April i Skovkalenderen

Danmarks reneste grundvand ligger under vores skove. Skovbevoksninger står mellem 70 og 140 år, inden de genplantes – og i al den tid ligger jordbunden uforstyrret uden bearbejdning eller anden behandling. Samtidig anvendes der kun meget få sprøjtemidler og stort set ingen kunstgødning i skovbruget. På den måde virker skoven som et beskyttende lag over grundvandet.

Udvaskningen af nitrat er lav på arealer med skov, og ved plantning af skov på landbrugsjord vil udvaskning af nitrat falde hurtigt efter plantning. Netop niveauet af nitrat har betydning for, om grundvandet må anvendes til drikkevand.

Ved skovrejsning på landbrugsjord kan man sikre en fremtidig beskyttelse af grundvandet, idet den traditionelle brug af sprøjtemidler og kunstgødning i landbrugsdriften ophører. Samtidig optages og lagres der CO2, og skoven skaber nye levesteder for forskellige insekter og andre dyr.

Både kommuner og forsyningsselskaber er begyndt at se skovrejsning som en løftestang til at sikre vores rene drikkevand for nuværende og kommende generationer.

Når du dyrker din skov og sælger træprodukter som tømmer og flis, føres også næringsstoffer ud af skovens økosystem. Med flisaske kan du give vigtige næringsstoffer som fosfor, kalium og calcium tilbage til skoven.

På de danske varmeværker brændes skovflisen til aske. Aske, som tidligere blot blev deponeret i f.eks. støjvolde. Dalgas tilbyder i stedet vores skovejere at bringe flisasken tilbage til skoven. På den måde kan den vedligeholde den naturlige næringsstofpulje, så dyrkningsgrundlaget også på lang sigt bevares. Dermed sluttes kredsløbet mellem udtag af træ og flis og returnering af næringsstofferne.

I tillæg til bevaring af dyrkningsgrundlaget tyder to mindre undersøgelser fra Københavns Universitet begge på, at træerne responderer positivt på recirkulering af flisaske – samt at der på næringsfattige lokaliteter kan observeres en forbedret tilvækst. Effekterne er endnu ikke fuldt dokumenteret, men vi ser frem til yderligere undersøgelser, som, vi håber, kan bekræfte de spændende indikationer.

• Læs mere om skovning og flis

En af de helt store forårsbebudere i skoven er bøgens nye lysegrønne blade, og den første udsprungne bøg er et fast årligt indslag i TV-avisen. Men hvordan er der egentlig i en bøgeskov sådan rent faktuelt?

Et stort bøgetræ bruger op til 125 liter vand i sin levetid, hvilket svarer til et forbrug på ca. 37.500 liter pr. hektar. Når træet er helt udsprunget, er bladenes mosaik perfekt optimeret til at optage solens lys, og således slipper kun ca. 3 % af solens lys ned til bunden. Hvilket også er grunden til, at anemonerne skynder sig at springe ud i god tid inden bøgen. I løbet af vækstsæsonen producerer bøgen mellem 10 – 14 m3 råtræ pr. hektar, og når efteråret så kommer, smider hvert træ op mod 200.000 blade. 

Selvom man kan synes, der er så dejligt stille i en bøgeskov, så sker der en hel del under overfladen.

Som i mange andre brancher sker der også i skovdriften en væsentlig digitalisering i disse år. Således er både skovarbejderens, maskinførerens og skovfogedens værktøjskasse i dag suppleret med en række digitale hjælpemidler,  der sikrer et bedre beslutningsgrundlag direkte i skoven. Og dermed skovejeren  et bedre resultat.

Tablets og smartphones med en mængde kortoplysninger er altid med ude, ligeledes apps og programmer til at sende billeder, gps-positioner og data hjem til kontoret. 

På den måde er de eksisterende oplysninger altid til rådighed, og de nye bliver samlet op og brugt, hvor de kan gøre nytte. Nemlig til at hjælpe skovejerne med  at drive skoven i den retning og med det mål, de måtte have.

Barken på unge nåletræsplanter er tynd, hvilket gør dem sårbare over for angreb af snudebiller, som i løbet af kort tid kan ødelægge hele kulturen. Dalgas er i gang med at udvikle og teste en ny metode til bekæmpelse af angreb fra snudebiller, og det foregår ved at behandle planterne med voks inden udplantning. De første resultater af forsøg viser, at voksbehandling af nåletræsplanter kan afværge angreb fra snudebiller bedre eller mindst lige så effektivt som kemi. 

Planterne påføres et lag hvidt voks, som snudebillerne ikke kan gnave igennem. Voksbehandlingen erstatter den kemiske sprøjtebehandling, som i dag er den mest brugte metode. Den hvide voks smeltes og påføres i flydende tilstand, hvorefter planterne straks afkøles. Efter behandlingen er planterne klar til at blive transporteret til kulturen, hvor de skal plantes. 

Planterne tager ikke skade af behandlingen, da de afkøles umiddelbart efter påføring af voksen, og behandlingen skal kun foretages én gang. Det er både ansvarligt og effektivt. Dalgas arbejder fortsat med nye forsøg i 2017 inden for en række  andre træarter for at få endnu flere erfaringer med, hvor effektiv voksbehandlingen er.

Skoven skal tyndes med jævne mellemrum for at udnytte den tilgængelige næring i jordbunden bedst muligt. De mindre gode træer fjernes, hvorved de bedste træer kommer til deres ret og kan sikre skovejeren en fremtidig optimal værditilvækst. 

Ved både tynding og afdrift gælder det om at vælge en samarbejdspartner og entreprenør, som ikke bare forstår, hvordan træet skal apteres* optimalt, men som også  kan sikre skovejeren de rette muligheder for afsætning. 

Dalgas har 150 års erfaring i skovdrift og afsætter alle former for træ både i Danmark og til udlandet, eksempelvis “Troldhedetræ”, korttømmer, langtømmer, kassetræ, cellulosetræ og flis mv. Meget af træet er PEFC-certificeret af Dalgas og giver dermed skovejerne en højere afregningspris for certificeret træ, fordi det opfylder  aftagernes stigende behov for sporbart og bæredygtigt træ. 

Spørg din lokale skovfoged om råd og vejledning med hensyn til netop dine bevoksninger, så er du sikret det skovdyrkningsmæssige og økonomisk bedste resultat. 

*) Aptering: afkortning/opdeling af træ efter skovning

• Læs mere om skovning og flis