1. Forside
  2. Cases
  3. Kundehistorier
  4. Solars klimaskov

Kundehistorie

Solars klimaskov

Solars etablering af en 38 hektar stor klimaskov er en investering, der både skaber nytte nu og langt ud i fremtiden. En uafhængig tredjepartscertificering af skovens CO2-binding og en tæt monitorering af skovens udvikling sikrer, at skoven både gavner klimaet og Solars klimaregnskab og kan skabe bedre vilkår for biodiversiteten.

Artiklen er sidst opdateret: 8. november 2024

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Der er to meget håndfaste forklaringer på, hvorfor der i dag står den spæde start på en klimaskov cirka 15 kilometer fra Solars hovedkvarter i Vejen. Frem for alt er skoven et meget konkret og målbart klimainitiativ, der i fremtiden vil binde CO2 i skovens træer og dermed gøre en lille, men reel forskel i klodens klimatiltag. Og dernæst har det været vigtigt at anlægge skoven i skovejerens nærmiljø, så skoven både er synlig i lokalsamfundet og i fremtiden kan byde på rekreative glæder for medarbejdere og lokale.

Det fortæller Mette Bredkjær, der er direktør for bæredygtighed i virksomheden Solar, den sydjyske sourcing- og servicevirksomhed, som over 100 år har udviklet sig til en nordeuropæisk spiller inden for el, vvs, industri, ventilation samt klima- og energiløsninger.

Dette er de tre bedste grunde til at blive klimaskovejer ifølge Solar:

1. Vi gør en indsats for klimaforbedringer og opbygger bedre vilkår for biodiversitet: Vi har længe arbejdet med klima og nu også med biodiversitetsagendaen. Med en klimaskov skaber vi reelle forbedringer for klimaet, og vi kan måle på og dokumentere vores effekt – data, som vi desuden kan anvende i vores klimaregnskab. Og vi styrker samtidig vores interne kompetenceopbygning i forhold til, hvordan vi laver klima- og biodiversitetsprojekter og rapporterer på begge dele.

2. Vi gør det for vores medarbejdere: Vi ønsker, at vores medarbejdere vil bruge skoven i fremtiden og få glæde af den spirende nye natur, sove i shelters og hygge ved bålpladserne. Og vi ønsker, at fremtidige medarbejdere kan se bevis for vores dedikation for klimaagendaen, som kan være med til, at de får lyst til arbejde hos os.

3. Vi vil gerne styrke vores omdømme: Vi har allerede fået positiv respons blandt fagkolleger, og vi ønsker også, at vores kunder og andre interessenter ved, at vi er ansvarlige at samarbejde med. Men klimaskoven er ikke en kommunikations- eller brandingøvelse. Det er frem for alt en klima- og biodiversitetshandling.

Løv og nål til klima og biodiversitet

De første spadestik til skoven blev taget af Dalgas i maj 2023, hvor 38 hektar landbrugsjord blev tilplantet med en blanding af løv- og nåletræer. Allerede to måneder herefter var skoven etableret med lysåbne områder og med forudsætningerne for en forbedring af biodiversiteten i området.

I løbet af de kommende 3-4 år vil besøgende få en klar fornemmelse af at være i et skovområde, og om 7-8 år er træerne vokset så meget op, at der reelt er tale om en skov. Og her vil skoven for længst være certificeret og monitoreret af en tredjepart, så skovens CO2-optag kan indregnes i Solars klimaregnskab.
 
 

Datadrevet klimaagenda

”Vi har haft et højt ambitionsniveau for vores arbejde med klima og bæredygtighed i mange år,” fortæller Mette Bredkjær, der allerede i 2010 tilmeldte Solar til UN Global Compact Network Denmark og ligeledes systematisk har indsamlet data på virksomhedens klimafaktorer for at kunne agere på et oplyst grundlag.

”Vi er en datadrevet og meget faktaorienteret virksomhed med fokus på governance og transparens i alle forhold. Og det betyder, at vi kan arbejde systematisk på tværs af hele værdikæden med klima, miljø, biodiversitet og lignende ansvarlighedsfaktorer.”

