Oktober i Skovkalenderen

Træerne vokser – og nogle vokser det meste af året, mens andre kun om sommeren. Når træerne vokser, sker det både i højde og i tykkelse – det er den vækst, der skaber en årring for hver vækstsæson.

Mange faktorer kan påvirke træernes vækst, herunder årets vejr, som afgør, hvor gode vækstvilkårene er for træerne. Træerne vil danne en bred årring ved gode betingelser og en smal ved dårligere betingelser.

Årringe kan anvendes til at bestemme, hvor gammelt træet er. Det anvendes specielt til arkæologiske fund. De levende træers årringe sammenlignes med årringe fra arkæologiske fund, så der kan dannes sammenhængende årringemønstre, som rækker flere hundrede – eller endda nogle tusinde år bagud. Det er såkaldte dendrokronologiske dateringsundersøgelser. Træets årringe afslører dermed også klimaet historisk set.

I takt med at klimaet ændrer sig, er det nu endnu vigtigere, at vi tænker i nye baner med hensyn til både træarter, provenienser og blandinger af forskellige træarter. Ved at plante forskellige arter spredes risikoen for konsekvenserne af det fremtidige klima.

Skove er levesteder for mange af vores arter, en vigtig kilde til ren luft og vand og afgørende i bekæmpelse af klimaforandringer. I Danmark arbejder vi med forvaltning af vores skove med en bæredygtig benyttelse af vores naturressourcer, der dermed bidrager positivt til Verdensmålene. 

Skovene bidrager til rent drikkevand (Verdensmål nr. 6) ved at bevare skovdække eller tilplante særligt følsomme drikkevandsområder. Da der i skoven kun sjældent eller aldrig bruges sprøjtemidler og gødning, findes her det reneste drikkevand. Skoven og skovens produkter bidrager med fornybar ressource til energiforsyningen (Verdensmål nr. 7). Træ har været med til at erstatte store mængder fossile brændsler. 

Skov bidrager til klimaet (Verdensmål nr. 13) ved at overgå til vedvarende energikilder, dyrke og plante mere skov samt sænke temperaturen og lagre CO2. Træ er en fornybar ressource, der kan erstatte fossile brændstoffer og energitunge råmaterialer. 

Livet på land (Verdensmål nr. 15). I dansk kontekst handler det om at fremme bæredygtigt skovbrug, mindske tabet af biodiversitet, bekæmpe sandflugt og forbedring af jordkvalitet ved skovtilplantning på landbrugsjord.

Jagten på de store hjortevildtarter har gennem en lang årrække været genstand for megen forskning, debat og meningsudveksling. I disse år, hvor den samlede bestand herhjemme er større end nogensinde, sker der en række tiltag både lokalt og landsdækkende. Flere steder går naboer og konsortier sammen om fælles jagtdage for at optimere afskydningen og bestandsplejen. 

Den Nationale Hjortevildtgruppe, lokale hjortevildtgrupper, forskere, studerende og flere andre organisationer arbejder sammen med jægerne om alt fra bestandspleje, afskydningspolitik, praktisk udøvelse af jagten til vildtpleje, fodring og vildtafværgning. Alt sammen for at sikre, at skoven og landbruget kan drives i harmoni med hjortevildtet. Skovdrift og hjortevildt er som udgangspunkt ikke modsætninger, men det kræver, at bestanden harmonerer med arealernes bæreevne, og at jagtudøvelsen underbygger en fornuftig bestandssammensætning og -størrelse.

Dalgas' skovfogeder har lang erfaring i at balancere en aktiv skovdrift med forvaltningen af hjortevildt, så tag en snak med din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere.

• Læs mere om vildtpleje

Flis fra skovene er en energikilde, som forsyner rigtig mange husstande og industrier herhjemme med varme og strøm.

For at sikre at vi også på lang sigt kan blive ved med at producere flis på en god måde, har Dalgas udviklet et fuldt koncept, der bringer næringsstofferne fra flisasken tilbage i skoven. Dermed er hele kredsløbet mellem skovdyrkning, flis- og energiproduktion sluttet.

Dermed kan skovejerne sikre dyrkningsgrundlaget i deres skov til glæde for naturen og skovdyrkningen.

• Læs mere om skovning og flis

Skovejeren har gode muligheder for at tilrettelægge skovdriften, så naturen og vildtets  betingelser optimeres, samtidig med at skovdyrkningen tilgodeses. Skovejeren og skovfogeden starter typisk ud med en gennemgang af skoven medbringende skovkort, luftfotos og evt. bevoksningslister, som giver et godt overblik over træarter, placering og alder. 

Det er muligt at skabe lysåbne områder med vildtagre og vandhuller i løbet af 1-2 år. Nykulturer yder efter blot 3-5 år god dækning til vildtet. Der er forskel på, hvilken type jagt skoven egner sig til og designes efter, om skovejeren primært ønsker at jage fugle eller klovbærende vildt – og her kommer skovfogedens erfaring ind i billedet. Fælles er dog, at en skov med jagtformål bør være varieret, og dyrene skal kunne finde føden inde i skoven. 

Under planlægningen ser skovfogeden på den bedst mulige udnyttelse af terræn, lavninger, skovenge, åbne områder og områder med dækning. Samtidig ved Dalgas' skovfogeder, hvilke maskiner, der kan bruges i driften til at opnå de ønskede mål.

Træernes blade står i stærke gule, orange og røde farver – og inden længe falder de af. Ingen tvivl om at efteråret har gjort sit sikre indtog. Det er også på denne tid af året, at mos for alvor afsættes som optakt til julen. 

Skove med næringsfattig jordbund giver gode vækstbetingelser for mos, der i visse plantager er en væsentlig indtægtskilde. Skoven skal dog tyndes efter formålet, og her kan skovfogeden bidrage med planlægning af driften, således at skovdriften tilpasses mosproduktionen. Det er også tid for afsætning af pyntegrønt. Pyntegrønt klippes ofte af nobilis, der bliver af god kvalitet på næringsfattige lokaliteter. 

Der er gode afsætningsmuligheder, og langt størstedelen af pyntegrønt eksporteres. Her kan Dalgas bistå i hele processen fra planlægning, plantning, pleje af kulturen samt afsætning via et stort netværk, som sikrer skovejeren, at alt pyntegrønt afsættes i den korte højsæson.