Projekt

Dalgas vinder opgave med panda-anlæg

Dalgas Anlægsgartnere skal etablere grønne arealer i forbindelse med byggeri af nyt panda-anlæg for Zoologisk Have i København. Opgaven følger efter projekter med Mærsk Tårnet og Novo Nordisk Naturpark.

Artiklen er sidst opdateret: 27. november 2024

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Det bliver Dalgas Anlægsgartnere, der skal sørge for, at landskabsdelen af det nye panda-anlæg i Zoologisk Have i København står klar, når to pandabjørne ankommer fra Kina til Danmark. Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2018. Det samlede panda-anlæg ventes at koste cirka 160 millioner kroner og er tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels fra BIG (Bjarke Ingels Group) i tæt samarbejde med Schønherr landskabsarkitekter og Zoologisk Have i København. 

”Vi går til enhver opgave med respekt for de visioner, som arkitekter og bygherrer har udtænkt, og det gælder selvfølgelig også med panda-anlægget. Projekter af den her størrelse og kvalitet kræver stærk projektledelse samt erfarne og fagligt dygtige anlægsgartnere for at gøre visioner til virkelighed. Derfor er vi selvfølgelig glade og stolte over, at vi er udset til at skulle løfte opgaven i tæt samarbejde med Zoologisk Have i København og arkitekterne bag projektet,” siger regionschef Jacob Amholt fra Dalgas Anlægsgartnere i Sorø. 

Opgave vundet i tæt konkurrence

Dalgas Anlægsgartnere vandt opgaven i tæt konkurrence med fem anlægsgartnervirksomheder. Opgaven bliver bl.a. at etablere de grønne arealer til de to pandabjørne Mao Sun og He Xing og herunder plantning af klatretræer og bambusskov. Herudover indebærer aftalen også en stor opgave med at anlægge publikumsarealer med hegn, gelænder og siddeplateauer i forbindelse med det nye anlæg. Pandaernes trivsel er helt afgørende, og Dalgas Anlægsgartnere har i det afsluttende forløb bl.a. udviklet en alternativ løsning til anlægget, hvor klippestykker fra Bornholm erstattes af naturligt aflejrede flodsten fra pandaernes eget hjemland Kina. 

Panda-anlægget forventes at stå klar til at blive taget i brug i slutningen af 2018, og arbejdet med landskabsdelen skal foregå, mens den zoologiske have har åbent for gæster. Den korte tidsplan og det faktum, at haven skal være åben undervejs, gør opgaven ekstra krævende. 
 

"Det er altid en udfordring med projekter, hvor der er en stram tidsplan og meget opmærksomhed fra bl.a. kunder, medarbejdere eller beboere, men det er vi vant til at håndtere,"

Jacob Amholt

Fra Dalgas Anlægsgartnere i Sorø

Involveret i prisvindende projekter

Dalgas har i de seneste år løst opgaver med grønne anlæg og grå belægningsarbejder i forbindelse med etablering af bl.a. Årstidshaverne på Fredensborg Slot, renovering af Købmagergade i København samt etablering af arealer omkring både Mærsk Tårnet på Nørrebro i København og Novo Nordisks nye internationale hovedsæde i Bagsværd. De to sidstnævnte projekter er begge præmieret. Novo Nordisk vandt Dansk Landskabspris 2015, mens Mærsk Tårnet blev hædret i 2017 med den internationale pris, Green Roof Award, der uddeles en gang årligt til et unikt grønt tag i Skandinavien. 

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.