Ideen om en klimaskov begyndte at spire for et par år siden, da virksomheden satte nye klimamål. ”I overensstemmelse med vores tilslutning til Science Based Targets initiative (SBTi) satte vi det mål, at vi skal være Net Zero-klimaneutrale i Scope 1 og 2 i 2030 og har desuden et reduktionsmål på 25 procent i Scope 3. Men vi har erkendt, at vi på et tidspunkt vil nå til, at vi ikke selv kan reducere vores udledninger mere. Og det er så der, at en klimaskov bliver relevant i forhold til klimaregnskabet,” fortæller bæredygtighedsdirektøren.

Skovdesign med blik for både klima og biodiversitet

Nu fulgte designet af hele skovområdet, en klargøring af arealet med blandt andet udlægning af dræn og endelig selve den fysiske skovrejsning. Det resulterede i, at 38 hektar ud af ejendommens i alt 50 hektar blev tilplantet med 65 procent nåletræ og 35 procent løvtræer. Nåletræer optager mere CO2 pr. hektar end løvtræer – til gengæld vil løvtræer, som for eksempel egetræer, være bedre til at understøtte biodiversiteten, da de sameksisterer med flere dyrearter.

Denne kombination var derfor udtryk for, at skoven både skulle gavne klima og på sigt forbedre vilkårene for en bedre biodiversitet. Og efter kun få måneders arbejde i marken var skoven etableret. Der er ikke meget ’skov’ over en nyetableret klimaskov, hvor de enkelte planter stadig er ret beskedne, men allerede efter 3-4 år har området skovpræg.

I forhold til skovens fremtidige drift har Solar indgået en skovforvaltningsaftale med Dalgas, og den løber et år ad gangen. De første tre år efter etableringen skal skoven bare vokse op, og så skal der holdes øje med ukrudtstrykket for at sikre planterne en god og stærk start på livet. Skoven skal herefter drives forstligt korrekt, så den vokser til efter de visioner og mål, Solar har for ejendommen. Samtidig vil Solar efter et par år tage stilling til den endelige etablering af de rekreative elementer som shelters, bålpladser og et udsigtstårn.

Klimaregnskab og certificering efter internationale standarder

Med etableringen af skoven lyder startskuddet til også at integrere skovens CO2-optag i Solars klimaregnskab. Solar tilsluttede sig det globale Science Based Targets initiative (SBTi) i 2021, som deler videnskabsbaseret best practice og standarder for drivhusgasreduktioner. Og det er med udgangspunkt i disse anbefalinger, at Solar arbejder med deres klimatiltag.

”Som anbefalet af SBTi er vores primære fokus naturligvis at reducere vores emissioner mest muligt – og derefter indtænke forskellige ’removal’-tiltag – i dette tilfælde klimaskoven,” fortæller Mette Bredkjær.

Efter etableringen bliver skoven certificeret af tredjeparten FSC® (Forest Stewardship Council), hvor skovens sammensætning af træer, beplantningens areal og jordens bonitet dokumenteres. Og med udgangspunkt i disse data estimeres og certificeres skovens forventede CO2-optag.

Dette estimat danner grundlag for indregningen af CO2-optag i klimaregnskabet år for år. Hvert femte år efter etableringen monitoreres skovens fremdrift af FSC®, hvor estimatet justeres i overensstemmelse med det reelle optag og korrigeres bagud i klimaregnskabet. Således er det altså klimaskovens reelle og konkrete klimaeffekt, der afspejles i virksomhedens klimaregnskab.

Klimaeffekten vokser over tid

I sagens natur vil de små, nyplantede træer optage meget mindre CO2 de første år, hvorimod den opvoksede skov vil optage meget større mængder senere i skovens levetid. Efter cirka 20-25 års vækst vil skoven være nået til en størrelse, hvor optaget svarer til det gennemsnitlige optag pr. år, målt over 60 år.

Tidsperspektivet er dog ikke noget, der skræmmer Mette Bredkjær. ”Vi er en virksomhed med en over 100 år lang historie, og vi kommer til at være her mange år endnu – det er denne langtidsinvestering også med til at understrege. Vi har rigtig mange medarbejdere med lang anciennitet, både 25, 30 og 40 år – endda enkelte med 50 år. Så hvis den tradition fortsætter, ja, så kan mange af vores nuværende medarbejdere altså nå at se skoven vokse op. Samtidig er vi så også glade for, at vi er kommet i gang nu – for det er altså væsentligt for at nå vores planlagte klimamål, der ligger ude i fremtiden.”

