det muligt for publikum at komme i kontakt med skovejeren eller dennes repræsentant. Det har for friluftsorganisationerne været vigtigt, at deres medlemmer ved, hvordan de kommer i kontakt med skoven, så de ikke utilsigtet kommer til at gøre noget forkert.
Øget fleksibilitet:
- Krav om andel af hjemmehørende arter gælder ikke for skove < 50 ha.
- Krav om min. 10 % biodiversitetsareal gælder ikke for skove < 50 ha.
- Ved udvidelse af biodiversitetsarealet til 12,5 % bortfalder kravet om efterladelse af træer til naturlig henfald ved foryngelser.
- Man kan i stedet efterlade træer til naturlig henfald et andet sted i skoven, hvis disse træer har en højere biodiversitetsmæssig værdi og markeres.
Som nævnt i starten har skove, der allerede er certificeret, frem til 1. oktober 2023 til at implementere ændringerne.
HedeDanmark vil som gruppeholder sørge for, at implementeringen sker nemt og smidigt for skovejerne. Bl.a. vil skovfogeden foreslå, hvordan skoven i fremtiden lever op til de 10 % udlagt til biodiversitetsformål.
Nyt fra naturen

Pulje på 90 mio. kr. til privat skovrejsning er nu åben
Lørdag d. 1. februar 2025 åbnede en pulje på 90 millioner kroner, som private kan søge til at plante skov på landbrugsjord.
HedeDanmark omorganiserer i skovdivisionen
HedeDanmarks skovdivision bliver fremover delt i to – henholdsvis en dansk og en international skovdivision.
Vi skifter navn til Dalgas
Den 1. oktober 2024 skifter alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 2023
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr.
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug.
Nyt koncept: Virksomheder får lettere ved at opfylde ESG-mål for klima og biodiversitet
Hedeselskabet vil skabe mere og bedre natur i Danmark, og gennem datterselskabet HedeDanmark lanceres nu Naturbaserede Løsninger.
HedeDanmark-elev vandt Skills for skovbrugselever
Der var fart over feltet og præcise snit med motorsaven, da vores dygtige skov- og naturplejeelev 17. august tog førstepladsen ved Skills for Skovbrugselever.
HedeDanmark udpeger ny regionschef for Sønderjylland og Fyn
Det bliver en erfaren skovmand fra HedeDanmarks egne rækker, der indtager rollen som ny regionschef i Skovregion Syd pr. 1. august.HD Forest fejrer 25 år med skovinvesteringer i Baltikum
Lav risiko, højt afkast og naturnær skovdrift samt stærke lokale netværk er fundamentet for succesen, der betyder at HD Forest i dag forvalter over 100.000 hektar baltisk skov for investorer.
HedeDanmark modtager pris som Best Managed Company 2023
HedeDanmark er én blandt 16 danske virksomheder, der modtager prisen fra Deloitte for god ledelse og strategisk vision.
Danish Hardwood bliver en del af HedeDanmark
Fra 1. januar 2023 er træhandelsvirksomheden Danish Hardwood A/S en del af HedeDanmark.
HedeDanmark er nu arbejdsmiljøcertificeret
Lang tids hårdt arbejde har båret frugt – HedeDanmark er nu certificeret efter en international anerkendt standard, der sikrer, at sikkerhed og sundhed er i fokus fra øverste ledelse til hver enkelt medarbejder.Artikler og inspiration
.jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Kære virksomhedsejer: Du har en unik mulighed for at være med til at øge biodiversiteten
Klima og biodiversitet er begge fælles goder. Fælles goder er et fælles ansvar, men som økologen Garret Hardins bidrag til den økonomiske teori – tragedy of the commons – klart viste, har alles ansvar det hurtigt med at blive ingens ansvar.
Naturgenopretning eller økosystemgenopretning – kært barn har mange navne eller?
