Skovfoged om december-orkanen

"Vi hyggede os, indtil vi kunne høre træer og tagsten drysse ned udenfor. Der er jo gået mange års planlægning og mange ressourcer i opbygningen af en skov, så det var da trist at være vidne til, at så meget af det forsvinder i løbet af et splitsekund. Jeg havde forudseende taget en fuldt tanket motorsav med i bilen, og den endte med at være meget brugbar, da jeg i løbet af natten skulle skære mig ud af skoven og hjemad.

Leif Lauridsen

62-årige skovfoged

"Det føltes, som om vi arbejdede i døgndrift i månederne efter selve orkanen. Det gjorde vi selvfølgelig ikke, men stort set al min ledige tid gik med at skabe overblik over skadernes omfang, planlægge og koordinere med underentreprenører,

Leif Lauridsen

"Det gælder om hurtigt at få sikret afsætningskanalerne, så træet kan blive omsat. Dér havde jeg heldigvis kolleger, der sørgede for afsætning og indkøb af maskiner, så jeg kunne koncentrere mig om det praktiske arbejde i skoven,

- siger Leif Lauridsen, der anslår, at med oprydning og genplantning var arbejdet først endeligt afsluttet fem år efter december-orkanen.

"Man plejer at sige, at efter et stort stormfald kommer der mere råvildt og færre skovfogeder, fordi vi bliver tvunget til at tænke nyt, rationalisere vores drift og gøre vores it-systemer hurtigere. Det er jo naturligt, når man er nødt til at omsætte tre års hugst på tre måneder. Samtidig blev vi mere bevidste om, hvordan vi sammensatte træarter i nye skove. Nåletræer som for eksempel rødgran er følsomme over for orkaner, så vi begyndte i højere grad at Fokusere på mere stabile træarter og mere stabile strukturer som blandingsbevoksninger, så de nye skove blev mere robuste.

Leif Lauridsen

"På sedlen skulle jeg skrive ’i tilfælde af stormfald, bevar roen’. Og så rådede han mig til at tage den seddel ud mange gange i løbet af et stormfald og kigge på den. Det var et godt råd.

Leif Lauridsen