Projekt

God effekt på projekt i Ringfenner i Store Vildmose

I området Ringfenner i Store Vildmose har Dalgas været med til at forvandle landbrugsjord til et sammenhængende naturareal. Med lavbundsprojektet har vi sammen med Naturstyrelsen reduceret CO2-udledningen og givet plads til biodiversiteten.

Artiklen er sidst opdateret: 20. maj 2025
Kunde:
Naturstyrelsen
Sted:
Store Vildmose
Periode:
2023

Fra drænet til levende: Naturen får pladsen tilbage

Over 345 hektar er blevet genskabt som vådområde i Store Vildmose. Tidligere var området en af Danmarks største højmoser, men omlægning til landbrug drænede jorden og udelukkede de naturlige processer. Formålet med lavbundprojektet har derfor været at genskabe de naturlige hydrologiske forhold. Ved at hæve vandstanden reducere vi udledningen af drivhusgasser og styrker samtidig både biodiversitet og naturværdi.

Helt konkret har Dalgas blokeret flere kilometer drænrør og lukket mere end 25 km grøfter. Kombineret med etablering af diger og volde, stiger vandstanden nu helt naturligt i området, der kaldes for Ringfenner. Ringfenner Lavbundsprojekt fra Naturstyrelsen er realiseret, og nu kan vi se effekten af projektet.

6.000 ton CO2 sparet

Med genskabelsen af vådområdet i Ringfenner stopper vi nedbrydningen af tørv, som er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser. Det har resulteret i en årlig reduktion af CO2-udledningen på cirka 6.000 ton CO2-ækvivalenter, samtidig med at de vandmættede forhold er med til at lagre CO2. Hvert år skåner projektet altså klimaet for flere drivhusgasser.

Men biodiversiteten har også gjort sit indtog i området. Vi har etableret mange hektar med tørveskrab og småsøer, som sammen med den svingende vandstand skaber optimale betingelser for især fugle. Havørn, vibe, stær og rørhøg svæver især i området. Og med fugle følger også føde – så insekter, planter og padder flytter gradvist ind i området.

Konklusionen må være, at det godt kan lade sig gøre at skabe et stort sammenhængende naturareal på den dyrkede jord.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.

No products in cart