For at nå vores internationale forpligtelser omkring biodiversitet skal den private sektor på banen. At øge biodiversitet er imidlertid noget som ligger meget langt fra de fleste virksomheders kerneforretning.
Whitepaper - COOP Storå Folkeskov
Denne case illustrerer et af de mange mulige projekter, som vi hos Dalgas kan realisere inden for Naturbaserede Løsninger..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Whitepaper - Klimaskov som aktiv klimahandling
Har din virksomhed ambitiøse klimamål – og søger I mere viden om, hvordan I konkret kan bidrage til den grønne omstilling?
Den grønne trepart og skovrejsning
Mandag den 24. juni offentliggjorde parterne 1 bag den grønne trepart en aftaletekst kaldet ”Aftale om et Grønt Danmark”. Heri er der en række nye forslag til tilskudsordninger for privat skovrejsning..jpg&width=640&format=webp&quality=75)
Skovkalenderen - få tips til din skovforvaltning
Vi har gennem årene samlet en række tips og inspiration til din skovforvaltning helt fra januar til december.
Glædelig læsning i skovstatistik: Skoven vokser fortsat
Ny skovstatistik fra Københavns Universitet viser fortsat vækst i CO2 bundet i træer i skoven, mere dødt ved samt en markant stigning i både areal og mængde af meget gamle og store træer.
Første FSC-certificering af økosystemtjenester i Skandinavien
En FSC-certificering, der følger træernes optag af CO2 er for første gang blevet uddelt i de skandinaviske lande.
Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden
Arkitektstuderende har undersøgt, hvordan man kan bruge træ, der ellers ville ende i varmeværker, til at bygge med i fremtiden – ved at se på, hvordan man gjorde for 200 år siden.
HedeDanmarks LogStackPro-system vinder tysk innovationspris
Tyske skovfolk har taget træopmålingssystemet godt til sig og har nu tildelt LogStackPro KWF Member Award for innovation.
HedeDanmarks skovejere får nu skoven med i lommen
HedeDanmark og Skovkortet.dk har indgået samarbejde om visning af skovkort på Skovportalen, så skovejere snart får flere funktioner og mere viden om deres skov.
Hjælp til naturen med sprængladninger og motorsave
Sprængning og anden veteranisering af træer kan se voldsomt ud - men det gavner faktisk naturen.
Nye krav til flis fra læhegn
De øgede krav fra årsskiftet til dokumentation af flis fra læhegn betyder, at landmænd skal tænke sig godt om, inden de selv giver sig i kast med at tynde ud i træerne.
Se Skovrådets 7 anbefalinger
Syv konkrete anbefalinger til hvordan dansk produktion af træ kan bidrage til den grønne omstilling er netop overleveret fra Skovrådet, hvor HedeDanmark er repræsenteret, til miljøminister Lea Wermelin.
Gymnasieelever beregner CO2-optag i skoven
21 elever fra Aabenraa Statsskole var mandag den 5. august i skoven ved Aabenraa for at bruge teorien fra biologiundervisningen i den virkelige verden og forstå skovens rolle både i klima- og biodiversitetsdebatten.
Gode råd om skovbrand
Skovbrand skal så vidt muligt undgås, for ingen har lyst til at se sine værdier blive opslugt af flammer. Heldigvis kan du selv nedbringe risikoen. Og skulle ulykken være ude, vil du med lidt forberedelse kunne begrænse skaderne væsentligt!
Skovfoged om december-orkanen
December-orkanen 1999 har sat store aftryk på den måde, HedeDanmark i dag griber arbejdet i de danske skove an. Skovfoged Leif Lauridsen husker tilbage på orkan-natten for 20 år siden og arbejdet i de følgende måneder.
Skoven skal bruges! ifølge Göran Persson
Skovejer og tidligere svensk statsminister Göran Persson meldte ved Timber og Market skovbrugskonference klart ud om skovenes store og vigtige rolle som en del af løsningen på klimaudfordringerne.