Projekt

Novo Nordisk Naturpark

Udeområderne omkring Novo Nordisks hovedkvarter i Bagsværd er i løbet af 2014 omdannet til en naturpark på cirka 31.000 m2. I december 2014 modtog Novo Nordisk Naturpark den prestigefyldte Scandinavian Green Roof Award 2014.

Artiklen er sidst opdateret: 3. oktober 2024
Kunde:
Novo Nordisk A/S
Sted:
Bagsværd
Periode:
2013 - 2014
Omfang:
31.000 m²
Form:
Hovedentreprise

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Parken er designet af landskabsarkitekfirmaet SLA, mens Dalgas' nyanlægsforretning (Skælskør Anlægsgartnere) har stået for fagentreprisen. Det er et projekt, hvor ”muligheden for rekreation og smart regnvandshåndtering kombineres med stor omsorg og biologisk værdi. Hele syv hjemmehørende biotoper og et innovativt design har skabt et bølgende landskab hvor grøn natur og tag flyder sammen," hedder det i prismotiveringen fra Scandinavian Green Roof Association, en skandinavisk afdeling af Green Roof Association.

De grønne tage på dæk og bygninger er udført med en blanding af græsser og engvegetation og lidt sedum. Anlægget drypvandes fra to store centrale regnvandstanke der får vand fra bygningernes tage og omfangsdræn.

Over halvdelen af naturparken fungerer som ét stort grønt tag oven på en parkeringskælder. Ud over etablering af det grønne tag har Dalgas blandt andet udført klimasikring og plantning af træer, stauder og græsser omkring det nye hovedsæde.

Orbicon har desuden været ingeniør på projektet sammen med Alectia.

Parken blev i Politiken anmeldt med 5 hjerter. Læs mere

Entreprisen indeholder følgende arbejder

In-situ støbt beton, skiferbelægning, trædæk, grønt tag, kloakarbejde, linieafvanding, el-arbejde, jordarbejde og bærelag, asfalt, inventar, støttemure, vejmarkering, LAR, drypvandingsanlæg, stålkanter, beplantning af træer, stauder og græsser.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.