Projekt

Finderup-heden stod i flammer

Dalgas markerede fredag den 1. marts forårets komme ved at sætte ild til Forsvarets arealer ved Finderup - til gavn for både planter og vildt i området.

Artiklen er sidst opdateret: 10. oktober 2024
Kunde:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Sted:
Region Sjælland
Periode:
2018-2024, med mulighed for 3 års forlængelse
Omfang:
Generel naturpleje af både øvelses- og skydeterræner samt naturarealer omkring Forsvarets flyvestationer

Den 1. oktober 2024 skiftede alle forretningsenheder under Hedeselskabet navn til Dalgas. Det gælder således HedeDanmark, HD 2412, HD NordicTrees, HD Silva, HD BioRec, HD Forest, HD Forest Germany, HD Seed og HD LogSystems.

Fredag omkring middagstid mellem Mønsted og Finderup stod Forsvarets hede-areal i flammer. Det lyder måske voldsomt, men afbrænding af hede er en ganske almindelig disciplin inden for naturpleje.

Metoden stammer helt tilbage fra hedebøndernes tid og er en måde både at forynge hedelyngen samt sikre at eksempelvis græs ikke overtager området.

"Der er flere årsager til, at man foretager hedeafbrændinger. Men vigtigst er, at ilden rydder heden for vissen lyng og baner vej for, at ny frisk lyng kan spire – til glæde for blandt andet områdets vildt, da foderværdien i ung lyng er væsentligt bedre end i den ældre og visne lyng,"

Ole Knudsen

Pensioneret skovfoged, Naturstyrelsen

Ild baner vejen

Dalgas og Forsvaret samarbejder om at pleje og udvikle de naturarealer, som det danske forsvar råder over, og det er i den forbindelse, at heden ved Finderup fredag blev futtet af. 

Ole Knudsen forklarer, at hvis man ikke brænder heden af, vil andre arter med tiden overtage og lyngen uddø.

"Så kan man diskutere, hvorfor man hellere vil have lyng end eksempelvis revling på hederne, som er én af de arter, der kan overtage, hvis man ikke brænder heden af. Men det handler om, at der er langt flere dyre- og plantearter forbundet med hedelyng. Så ved at hjælpe lyngen, sikrer vi en større biodiversitet,"

Ole Knudsen

De rette omstændigheder

Det er vejret, der afgør, hvornår tændstikkerne kan stryges i nærheden af hedearealer. Der skal dels have været nogle dage med tørvejr, og dels skal vinden ikke være for kraftig, for så er ilden svær at styre.

Lars Roager, projektleder i Dalgas' afdeling for Natur, Vand og Planting, har op til hedeafbrændingen holdt nøje øje med vejrprognoserne.

"Vi sidder jo her i foråret og kigger på vejrudsigter en uge frem og forsøger at planlægge de her hedeafbrændinger, men tit må vi aflyse igen. Som alle ved, kan danske vejrudsigter ofte skifte mange gange på syv dage. Men nu havde vi haft nogle dage med tørvejr, og så er det bare med at udnytte det og komme afsted,"

Lars Roager

Sådan foregår hedeafbrænding:

  • Et hedeområde svarende til en til fem parcelhusgrunde brændes af på én gang.
  • Når området er lille, kan smådyr nå at forlade det.
  • Før ilden tændes laves et brandbælte rundt om området. Der vandes omkring fredede arter som eksempelvis enebærbusken forud for hedeafbrændingen.
  • Der er personale med ildslukkere på stedet.
  • Politiet er informeret, og der er hentet tilladelse fra det lokale brandvæsen.
  • Hedeafbrænding foregår altid i det tidlige forår, inden fugle og andre smådyr begynder at yngle.

Kilde: Naturstyrelsen.

Hedeselskabet – med naturen som partner

Dalgas er en del af Hedeselskabet – grundlagt i 1866 og stadig i vækst. Hedeselskabet er en forening af mennesker, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Og som har den nødvendige viden og erfaring til at gå forrest.

Hedeselskabet støtter

Arbejdet for en bæredygtig fremtid kræver ressourcer. Hedeselskabet tager del i udviklingen af naturen og miljøet, og vi tager ansvar. Derfor uddeler vi midler til relevante udviklingsprojekter og til medlemsdrevne projekter, ligesom vi uddeler legater. Til gavn for os alle – nu og i fremtiden.