Projekt
Områdefornyelse i Frederiks
Områdefornyelsen i Frederiks skal blandt andet ophøje og fremhæve kartoffelpige-skulpturen og gøre bymidten til et hyggeligt sted. Skulpturen har stået gemt, og det skal der nu laves om på.
Fra det grønne område vest for hovedgaden ved Brugsen i Frederiks flytter man kartoffelpigen op på en ny rund lyngbakke, der omkranses af en stor bænk, som kan være et samlingssted i centrum. Bakken med skulpturen skal være oplyst om aftenen. Rundt om kartoffelpigen er der blevet sat 27 store egestolper, og på 15 af dem er der blevet sat formidlingsplader op med en tekst, der fortæller om egnen og om kartoffelpigens liv. Området vil blive omkranset af en vildtblomsterblanding, så der meget af året er forskellige blomster og planter at se på og glædes over.
Omkring bænken bliver der brolagt hårdt brændte klinker, som bliver anlagt i hele og halvrunde cirkler, både i parken og i området ved Brugsen overfor. Det er tanken at inddrage byens indbyggere til hyggelige timer, hvad enten man er til en stille stund i parken, på et tæppe på den nyanlagte plæne, eller vil slappe af på den store kompasbænk. Ved Brugsen er der kommet et helt nyt samlingspunkt, til når der er torvemarkeder eller Open by Night eller andre foreningsarrangementer, hvor dårligt vejr ikke er en udfordring mere, da der er gjort klar til store parasoller, som holder regnen væk, og som svaler på en varm dag.
Frederiks bymidte har simpelthen fået en hel ny oplevelse i det nye smukke anlæg, hvor man ville komme til at tilbringe mange gode timer, hvad enten man er indbygger i Frederiks eller kommer udefra.
Andre projekter for vores kunder og samarbejdspartnere
Naturboostprojekt for DEIF
DEIF ønskede at gøre deres udenomsarealer mere grønne i forbindelse med en tilbygning.Blokland Albertslund
Byggesagen omfatter landskabsentreprisen i forbindelse med renovering af Vridsløselille Andelsboligforening.Omdannelsesprojekt Udbud G2 i Høje Tåstrup C
Arealudviklingsselskabet Høje Tåstrup C gennemfører et større omdannelsesprojekt for området mellem City 2 og Høje Tåstrup Station.Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.