Klar til fremtidens klimakrav

Klimaregnskaber er endnu ikke obligatoriske for alle danske virksomheder i dag, men mange vælger alligevel at udarbejde dem for at holde styr på virksomhedens klimabelastning, for at ruste sig til fremtidens krav og for at sikre sig en moralsk license to operate. ”Det kan være, at forudsætningerne for klimatiltag ændrer sig i fremtiden – men så har vi altså stadig plantet en skov, som vi ved kan have en effekt i forhold til klima, og hvor vi bidrager, samtidig med at vi opbygger vores kompetencer i forhold til biodiversitetstiltag.”

Overvejelserne om tidsperspektivet bringer Mette Bredkjær over i spørgsmålet om økonomi og investeringen. ”Det er i fuld konsensus mellem bestyrelse og direktion, at vi foretager denne langsigtede investering i et langsigtet klimaprojekt. Vi har også gjort niveauet for investeringen klar for bestyrelsen fra begyndelsen, da vi lavede vores due diligence allerførst i projektet. Og vi kan kun anbefale at have denne konsensus helt fra starten.”

Glade og stolte medarbejdere nu og i fremtiden

Det er ikke kun klimaet, der får glæde af den opvoksende skov de næste mange år – skoven er i høj grad også etableret for at glæde både ansatte og folk i lokalmiljøet. Derfor var det vigtigt, at skoven i dag ligger tæt på Solars hovedkvarter. ”Vi ønsker at være synlige i nærområdet, ikke mindst til glæde for vores medarbejdere. Vi håber på, at vores medarbejdere og lokale borgere vil besøge skoven, løbe eller gå en tur i den og glædes over naturen,” siger Mette Bredkjær.

Og ligesom investeringen i skoven er en langsigtet investering i fremtiden, så er den også en investering i fremtidens medarbejdere. ”Sådan som arbejdsmarkedet udvikler sig, så tror vi, at vi sender et vigtigt signal til fremtidige medarbejdere om, at vi er seriøse med vores ansvarlighed og klimafokus.”

Solidt partnerskab med Dalgas

Dalgas har været Solars partner hele vejen gennem projektet, og Mette Bredkjær har følt sig i gode hænder fra første færd.

”Vi var godt klar over, at skovrejsning og klimaskovdrift ikke er Solars core business, så derfor har det været vigtigt at gennemføre dette med en samarbejdspartner med dyb indsigt i alle aspekter. Vi blev introduceret for Dalgas af en fælles kontakt, og vi var komfortable med matchet allerede efter første møde. Vi har haft behov for nogen, som har kunnet løse hele opgaven fra A til Z, altså både finde og erhverve en ejendom, der passede perfekt til projektet, analysere vores behov, også på klimafronten, alt det juridiske og den efterfølgende drift. Og naturligvis sikre en troværdig og databaseret certificering og monitorering af både klima og biodiversitet. Vi vil ikke ud og selv skulle finde først en landbrugsmægler, så en skoventreprenør og deslige,” fastslår Mette Bredkjær.

”Dalgas har al den tværgående viden, der skal til, og har kunnet tegne alle perspektiverne op i processen. Så vi er blevet taget godt i hånden hele vejen, særligt på alt det praktiske med køb af ejendommen og selve skovrejsningen. Det, kombineret med vores eget store forarbejde og Hedeselskabets analyser har gjort, at projektet har kørt gnidningsfrit og uden problemer. Så vi anbefaler gerne Dalgas som samarbejdspartnere.”

”Vi er meget glade for vores beslutning om at blive klimaskovejere,” fortæller Mette Bredkjær. ”Det skyldes ikke mindst, at det er lykkedes os at etablere skoven tæt på os, og at vi kan følge projektet på nært hold. Men frem for alt ved vi, at vi gør noget reelt og målbart for klimaet,” siger bæredygtighedsdirektøren.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Se mere om Hedeselskabet

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.

Læs mere om støttemulighederne