Projekt
Undervandslivet tjekker ind på hotellet i Køge Bugt
”Værelserne” er klar til at tage imod gæster på fiskehotellet i Køge Bugt Stenrev, hvor Dalgas i sensommeren 2024 hjalp med at anlægge et stenrev. Undervandsplanter, tang og havdyr er allerede ved at tjekke ind.
Fiskehotellet er et af flere forskellige typer af stenrev, som er fordelt i hele Køge Bugt Stenrevs projektområde. Hotellet skal øge overlevelseschancerne for den fiskeyngel, der svømmer ud fra vandløbene og skal begynde deres liv i det åbne hav.
Mange af de småfisk bliver ædt af rovdyr, fordi der mangler steder, hvor de kan gemme sig. Ved at placere fiskehotellet ud for udmundingen af vandløbene Tryggevælde Å og Vedskølle Å sikrer man, at fiskeynglen kan søge skjul og dermed forbedre deres overlevelseschancer.
Fotograf: Kenneth Kjær Nielsen
Revet blev udlagt ved hjælp af en gravemaskine på en pram. Fiskehotellet er etableret som en huledannende rev med masser af krinkelkroge, hvor de små fisk kan gemme sig.
Over de kommende år vil revet blive moniteret af DTU Aqua for at se udviklingen i undervandslivet på revet. Allerede få måneder efter etableringen har fotograf Kenneth Kjær Nielsen kunnet registrere, at der er ved at flytte beboere ind. Revet er nu for alvor klar til det store rykind af fiskeyngel, blandt andet havørred, fra vandløbene til foråret.
Fotograf: Kenneth Kjær Nielsen
Andre projekter for vores kunder og samarbejdspartnere
Naturboostprojekt for DEIF
DEIF ønskede at gøre deres udenomsarealer mere grønne i forbindelse med en tilbygning.Finderup-heden stod i flammer
Dalgas markerede fredag den 1. marts forårets komme ved at sætte ild til Forsvarets arealer ved Finderup - til gavn for både planter og vildt i området.Naturpleje på Forsvarets grønne arealer
Dalgas skal de næste seks år være med til at udvikle Forsvarets grønne arealer med henblik på blandt at skabe et varieret dyreliv og generelt styrket biodiversitet.Hedeselskabet – med naturen som partner
Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.
Hedeselskabet støtter
Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.