Projekt
Mærsk Tårnet vinder pris og sætter nye standarder for grønne tage
5.000 m² grønt tag anlagt af Skælskør Anlægsgartnere vandt d. 22. november prisen for det bedste og mest bæredygtige grønne tag i Skandinavien.
Mærsk Tårnet, der allerede er hædret som Københavns nye vartegn, fik onsdag prisen Scandinavian Green Roof Award, der hvert år tildeles et unikt grønt tag i Skandinavien. Det er andet år i træk, at et projekt udført af Skælskør Anlægsgartnere og designet af SLA vinder en prestigefyldt pris i branchen.
Juryen begrunder bl.a. tildelingen med at:
’Mærsk Tårnets grønne tag formår med succes at forene en meget stor tagflade på 5.000 m2 med sofistikeret design og genetablering af forskellige danske habitater.’
Det er designerne SLA, der tildeles prisen for projektet, som har krævet tæt samarbejde, stor faglighed og nøje planlægning i udførelsen hos Skælskør Anlægsgartnere.
"Store, grønne tage midt i et byområde er altid en spændende udfordring. Når vi udfører projektet i samarbejde med SLA, ved vi dog, at resultatet ofte bliver af meget høj kvalitet. Derfor kommer det ikke som en stor overraskelse, at endnu et af vores projekter modtager en pris,"
Jan Erland Hansen
Projektleder, Skælskør Anlægsgartnere
Mærsk Tårnets grønne tag kan sætte nye standarder
I projekteringen og udførelsen af det prisvindende grønne tag lægger Jan Erland Hansen bl.a. meget vægt på dimensioneringen af tagets vækstlag, der er afgørende for levetid og vækst.
Mærsk Tårnets særlige udearealer og grønne tage med en samlet størrelse på 20.000 m² er udført af Skælskør Anlægsgartnere i perioden 2014-2017. Med i aftalen følger 2 års pleje af de grønne områder.
Det nye vartegn bliver et internationalt centrum for forskning og undervisning i sundhed og sygdom med seks institutter fra det Sundhedsfaglige Fakultet.
Inden for de seneste år har Skælskør Anlægsgartnere bl.a. etableret Danmarks største træterasse, skabt Danmarks første cykellegeplads, gennemført større klimasikringsprojekter og udført Novo Nordisk Naturpark, der i 2016 blev tildelt Dansk Landskabspris.
"Efter en årrække, hvor vi så mange eksempler på underdimensionerede løsninger med billige grønne tage, oplever vi heldigvis, at branchen har lært af erfaringerne. Gode grønne tage kræver stor ekspertise i både projektering og udførelse. Vi håber, en pris som denne er med til at sætte nye standarder,"
Jan Erland Hansen
Andre projekter for vores kunder og samarbejdspartnere
Naturboostprojekt for DEIF
DEIF ønskede at gøre deres udenomsarealer mere grønne i forbindelse med en tilbygning.Blokland Albertslund
Byggesagen omfatter landskabsentreprisen i forbindelse med renovering af Vridsløselille Andelsboligforening.Omdannelsesprojekt Udbud G2 i Høje Tåstrup C
Arealudviklingsselskabet Høje Tåstrup C gennemfører et større omdannelsesprojekt for området mellem City 2 og Høje Tåstrup Station.Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.